De gode nyheder...

Når man overhovedet ikke skriver noget på sin blog kan man vel ikke forvente at nogen læser med, men vil alligevel lave en lille opdatering.
Det har været et hektisk efterår, der er sket gode og dårlige ting der har påvirket mig, både her og i Danmark. Måske kan jeg få mig selv til at skrive om de dårlige ting en anden dag, men lige nu vil jeg prøve at opsummere det gode.
Jeg havde besøg af Louise, min veninde fra folkeskolen der tog med mig da jeg var til jobsamtale i marts 2012 - hun er ganske afhængig af New York! Hun havde sin søster med og de boede hos mig nogle dage og resten af tiden på Manhattan. Louises søsters veninde var her tilfældigvis også samtidig, så vi var bl.a. på rooftop bar med udsigt til Empire State Building og med min bofælle og hans venner til NY Giants (amerikansk) fodbold kamp.
Jeg har udvidet mit netværk og det endda med folk der ikke er fra Danmark, selvom jeg også stadig ser danskere, især min tidligere bofælle Thomas. De nye venner er kommet til gennem en meetup gruppe hvor vi mødes for at se en film, for derefter at snakke om filmen (og alt mulig andet) til efterfølgende middag. Ud fra denne meetup gruppe er der især to grupperinger der har taget godt imod mig:
1) Trivia gruppen: Ryan og Dan går til trivia (paratviden om alt muligt, det er som at få en masse Trivial Pursuit spørgsmål) på barer en til to gange om ugen, de havde brug for en europæer på holdet og det blev mig!
2) Englænderne: Tom og Anna er blevet importeret til USA for at arbejde her og den første aften jeg var til movie/dinner meetup faldt jeg i snak med dem. Siden er jeg blevet kæreste med Tom, han bor i Queens, så få set lidt mere til det NYC borough.
Derudover har jeg jo selvfølgelig fået snakket og skrevet med folk jeg savner i Danmark og endda planlagt besøg her og tur til Danmark i det nye år.
Sidst men ikke mindst, i morgen (vel egentlig i dag da det nu er blevet torsdag) er mine forældre i Hoboken og bliver en uge. Desværre skal vi nok ikke regne med hvid jul, selvom der stadig er sne i gaderne skulle det blive en varm weekend (20C) med regn.

Sne i New York City (mig, Anna, Tom):

To ting

1) Jeg har fået mit nye visum, så har nu tilladelse til at blive i USA til 1. november 2014.

2) Louise fra min folkeskoleklasse og hendes søster kommer på besøg. Jeg skal møde dem i aften på Manhattan, de skal bo hos mig til på søndag og derefter tager de nogle dage på hotel på Manhattan. På den måde får vi mest ud af de dage jeg ikke skal på arbejde og Louise og Katja får også boet lidt i byen.

De lokale superhelte

I Hoboken har vi vores helt egen Spider-Man og Batman rendende rundt - eller faktisk kører de henholdsvis på scooter og cykel. Man møder dem især om aftenen i weekenden, hvor de danser til musikken fra deres medbragte anlæg, tror de er en slags lokale berømtheder, ser i hvert tilfælde folk få taget billeder med dem.

9/11

Stilhed på bloggen

Det har været svært for mig at tage mig sammen til at skrive om hvordan det går her. Jeg tænker at formatet efterhånden er for kedeligt og måske giver det bare ikke mening at skrive videre efter 10 måneder. Da jeg skulle tager beslutningen om at tage af sted igen, var jeg glad for at jeg kunne læse om nogle af mine tanker da jeg var i Boston, men især når der er gået mange dage uden en opdatering føles det hele lidt som en pligt. Der er også stadig mange følelser omkring arbejdet og det at være så langt væk fra familie og venner i Danmark som jeg alligevel censurer her.
Mens jeg tænker over hvordan jeg vil gribe det an, kan jeg jo prøve at realisere idéen om at sætte lidt flere ”hverdag i USA” billeder på bloggen…

I USA hegner man folk der drikker øl inde...

På nye eventyr

I fredags tog jeg i biografen med fremmede mennesker, de var heldigvis ikke frememde så længe. Jeg har fundet en Meetup gruppe der mødes for at se en film og gå ud at spise bagefter. Vi så World’s End og eftersom filmen handler om en pub crawl, var vi nogle der gik videre ud for at få en øl. Jeg havde helt glemt hvor sjovt det er at komme ud og møde nye mennesker, jeg tænker bestemt at jeg skal med igen næste gang der er en film jeg vil se.
Da min bofælles fætter mangler et sted at bo låner han vores gæsteværelse i 2 uger. Efter jeg havde så mange gæster i foråret er jeg glad for at bofællen også har brug for gæsteværelset. Der er kun en måned til at jeg får besøg af Louise fra min folkeskoleklasse og hendes søster.

Tandlæge på amerikansk

I lørdags fik jeg endelig taget mig sammen til at tage forbi en tandlæge. Jeg valgte et sted lige ved siden af hvor jeg bor, der har åbent sent på hverdage og hver anden lørdag. Det så ud til at være et pænt sted da jeg kom ind, så jeg sagde ja til at få taget røntgenbilleder med det samme. Selvfølgelig var aften- og weekendtiderne booket frem til slutningen af september, men når jeg nu var fik jeg en tid mandag, selvom jeg måtte tage tidligt fra arbejde.
Så i går var jeg til tandlægen og jeg må indrømme at jeg mere end en gang savnede min tandlæge hjemme i Danmark. Det var udmærket, men blev bare gjort lidt anderledes og eftersom jeg kan blive meget nervøs hos tandlægen savnede jeg de faste rutiner. Men det er overstået og de kunne ikke finde noget der skulle være skyld i at jeg har haft ondt, så måske var det bare psykologisk fordi jeg vidste jeg ikke havde været til tandlæge i næsten et år. De ville til gengæld meget gerne have lov til at lave nogle fyldninger i mine tyggeflader, da de mente at de kunne forebygge huller. Jeg sagde at jeg ville vende tilbage efter jeg har kontaktet min tandlæge i Danmark, så nu har jeg fået tilsendt alle mine røntgenbilleder, så jeg har da fået lidt for pengene.

I søndags var jeg en tur på stranden med Joanne og hendes kæreste Ben. Vi kørte til Sandy Hook hvor der både er strand, et fyrtårn og en gammel militærbase, så albummet er blevet opdateret med nogle nye billeder. Det var sjovt at se lidt mere af New Jersey, det er jo ikke særlig tit jeg tager længere væk end New York City.

Efter en del overvejelser omkring muligheden for at få mit indrejsevisum fornyet omkring jul er der nu taget en beslutningen om at jeg bliver her og mine forældre kommer på besøg igen til jul. Det er rart at have det afklaret og i stedet for en uge hjemme til jul planlægger jeg nu at komme til Danmark 2 uger i foråret, måske omkring påske. Mine forældre har fået solgt huset i Ledøje og planlægger at flytte til Frederiksberg inden jul, så det bliver spændende at komme hjem og se hvordan de har indrettet sig.

Sommeren går på hæld

Her til aften var jeg til udendørs yoga med Joanne og det var næsten mørkt da vi var færdige kl. 20. Der er kun én gratis udendørs yoga tirsdag tilbage og i morgen vises sidste film denne sommer. Joanne vil gerne ud og opleve noget i weekenden, mens der stadig er lidt sommer tilbage og jeg tager meget gerne med - når folk med biler vil på eventyr er det bare at slå til, når man ikke selv har en bil.
Det meste af weekenden gik med at slappe af og få set sæson 1 og 2 af Lars von Triers Riget, som Sanne har sendt til mig. Jeg må have set sæson 1 i 1994 da den blev vist første gang, men den var faktisk slet ikke så skræmmende som jeg huskede. Jeg fik også snakket med Sanne og Sine samtidig, så det var næsten som at være i Danmark igen.
Jeg har været så heldig, at jeg har fået en lydbog af Natacha, da hun tester Storytel. Jeg valgte Michael Crichtons bog Next, jeg har læst mange af hans bøger og dette er den sidste han udgav inden hans død. Nu har jeg så lavet en aftale med mig selv om at den skal høres når jeg løber, for selvom jeg tog løbetøj med til Danmark blev der ikke tid til en eneste tur og jeg har ikke løbet siden.

Minder

Inden jeg forsvarede min ph.d. havde jeg købt en bog, som jeg havde planer om at bruge som gæstebog til receptionen, men da jeg glemte at tage bogen frem blev denne idé ikke til noget. Det jeg så gjorde i stedet, var at sætte alle de lykønskningskort jeg havde fået ind i den. Jeg tog bogen med til USA og har siden sat minder og breve/kort ind i den samt tilføjet lidt tekst. Den er nu ved at være næsten fuld og da min gode Moleskine pen løb tør passede det med at jeg kunne bestille en ny bog sammen med en refill til pennen.

Min første bog spækket med minder, ovenpå den nye bog:

Jeg er virkelig taknemmelig over at have haft så mange gode oplevelser på under et år!

Hverdag igen

Første weekend tilbage i USA gik med barbecue med mit arbejde hos chefen og generel afslapning samt at finde mig til rette igen. Tænk at det er 9 måneder siden jeg kom til New Jersey og boede hos min chef og hans kone i 2 uger. Denne gang gik turen med væsentlig færre bekymringer og mindre spænding, må sige det er rart ikke at ankomme til et mørkelagt New Jersey.
I løbet af 14 dage i Danmark fik jeg taget 3 kg på, så planen er at komme af med dem inden de når at sætte sig alt for godt fast. Jeg prøver at komme tilbage i rutinen med at få lavet mad så jeg ikke bliver fristet til at købe frokost på arbejdet. Fik en Karolines kogebog i fødselsdagsgave af min tante og den skal jeg til at kigge i, for jeg trænger til noget inspiration.
I dag var jeg plaget af en led hovedpine, tog derfor tidligt hjem fra arbejde. Jeg sov til den var væk, så nu er jeg lidt for vågen når man tænker på at jeg skal op i morgen tidlig. Jeg har til gengæld fået taget mig sammen til at ordne praktiske ting som bl.a. bankpakkevalg i Danske bank, mest fordi jeg ikke kan overskue at finde ud af hvordan jeg kommer til tandlæge i USA. Jeg tror jeg er skal ringe til min sundhedsforsikringsudbyder og få afklaring på nogle spørgsmål, så det har jeg lovet mig selv at få gjort i morgen... Eller en af de nærmeste dage, måske i weekenden, i hvert tilfælde hvis min tand begynder at gøre mere ondt – ja ja, skal nok får det gjort (snarest)...

Fødselsdag i USA

Hvor fik jeg utrolig mange dejlige hilsner på min fødselsdag i går, havde jeg ikke lige været hjemme i Danmark var jeg nok blevet helt slået ud af hjemve!
Jeg kom af sted fra arbejde kl. 16 så jeg kunne nå at Skype med min mor selvom det var sent i Danmark, min far var på arbejde i Spanien. Nåede også en snak med Sanne, der heldigvis har ferie, så jeg havde ikke så dårlig samvittighed som normalt over at holde hende vågen. Dagen inden havde jeg spurgt dem jeg kender i Hoboken om de havde lyst til at spise aftensmad med mig, da Joanne (tidligere bofælles nye bofælle) havde meldt ud, at hvis jeg ingen planer havde så skulle vi altså ses – og det er jeg rigtig glad for at hun sagde. Så vi var seks der gik ud for at hygge om aftenen i Hoboken og Joanne havde sørget for cupcakes med lys der skulle pustes ud akkompagneret af Happy Birthday sang. Sanne havde sørget for at give mig et lille Dannebrogsflag med fra Danmark, så det var på bordet. Joanne har lovet at sende mig billederne, for jeg fik desværre ikke taget nogle selv.

Joanne gav mig dette flotte batik stof fra Malaysia:

Apropos billeder kan man se nogle flotte billeder af vores tur i Zoologisk have og Frederiksberg have på min fætters kærestes blog. Jeg har selv fået taget en masse billeder på min ferie og uploaded et lille udpluk på Facebook. Selvom det ser opstillet ud er jeg glad for at jeg flere gange bad folk om at stille op til billeder og det er nok noget jeg oftere vil mande mig op til at spørge folk om.

Tilbage i Hoboken

Jeg havde to fantastiske uger i Danmark, hvor jeg nåede at se utrolig mange mennesker og have massive mænger af sjov. Jeg fik stort set ikke tænkt på arbejdet, hvilket var lige hvad jeg trængte til.
Det er selvfølgelig trist at skulle forlade Danmark igen, men nåede faktisk ikke at føle mig alene før jeg mødte en dansker, som jeg kender fra Danes in NYC arrangementerne, i lufthavnen på Island. Han skulle også med tog og subway mod Manhattan, så det var rart at have en at følges når det nu var første gang jeg landede i JFK lufthavnen – som for øvrigt ligger i Queens, så nu har jeg været i alle NYCs fem boroughs!
Fra Manhattan måtte jeg med toget under Hudson River til Hoboken og mens jeg slæbte min bagage hjem fik jeg en besked fra min gamle bofælle om jeg ville mødes til en øl. Så jeg kom ud og fik nydt det gode vejr sammen med nuværende bofælle, Thomas og Christian og det var bestemt en god hjælp til at bekæmpe jetlag.
Jeg har haft en travl første dag tilbage på arbejdet, da jeg har fået injiceret rotter med virus mens jeg har været væk. Det blev planlagt så smart at de er tre uger gamle i morgen, hvilket er den alder jeg skal bruge dem. Jeg havde smørbagte småkager, Bonbon slik og lakrids med til kollegaerne og de har smagt på det hele.
Den hedebølge der plagede da jeg tog af sted er heldigvis blevet erstattet af mere udholdeligt vejr, det er nærmest lidt køligt om natten. Faktisk tror jeg snart det er sengetid, blev oppe helt til kl. 22 i går så tror næsten det jetlag godt kan pakke sammen.

Turen går til København

Så kom dagen endelig hvor jeg tager til Danmark på ferie!

Jeg sidder i skrivende stund i lufthavnen og venter på mit fly, det overrasker sikkert ikke nogen at jeg var i lufthavnen i absurd god tid. Lander i morgen tidlig i Düsseldorf og derefter skal jeg videre til København.

Jeg har planer om at se en masse folk på de 2 uger jeg er i Danmark og jeg glæder mig. Jeg skal bl.a. til Robbie Williams koncert, Grøn Koncert med pigerne fra folkeskolen, mødes med pigerne fra gymnasiet og se min læsegruppe fra biologi studiet derudover sammenkomst med gamle kollegaer fra speciale og ph.d. laboratorierne og bestemt ikke mindst flere familie besøg.

Efter 8,5 måneders arbejde hvor jeg ikke har haft andet ferie end et par helligdage en gang i mellem, ser jeg godt nok også frem til at have fri. Nu gælder det bare om at prøve at få sovet om bord på flyet så jeg ikke er alt for jetlags-plaget!

Lidt mere voksen

I dag drak jeg min første kop kaffe! I mit nu næsten 32 år lange liv har jeg aldrig drukket en hel kop kaffe selv, før nu (irsk kaffe med whisky, brun farin og flødeskum tæller altså ikke). Jeg må have sovet ekstra elendigt på grund af varmen og kunne knap holde mine øjne åbne selvom jeg stod op, derudover hjalp det heller ikke at temperaturen på mit kontor sneg sig fra 80F (26C) om morgen til 90F (32C) om eftermiddagen. Altså besluttede jeg mig for at i dag var dagen hvor der skulle drikkes en kop kaffe! Da Heidi var her smagte jeg en tår af hendes Vanilla Latte og den smagte ikke helt så afskyeligt som andet kaffe jeg har smagt, så det var sådan én jeg skulle have. Da det specielt er smagen af kold kaffe der afskrækker mig skyndte jeg mig at slubre den ganske søde drik i mig og jeg må sige at effekten var til at føle ganske hurtigt. Så jeg klarede mig igennem resten af dagen, muligvis lidt mere hurtigsnakkende end normalt.

Min første kop kaffe foreviget (fra Starbucks, selvfølgelig!?!):

Travlhed

Der er en masse der skal gøres inden min ferie. Det er næsten ikke til at forstå at jeg er i Danmark om 1 uge.
På arbejdet er det efter 8,5 måned tid til at forny visum for endnu et år og aflevere rapport om fremskridt så vi kan få udbetalt det kommende års løn.
Jeg har lige fået udleveret et nyt hvidløg på arbejdet i håb om det kan hjælpe på mine forsøg der ikke vil virke. Jeg er godt træt af at jeg ikke kan få tingene til at fungere for tiden, så glæder mig til at kunne få fred fra de mislykkede forsøg i 2 uger mens jeg er i Danmark.
Inden turen går til det køligere Danmark står den på hedebølge her i New Jersey. Vejrudsigten siger at vi kommer tæt på 100 grader fahrenheit, der er 37 grader celsius.

Kusinetræf

Jeg havde små 48 timers besøg af min grandkusine Heidi, det var rigtig hyggeligt og vi fik snakket en masse. Jeg mødte Heidi på Manhattan onsdag aften efter arbejde, vi gik en tur på The High Line på trods af massive regnskyl og tordenvejr, spiste aftensmad og tog tilbage til Hoboken hvor vi mødte min tidligere bofælle og hans kollega der også bor i Hoboken. Torsdag tog vi til 9/11 Memorial og sad ved vandet i Battery Park og nød solen. Om aftenen tog vi forbi hos min gamle bofælle hvor vi spiste aftensmad og så 4. juli fyrværkeri over Hudson River, bagefter tog vi til Manhattan for at møde en af Heidis venner. Fredag formiddag skulle Heidi nå toget videre til Vermont.
Efter et par intense dage følte jeg lidt hjemve da jeg tog tilbage mod Hoboken, men jeg var så heldig at der ventede en pakke fra Sanne på mig hjemme. Den indeholdte en masse godt fra Danmark som lakrids, marcipanbrød og DVD’er med Lars Von Triers Riget I og II samt sæson 1 og 2 af De unge mødre. Fantastisk timing og jeg fik snakket med Sanne og sagt tak. Jeg har haft fri torsdag og fredag, men tager på arbejde i weekenden.
På arbejdet har jeg problemer med en teknik jeg ikke kan få til at virke. Det præger mit humør for tiden og nu hvor jeg snart skal hjem til Danmark tænker jeg meget på at der allerede er gået 8 måneder af de 2 år der er løn til mig. Min chef har været på konference og ferie, så jeg håber jeg kan få en god snak med ham på mandag.

Fyrværkeri over Hudson River, Hoboken, NJ:

Rutgers

I morgen (onsdag) kommer min grandkusine Heidi på besøg, hun bliver til på fredag så det er kun et kort visit. Jeg har fri torsdag der er den 4. juli og da chefen holder fri fredag planlægger jeg også at blive hjemme, men skal på arbejde lørdag for at passe mine celler.
Apropos arbejde så gik vi i mandags fra at være University of Medicine and Dentistry of New Jersey (UMDNJ) til at blive integreret med Rutgers, The State University of New Jersey.
Lørdag var jeg på stranden med to af mine kollegaer, Miranda og Christelle. De har bil så det giver jo mulighed for at komme på udflugt. Blæsten skabte desværre så mange bølger at vi ikke kunne komme i vandet, men vi fik rigeligt sol. Mandag var der tornadovarsel for East Orange mens jeg var på arbejdet, men heldigvis kom den aldrig forbi hospitalet. Selvom det er varmt for tiden regner det ret kraftigt ind i mellem. Det er lidt for meget med varmen om natten, men jeg har stadig ikke vænnet mig til at sove med aircondition kørende, så nøjes med at køle mit soveværelse ned inden jeg skal sove.
Der er efterhånden kun to en halv uge til jeg kommer hjem på ferie, det er næsten ikke til at forstå at jeg har været væk 8 måneder!

Selvopfattelse

I weekenden var jeg i Brooklyn (igen, det er fjerde weekend i træk) med Joanne. Vi tog til Mermaid Parade i Coney Island og det var lidt af en udflugt, da det tog halvanden time med PATH og subway. Vi fik set lidt på stranden og set en masse mænd, kvinder og børn i hav-relaterede udklædninger, så jeg har fået tilføjet lidt billeder til albummet til højre.
Joanne er god til at få taget billeder af os og jeg har ikke så mange af de folk jeg møder herover (eller mig selv), så jeg spurgte om hun ville sende nogle til mig. Da jeg så dette billede var jeg kortvarigt i tvivl om det var mig:

Jeg ved godt jeg har tabt mig (det er blevet til 10 kg siden 1. januar 2012, i varierende tempo) men alligevel synes jeg at der er mindre af den Louise på det billede end hende der er i spejlet. Jeg må også sige at det endelig at få en krone på den fortand der sad skævt og blev ved med at blive blålig at se på, har gjort at jeg nu smiler mindre anstrengt på billeder. Så måske skal jeg prøve at ændre min selvopfattelse lidt, for den er måske ikke helt korrekt.
Efter paraden tog vi til koncert med bandet White Denim. Det var et koncert sted/bar/restaurant/bowling hal, så mens opvarmningsbandene spillede var der folk der bowlede. Billetterne havde jeg fået af min bofælle der ikke kunne bruge dem, da han var i Atlantic City den weekend.
Søndag så jeg fodbold (Philadelphia Union mod New York Red Bulls) med et par danskere udendørs på storskærm i Hoboken med udsigt til Lower Manhattan:

Det er også den udsigt vi har til yoga, hvor der er tid til at nyde den. I mandags deltog jeg i gratis CrossFit hvor jeg havde alt for travlt til at se op og har haft ondt i kroppen tirsdag og onsdag. I aften er der Les Misérables på programmet og min kollega, der tidligere har boet i Hoboken, kommer forbi for at se filmen.
Så den første ildflue i mandags, skal hilse og sige de ikke er nemme at tage et billede af, men huskede glad tilbage på da jeg for 7 år siden rendte rundt på en mark i Pennsylvania og samlede dem i et syltetøjsglas.

Cikaderne kommer

Hele foråret har der været snak om cikader, da der åbenbart er to arter der invaderer samtidig denne sommer. Det ene hold kommer hvert 7. år og det andet hvert 17. år, dette er deres strategi for at undgå rovdyr, der har svært ved at gennemskue hvornår de kommer igen og derfor ikke regner med dem som fast fødekilde.
De sidste par dage til og fra arbejde har jeg set disse vinger på jorden og jeg ret sikker på de er fra cikader:

Det værste ved cikaderne er at der er mange og de larmer, men endnu har jeg ikke lagt mærke til nogen i Hoboken, så måske går vi fri. Jeg overvejer dog stærkt om jeg skal investere i en minde plakat, synes stilen er rigtig fin:

AndersonDesignGroup

Amerikansk lørdag

I lørdags tog jeg med min tidligere bofælles nye bofælle (Joanne) til Brooklyn. Vi spiste fried chicken og vafler med sirup på en restaurant anbefalet af en af de danskere jeg har mødt. Fried chicken er kylling dyppet i dej med krydderier og derefter friturestegt, det smager godt og overraskende nok smager det også rigtig godt med vaffel på gaflen.
Bagefter besøgte vi Brooklyn Brewery, hvor vi mest af alt stod i kø: en kø for at komme ind, en kø for at købe træmønter, en kø for at bruge disse træmønter i baren og en kø for at komme på gratis rundvisning. Derefter tog Joanne mig med ud for at shoppe, hvilket jeg var rigtig godt tilfreds med da jeg mangler nyt tøj. Jeg ryddede ud i meget af mit tøj inden jeg rejste herover og her er allerede varmere end dansk sommer.
På vejen hjem orkede jeg stadig ikke aftensmad oven på den sene frokost så jeg fik prøvet frozen yogurt, hvilket nok har lidt for meget yoghurt smag til at mine smagsløg opfatter det som dessert.
Joanne er nem at snakke med, så jeg er glad for at Thomas valgte hende som sin nye bofælle. De dage vi begge har tid har vi planer om at mødes til gratis udendørs tirsdags yoga og onsdags film.

På en uge har jeg nærmest fået fyldt mine to ugers ferie i Danmark op med aftaler, jeg føler mig enormt heldig at så mange har tid og lyst til at se mig og glæder mig til at komme hjem på besøg.

Movies under the stars

Heldigvis regnede det ikke tirsdag hvor der var udendørs yoga eller onsdag hvor der blev vist film ved Hudson River. Jeg fik lokket min tidligere bofælles nye bofælle Joanne med til at se Skyfall. Filmen startede efter kl. 21 da der var blevet mørkt og så ekstra godt ud med Manhattans skyline i baggrunden.

My name is Bond, James Bond...

I dag regner det igen og her til aften begyndte det at dryppe fra køkkenloftet igen, jeg har underettet vores udlejer. Der er lovet mere regn i morgen, så er godt tilfreds med at jeg fik købt gummistøvler.

Gummistøvler

Det er som om det ikke vil stoppe med at regne. Jeg har flere gange tænkt på at det måtte være tid til at købe et par gummistøvler, men glemmer alt om det når det ikke regner. I dag har det så regnet det meste af dagen og min kollega der bor i nærheden af Hoboken tilbød mig et lift hjem. På vejen snakkede vi om gummistøvler og hun var så sød at tilbyde mig, at vi kunne køre forbi et nærliggende center og se efter et par. Det viste sig at være meget svært at opstøve et par billige gummistøvler og da jeg endelig fandt et par jeg kunne passe betød det ikke noget hvordan de så ud - så er derfor nu ejer af et par sølvfarvede gummistøvler med sort leopard print:

Min bofælle er på ferie med sin familie i denne uge, så jeg er alene hjemme. Det er faktisk lidt underligt at være her alene, så jeg må nok anerkende at jeg er blevet glad for at have en bofælle, det tror jeg ikke helt jeg havde forventet.

Tropical Storm Amanda

Det har regnet meget på det sidste og lige nu har vi besøg af Tropical Storm Amanda. Jeg trængte til en rolig fredag aften hjemme, hvilket viste sig at være meget heldigt, da det begyndte at dryppe fra loftet i køkkenet, bedst som jeg sad og så tv-serie på computeren. Jeg har sat en spand under og i morgen får vores udlejer én til at se på det.
Jeg har I nogle måneder abonneret på Hulu så jeg kunne se nogle af de tv-serier jeg plejer at følge med i (på computeren, har ikke et fjernsyn) og guilty pleasure var i længere tid at gense Buffy the Vampire Slayer. Min bofælle overtalte mig til at se de tre sæsoner af Arrested Development der er lavet, da den fjerde blev frigivet på Netflix i maj. Dette fik mig så til at påbegynde en gratis måned hos Netflix, indtil videre har jeg fået set fjerde sæson af Arrested Development, Hemlock Grove og har lige opdaget at jeg kan gense Harper's Island. Jeg kommer må indrømme at jeg lidt savner at læse inden jeg falder i søvn, så jeg må snart på tv-serie afvænning. Jeg er så småt gået i gang med bogen Peter Lund Madsens Dr. Zukaroffs testamente og den er helt bestemt god.

Tørst og yoga

Jeg var rask nok til at tage på arbejde fredag. Jeg havde en aftale med min kollega, der er meget dygtig til at injicere virus i rotte hjerner, om at få hjælp til netop dette. Min opgave var at varme rotterne op bagefter og give dem kunstigt åndedræt – med varmepude og iltslange, heldigvis ikke kropsvarme og mund til mund. Virusset udtrykker et protein jeg er interesseret i at undersøg og jeg har haft bøvl med at få det til at virke i celle kultur, så nu må vi prøve en anden fremgangsmåde.
Når man er rask nok til at tage på arbejde fredag er man heldigvis også rask nok til at tage med ud for at drikke øl på udendørs bar ved Hudson River. Det er vel egentlig ikke tilladt at drikke øl udendørs i USA udenfor barområder hvor de serverer det eller på egen grund, så en varm dag er der kamp om pladserne. Lørdag var det igen meget varmt og selv i parken ved vandet var det næsten ikke til at holde ud. Jeg blev solskoldet på ryggen, men det er ved at have fortaget sig nu. Søndag tog jeg med Christian (dansker der også bor i Hoboken) til arrangement på den danske bar Tørst i Brooklyn. Her fortalte den danske brygger af Evil Twin øl om hvordan han var endt med at åbne øl bar i USA og restaurant i samarbejde med en tidligere Noma kok.
Tirsdag var jeg til yoga på græsset med udsigt til Manhattan, min tidligere bofælles kæreste og hans nye bofælle var også med. Det er første gang jeg har været til yoga og det var en god oplevelse, har kunne mærke i dag hvor meget jeg har strakt mig. Jeg spiste hos den tidligere bofælle og fik Ikea shake’n’bake rugbrød, hvilket fik inspireret mig til at bage mit eget i dag. Jeg købte to styk da vi var i Ikea og lavede det ene mens Martin var her. Det er muligt at finde noget okay rugbrød i supermarkeder/bagere, men friskt lunt rugbrød smager altså af Danmark, så har spist alt for meget her til aften.

For travlt = sygdom

Jeg har haft lidt for travlt, hvilket sikkert er skyld i at jeg nu er blevet syg. I går måtte jeg tage hjem efter en halv dag på arbejde og i dag har jeg været hjemme hele dagen. Jeg regner med at tage på arbejde i morgen, har det i hvert tilfælde bedre her til aften end i går.
Jeg har snakket med min mor og hun måtte lytte til mig mens jeg diskuterede mig frem til hvornår jeg skulle have flybilletter tilbage til New York i august og retur i december. Jeg er glad for jeg endelig fik bestilt billetterne, selvfølgelig med mulighed for ombookning. Jeg har nogle overvejelser omkring hvornår jeg skal forny mit pas og indrejse visum og da jeg ikke lige har kunne overskue det, har jeg udskudt beslutningen og billetterne er jo kun blevet dyrere.
Det er blevet meget varmere siden Memorial Day, der er den uofficielle start på sommeren. Memorial Day er egentlig en helligdag, men jeg havde nogle neuroner på arbejdet der skulle passes. Jeg tog dog tidligt hjem så der blev tid til at gå i biografen og se The Hangover Part 3 og sidde i solen med Thomas og David.

På arbejdet bøvler jeg med en teknik der ikke vil virke, men jeg har snakket med chefen og han gav mig nogle gode idéer til at komme videre. Christelle som jeg arbejder sammen med har tidligere boet i Hoboken, hun har fortalt om en masse gratis arrangementer i løbet af sommeren, så nu har vi planer om tirsdags yoga med udsigt til Manhattan og udendørs film.

Koncert og besøg

Koncerten fredag var super, vejret var fantastisk og øllene var kolde selvom de var lidt små. Så det blev en god eftermiddag/aften i Brooklyn med Thomas, Thomas' kæreste og David. Jeg har været ret god til at få taget billeder af dem der har været her for at besøge mig, så jeg fik også taget nogle billeder af ”de nye venner”.

Thomas, mig og David til Great GoogaMooga:

Lørdag mødtes jeg med Maria fra min gamle biologi-læsegruppe, hendes kæreste og deres datter da de er på ferie i NYC. Vi gik en lang tur med Aura på 10 måneder i barnevogn og fik set på Lower Manhattan og Brooklyn Bridge.
Søndag havde vi egentlig billetter til mere GoogaMooga, men de måtte aflyse da det regnede så meget at de var bekymrede for at der ville komme permanente skader på græsset – det var aldrig gået på en dansk festival! Så jeg havde god tid til at gå på Naturhistorisk Museum med Maria og hendes lille familie. Det var rart at kunne nå at mødes med dem og det markerede slutningen på alle besøgene fra danskere i dette forår. Det har været rigtig sjovt, men nu er det vidst også tid til at vende tilbage til hverdagen, jeg har næsten glemt hvordan det plejede at være.
Planen for i aften er at komme tidligt i seng og få indhentet noget søvn!

Weekend planer

Fredag skal jeg til Great Googa Mooga koncert i Prospect Park i Brooklyn og jeg glæder mig til at opleve:

• Yeah Yeah Yeahs
• Flaming Lips
• The Darkness

Lørdag skal jeg mødes på Manhattan med Maria fra min gamle biologi-læsegruppe, hun er nemlig i byen med hendes kæreste og deres datter.
Søndag har vi en gratis billet til Googa Mooga søndagsprogrammet. Men hvis Maria og familien har tid vil det helt sikkert også være hyggeligt at se mere til dem, det er jo ikke hver dag der er nogle man kender i NYC... Eller, jo, siden 9. april har der været fire hold gæster fra Danmark - og det har været helt fantastisk!!!

Besøgstid slut

Så er Camilla og Dennis taget videre til vestkysten. Vi nåede at mødes med min gamle bofælle med flere, spise brunch på diner, opleve tordenvejr i Hoboken, Madame Tussauds voks museum, Empire State Building, søndagsgudstjeneste i Harlem og gå tur på The High Line. Derudover fik vi snakket en masse, eller jeg fik i hvert tilfælde snakket virkelig meget til dem.

"New York is awesome!"

Jeg startede med at være lidt tilbageholden for jeg føler mig jo ikke som turist længere, men efter 5 minutter på voksmuseum følte jeg mig som Chandler fra tv-serien Venner efter han indså at det faktisk er sjovt at være turist i NYC og jeg var i turist mode derefter. Det var rigtig fint at få set nogle ting jeg ellers ikke ville få besøgt alene.
Nu skal jeg have gjort lidt rent, vasket tøj og indhentet noget søvn. Jeg har tilføjet lidt nye billeder til albummet til højre på siden.
På lørdag skal jeg forhåbentlig mødes med Maria fra min læsegruppe på biologi studiet, hun kommer herover med hendes kæreste og deres datter.

Regntid

I går hentede jeg Camilla og hendes kæreste Dennis på Manhattan. I dag har de været ude for at opleve NYC på egen hånd mens jeg har været på arbejde. Desværre har det regnet og det vil regne mere, men det er der jo ikke så meget jeg kan gøre ved. Måske er det bare et spørgsmål om fornuftig påklædning...
Jeg ser frem til at have tid til at tage med dem i weekenden. Det er virkelig gået nemt med at have besøg, folk er gode til at klare sig selv. Det er sjovt at se mit gamle og mit nye liv mødes og selvom det er hårdt at sige farvel til folk når de tager afsted betyder det jo kun at jeg holder af dem.
Som altid er der ikke så meget tid søvn når der er besøg, så jeg må hellere til at finde i seng.

Formiddagssnack på arbejdet: Froot Loops med naturens egne farver!?!

Danske traditioner i Hoboken

Lørdag aften besøgte min tidligere bofælle og jeg Christian, der også er dansker og bor i Hoboken. Vi har mødt ham nogle gange bl.a. til dansker arrangementerne. Han havde lavet frikadeller og kartoffelsalat og vi medbragte nogle Carlsberg. Der hvor jeg købte øl så de deres snit til sælge mig elefant øl, som de nok ikke har kunne komme af med. Når vi nu sad tre danskere sammen den 4. maj var der lys i vinduet og næste år inviterer jeg på kolde hvede-øl aftenen inden Store Bededag (hvis jeg husker det), vi kan jo ikke helt glemme de danske traditioner.
Der blev indgået nye koncert aftaler. Desværre går jeg glip af Bon Jovi, Bob Dylan og Fun mens jeg er i Danmark, hvor jeg så til gengæld får set Robbie Williams. Heldigvis er det nu lykkedes at overbevise Thomas og David om at det er en god idé at tage til Brooklyn og se Flaming Lips, Yeah Yeah Yeahs og The Darkness om to uger.
Forårets danske invasion fortsætter, om to dage ankommer Camilla fra min gymnasie klasse og hendes kæreste. De skal efterfølgende på road trip på USAs vestkyst, men jeg er rigtig glad for at de har tid og lyst til at stoppe her på vejen.
Jeg klør på i laboratoriet og håber på at kunne få nogle billeder af mine neuroner en dag, så jeg kan vise det jeg laver frem. Jeg prøver at huske mig selv på at det er okay at ”fail fast”, så jeg ikke bruger for lang tid på at gennemtænke inden jeg overhovedet prøver, nogle gange virker det jo alligevel, det var dog ikke tilfældet i dag…

Busy busy busy

Havde en plan om en opsummering af mit første halve år i USA, men det må bliver en anden god gang – i dag er det ellers lige præcis 6 måneder siden jeg ankom til et delvist mørkelagt New Jersey.
Jeg har haft besøg af Martin og det har været rigtig hyggeligt. Udover en tur i byen i Hoboken med min bofælle, min tidligere bofælle, hans kæreste og min tidligere bofælles nye bofælle (der var til samtale hos min nuværende bofælle ang. lejligheden som jeg som bekendt fik, meget underholdende sammenfald), var vi i Brooklyn og i Bronx Zoo – nu mangler jeg kun at komme til Queens så har jeg været i alle fem af NYCs boroughs.
Vi har snakket en masse også om arbejde, så jeg er klar til at knokle igennem og komme godt i gang efter halvårskrisen. På det sidste har jeg har fået snakket med en del med chefen og det hjælper.
Tirsdag aften var jeg til koncert med danske Lukas Graham med min tidligere bofælle og hans nye bofælle, der var mange danskere og efterhånden kender jeg flere af dem.
Jeg føler mig stadig lidt bagud med hensyn til søvn, så må hellere komme i seng, godnat!

Mere besøg

I morgen får jeg besøg af Martin som jeg læste biologi med. Han har været på konference i Boston og kunne heldigvis få tid til at kigge forbi. Det må have været en speciel oplevelse at være i Boston i tiden efter bomberne under marathonet.
Martin har måtte høre på mange af mine fortvivlede tanker da jeg var bekymret for at jeg aldrig skulle blive færdig med min ph.d., så jeg er glad for at jeg fik en pep talk af pigerne og snakkede med chefen i sidste uge. Man skal vel vise lidt fremskridt fagligt og personligt for at kunne argumentere for at det er en god idé at være så langt væk fra jer der hjemme, så det ville være pinligt hvis han skulle udsættes for det samme gamle brok.

En ækel historie fra weekenden der nok skal afskrække andre fra at komme på besøg: jeg fangede en kakerlak søndag morgen! Jeg hader kakerlakker, måske mere end edderkopper, jeg har heldigvis kun erfaring med kakerlakker fra Spanien. Men der sad en kæmpe brun kakerlak på trappen (som jeg var gået ned ad tidligere) og uden at tænke for meget fik jeg et glas over den. Tidligere har jeg fanget et stort tusindben på samme måde, som jeg dog selv fik smidt uden for. Gentleman-bofællen lød lidt skuffet over at han ikke fik muligheden for at hjælpe mig med at komme af med det kræ, så han tog sig af kakerlakken. "Lillebror" siger det ikke er normalt at finde kakerlakker i vores lejlighed, men føj altså!

Træt men glad

Har haft en super weekend sammen med Sine og Anne Mai, men er stadig lidt flad ovenpå massive mængder sjov og ballade.

Efter en god pep talk fra pigerne torsdag aften fik jeg en snak med min chef fredag. Jeg fik fortalt ham at jeg har mistet fokus på det sidste og at jeg har brug for støtte. Selvfølgelig var han forstående og hjælpsom så nu er det lettere at tage på arbejde.
Da jeg kom hjem fra arbejde var bofællen i gang med at underholde pigerne og han fik os med på slæb til fest på Manhattan.

Lørdag spiste vi amerikansk brunch inden vi tog til Manhattan for at shoppe. Da vi kom til Hoboken var min tidligere bofælle Thomas, hans kæreste og David ude for at få en øl, så pigerne fik også mulighed for at møde dem.

Søndag spiste vi brunch med min bofælle, der i løbet af weekenden endte med at få tilnavnet "lillebror" (han er altså kun 1 år yngre end mig). Derefter gik turen igen til Manhattan, hvor vi var lidt mere turister end lørdag og så nærmere på Chinatown og The High Line. "Lillebror" mødte os til en øl i solen ved Hudson River. Vi gik ud for at spise om aftenen og så var der kun tilbage at sige farvel.

Som før skrevet var det dejligt at have besøg og det var svært at lade dem tage hjem, men jeg kan se frem til at Martin kommer på torsdag. Nu er det dog endnu en gang blevet sent inden jeg er klar til at sove og er stadig i søvnunderskud, så må hellere komme i gang.

For træt

Ville havde skrevet noget om min weekend med besøg fra Danmark, men jeg er for træt, orker kun at skrive at det var sjovt...

Veninde-besøg

Sine og Anne Mai ankom i går aftes, det er lidt uvirkeligt at de er her. Jeg skulle af sted på arbejde i morges, så de har klaret sig alene i NYC i dag. Bofællen siger at det er hyggeligt at have besøg og tror faktisk han mener det, håber ikke hans gæstfrihed bliver brugt op inden det sidste hold forårs-gæster har været her. Jeg har allerede gæsteplaner til efteråret og glæder mig til at se folk – selvom jeg forhåbentlig også får set dem til sommer i Danmark.

Det er svært ikke at være glad...

Når man på vej hjem fra arbejde bliver mødt af en amerikansk forårssol der varmer lige så meget, hvis ikke mere, end en dansk sommersol.
Når man er omgivet af flinke folk, lige fra bofælle og kollegaer til togkonduktørerne på de nye togafgange, der er begyndt at genkende mig.
Når man lige har haft besøg af forældrene og når Sine og hendes veninde lander i aften og bliver helt til mandag.
Når amerikanske skattefar har givet mig ret i at jeg skal have penge tilbage og udbetalt dem.
Alligevel saboterer jeg det hele med sorte tanker og knude i maven. Mest over mit arbejde, hvilket er så dumt. Jeg havde lovet mig selv at jeg aldrig igen ville have det dårligt i længere tid over en arbejdssituation, men føler jeg står der igen hvor alt er uoverskueligt. Jeg har oplevet "mærkedags"-kriser før, så ved godt det ikke er tilfældigt at dette rammer lige oven i at jeg har været her i et halvt år. Jeg føler at jeg ikke har nået nok i laboratoriet, at jeg ikke har læst nok artikler, at jeg ikke kan overskue mit eget projekt, at jeg ikke er selvstændig nok til at være postdooc... Jeg ved godt at løsningen er at snakke med min chef om at jeg har brug for mere støtte, men føler at jeg vil skuffe ham, og ikke mindst mig selv, så jeg udskyder hele tiden at tage den snak med ham (vi har haft samtaler om data). Jeg smiler og siger jeg har det fint når folk spørger og derfor har jeg brug for skrive ned hvordan jeg har det, selvom det kun er for min egen skyld.

Min bofælle har foreslået at vi gå ud og drikker en øl, det er nok ikke løsningen på lang sigt, men lige nu lyder det ret godt!

Tilføjet: Vi fik et par øl og ikke mindst nogle pomfritter (er ikke helt sikker på at den stavemåde er lovlig ifølge sprognævnet) på vejen hjem, og kom til at lokke den tidligere bofælle ud til en enkelt. Onsdags-øl kan godt hjælpe på sort humør! Så nu skal jeg bare have tiden til at gå til pigerne dukker op...

Weekend med forældre i NYC

Lørdag var mine forældre og jeg i Williamsburg, Brooklyn og forbi Central Park, Manhattan. Søndag formiddag skulle jeg nå nogle praktiske ting, men derefter besøgte vi Museum of the City of New York. Søndag aften kom mine forældre forbi med deres kuffert og mødte min bofælle David. I dag har jeg været på arbejde og mine forældre fik en sidste dag i NYC i denne omgang. De er nu i lufthavnen og snart hjemme i Danmark igen. Det har været hyggeligt at have besøg af dem og det var rart at kunne vise dem hvordan jeg bor efter jeg er flyttet.

Min mor, mig og H.C. Andersen i Central Park:

På onsdag kommer min veninde som jeg har kendt siden folkeskole tiden, jeg tror det bliver sjovt at få besøg her i lejligheden. Jeg har haft dårlig samvittighed over at jeg ikke kunne overskue at have mine forældre boende på gæsteværelset, men jeg tror jeg det var den bedste løsning at de boede på hotel i nærheden så vi kunne vælge at have kvalitetstid sammen. Jeg mener at kunne huske at jeg fik en krise efter mine forældre var her sidst, men jeg håber flere besøg fra Danmark de næste par uger kan holde noget lignende på afstand.

Noget helt andet, i dag sprang der bomber mens Boston Marathon blev afviklet. Der er endnu ikke nogen der har taget ansvaret for aktionen. Vi skal nok forvente forhøjet beredskab i New York.

Spring has sprung

Som før nævnt fik mine forældre glæden af to dejlige forårsdage, hvilket her betyder samme varme som en god dansk sommerdag. Vi har mødtes hver aften til aftensmad efter jeg har været på arbejde. Her til aften kunne vi fejre min mors fødselsdag på en hyggelig cubansk restaurant i Hoboken.
Efter en snak med min tidligere bofælle Thomas om hvad vi savnede i Danmark fik jeg lokket mine forældre til at tage en flaske Blå Gajol Shots med. Glæder mig til at se en amerikaner smage, umiddelbart er min bofælle eller Thomas' kæreste oplagte ofrer. Derudover havde de Peter Lund Madsens bog Dr. Zukaroffs testamente med (en ph.d. gave) og her følger et billede af hypothalamus som jeg for tiden roder med i rottehjerner.

Illustration af hypothalamus' placering i menneskehjernen fra Dr. Zukaroffs testamente:

Apropos arbejde fik jeg en snak med chefen om mine rotte data sent fredag eftermiddag. Alle mine rotter er nu væk, så der er kun data behandlingen tilbage. Sendte en mental krammer til mine tidligere kollegaer (Laura og Ole) der introducerede mig til Bonferronis konstant, selvom jeg ikke er tilfreds med hvordan den udraderer signifikante værdier var det rart at kunne lyde som om jeg forstod bare en lille smule statistik.

Weekenden står på kvalitetstid med forældrene i NYC!

Forældre-besøg

Mine forældre er kommet til New Jersey her til eftermiddag. De tog toget fra lufthavnen til Newport, der ligger lige ved siden af Hoboken, hvor de bor på hotel. De er ankommet til et par dage med sommervejr (det var 25 grader i dag) så forhåbentlig får de set noget af New York i disse dage mens jeg er på arbejde.

Stilhed før stormen

Eller i hvert tilfælde de sidste par dages hverdagsrutine inden besøg. Mine forældre kommer til New Jersey på tirsdag og bliver her en uge. Det føles både som kort og lang tid siden de var her i december. Når mine forældre tager hjem kan jeg se frem til flere besøg både i resten af april og i maj.
Det er endelig blevet forår og lørdag fik jeg nydt solen på Manhattan. Fik også nogle øl på en hyggelig bar med gårdhave med min tidligere bofælle med flere. Da jeg nåede hjem til Hoboken rendte jeg på min bofælle og vi nåede en øl på den nye farvorit bar Cork City. Fredag endte også med øl da jeg gik ud for at få en fredags-øl med nuværende og tidligere bofælle, vi fik både spillet dart og pool. Jeg tænker mit gå-i-byen behov er dækket for et stykke tid! Lørdag var vi dog også praktiske i lejligheden, da vi begge fik hængt nogle billeder op. Vi skal have sendt nogle billeder af hvordan lejligheden ser ud nu til den gamle Louise.
Om lidt rykker jeg ind til bofælles fjernsyn så vi kan se det nyeste afsnit af Games of Thrones.

Rotte ræs

På arbejdet går tiden med at tage prøver fra de rotter jeg har vejet og fodret de sidste 2 måneder. Det har givet mig muligheden for at se hvordan fedme-rotte-modellen virker på nærmeste hold, men det har også taget meget af min tid. Jeg har efterhånden været ansat i 5 måneder og jeg er nu ved at gå lidt i panik over at jeg ikke rigtig ved hvor mit projekt er på vej hen. Jeg har lovet mig selv at få en god snakke med min chef når vi er færdig med rotterne, det vil både han og jeg være bedst tjent med.
Jeg har været ramt af en omgang tristhed igen. Udover at jeg føler mig usikker på arbejdet for tiden skyldes det nok også at jeg lærer nye mennesker at kende, hvilket får mig til at føle mig meget langt væk fra dem der rigtig kender mig i Danmark. Jeg kan jo glæde mig over at jeg snart får besøg hjemme fra – mine forældre er her om en uge!

Game of Thro…

Jeg var helt klar til at se første afsnit af tredje sæson af Game of Thrones, har læst 69% af bogen så regner med at blive færdig med den inden sæsonen slutter. Min bofælle skulle til en basket ball kamp, men jeg havde fået lov til at låne fjernsynet i hans stue. Han havde dog sørget for at optage afsnittet og da optagelsen gik i gang lige inden programstart røg det signal jeg så. Jeg turde ikke rode med noget der kunne resulterer i at optagelsen stoppede så nu må jeg pænt vente. Det er nok også hyggeligere at se det sammen, det var også den oprindelige plan.

I går tog jeg forbi Jon Burgerman udstilling i East Village, jeg var farlig tæt på at købe en af hans originale tegninger. Jeg endte dog med at ikke at købe noget, da jeg jo godt ved at det økonomisk kun lige løber rundt med min amerikanske løn og mine amerikanske udgifter. Her kunne man selvfølgelig sige at jeg skulle finde mig en billigere lejlighed, men jeg er så glad for at bo her at jeg er villig til at være økonomisk fornuftig det meste af tiden.
Det var solskin og omkring 15 grader, det var skønt at kunne gå rundt på Manhattan uden jakke og mærke solen varme. Jeg mødtes med bl.a. Thomas og David til nogle øl og et spil Snyd. Det var en fast tradition at spille Snyd på Summer School i Molekylær Metabolisme, så det var sjovt at få terning spillet genopfrisket.

Rotte status

I dag måtte jeg af med 89 ud af mine 141 rotter, da det endelig var tid til at vælge dem der er blevet tykkest og dem der er tyndest. Så i næste uge får vi travlt med de resterende rotter.
Selvom det var Langfredag og fridag for nogle arbejdspladser i USA var vi på arbejde. Når jeg tænker på hvor dejlig mange fridage man har i Danmark kunne jeg godt trænge til en forlænget weekend.
For tiden koger vi drikkevandet i Hoboken, da en vandledning blev gravet over i torsdags, heldigvis har vi haft vand i hanen når vi har været hjemme.
I morgen har jeg planer om at skulle forbi en Jon Burgerman en-dags udstilling i East Village. Det er nu herligt med en god grund til at tage til Manhattan i weekenden – og vejret skulle blive godt!

Siden sidst…

Der er blevet rusket op i min tog-rutine! Endelig, 5 måneder efter stormen Sandy, er der indsat flere toge på den strækning jeg tager for at komme på arbejde. Der er ikke ændret på det tidpunkt mit favorit tog kører om morgenen (6:55), men det er nogle andre konduktører. Fordelen ved at tage det samme tog med samme konduktør var ellers at jeg slet ikke skulle vise min måneds-billet mere. Heldigvis var de andre passagerer jeg plejer at sidde i kupé med der, så følte mig ikke helt alene. Nu har jeg så flere mulige tidspunkter jeg kan tage toget hjem på, hvilket giver en del mere frihed.

Lørdag var meget produktiv. Jeg fik postet mine amerikanske skattepapirer, som jeg havde fået hjælp til at udfylde af min kollega Christelle. Vi kom frem til at jeg skal have lidt penge tilbage, nu må vi se om amerikanske skattefar er enig.
Jeg var i Ikea med min bofælle, vi lejede en bil i 3 timer og havde lagt en plan for hvad vi skulle have. Det vigtigste for mig var et nyt gulvtæppe, det jeg har købt/arvet fra den gamle Louise er ikke til at få rent. Jeg vidste hvad jeg ville have, men selvfølgelig levede det slet ikke op til forventningerne og jeg endte med noget i en lidt mere amerikansk stil. Købte så en rød og en hvid stol for at give stuen et dansk præg og nogle pudebetræk samt en ramme til min Burgerman plakat (med autograf). Det er rart at have nogle ting jeg selv har valgt og har her til aften flyttet rundt på mine ting i stuen (der er nogle nye billeder i New Jersey/New York 2013 albummet)
Lørdag aften var jeg til fest hos Hannah i en rigtig New York lejlighed, Hannah har jeg mødt til Danes in NYC og European Happy Hour arrangementer. Jeg havde min bofælle med, han skulle mødes med nogle andre i NYC senere. Heldigvis for ham var det ikke kun danskere, men han kan vel snart sproget.

Det skal da også lige nævnes at jeg torsdag fik en pakke fra min moster og onkel. Pakken var fyldt med flere varianter af slik æg i anledningen af påsken og et meget fint dansk porcelæn påskeæg. Det er rart med lidt hygge fra Danmark, især når man bliver snydt for alle de dejlige påske fridage. Universitet hvor jeg er ansat har Langfredag som en fridag, men den bliver ikke holdt på hospitalet hvor jeg arbejder, så et godt råd fra de andre kollegaer er at komme på arbejde da chefen sikkert der. Jeg har faktisk også rotter der skal vejes og det er jo ikke fordi jeg har andre planer. I laboratoriet er jeg stadig på et stadie hvor jeg tester metoder på væv fra normale rotter (i modsætning til Diet Induced Obesity og Diet Resistant) og det meste virker, så jeg kan egentlig ikke tillade mig at beklage mig, men føler stadig at jeg har lidt svært ved at se det store billede – jeg håber overblikket kommer til mig snart…

Jon Burgerman foredrag

Amerikanerne er vidst sikre på at der er noget i vejen med mig fordi jeg vælger at gå til toget. Da jeg var på vej hjem i dag var der en mand som tilbød mig et lift, fordi han altid så mig gå. Dette skete på parkeringspladsen ved hospitalet og han præsenterede sig selv og hvilken afdeling han arbejdede på, men sagde pænt nej tak til lift med fremmed. Jeg får nogle gange et lift med en kollega (som jeg kender!), men det er oftest når vejret er dårligt. Jeg er faktisk godt tilfreds med at være en "walker" og får hørt podcast eller musik til og fra arbejdet hver morgen.
Jeg så lige mit snit til at smutte til Manhattan her til aften. Der var et foredrag med kunstneren Jon Burgerman der lød inspirerede - og det var det, på en rodet, sjov, gid-jeg-kunne-have-bare-en-lille-smule-af-den-energi-når-jeg-holder-foredrag måde! Jeg opdagede det i dag så tog af sted alene, kunne godt ønske at jeg havde nogen at snakke med om oplevelsen, men er glad for at jeg fik det gjort. Jeg må holde øje med hans udstillinger og overtale nogen til at tage med. Jeg fik mulighed for at sige godt arbejde og godt foredrag, derudover fik jeg også en lille plakat med en underskrift med hjem. Jeg har en af hans plakater hjemme i Danmark og her et sleeve til min computer med hans design. Min interesse for hans kunst startede da jeg så Wenches wall sticker, så jeg sendte hende en tanke inden foredraget (altså mentalt) - og efter foredraget havde hun så sendt mig en e-mail, det havde været lidt mere utroligt hvis jeg ikke fornyeligt havde sendt hende en pakke, men synes stadig det var fantastik timing!

Jon Burgerman plakat med underskrift:

Skype-weekend

Jeg har Skypet usandsynlig meget i weekenden og det har været rigtig hyggeligt. Det ender med at min bofælle kan forstå dansk efter at have hørt sproget så meget.
Derudover tog jeg mig sammen til at komme ud for at kigge på et gulvtæppe til stuen, synes dog det meste af det jeg fandt var ret kedeligt. Sanne hjalp over Skype med at kigge på stuen og på nettet efter gode ting, og vi blev enige om at jeg nok skal en tur i Ikea igen – nu har jeg heller ikke været der siden jeg boede sammen med Thomas.
Jeg har prøvet at få styr på min amerikanske skat, men det er ikke en succes. Det værste er at jeg også skal se på min danske skat, da jeg åbenbart skal udfylde en selvangivelse efter at være flyttet. Jeg vil prøve at hører Chrsitelle, den franske postdoc jeg arbejder sammen med, om hun vil hjælpe ellers overvejer jeg stærkt at betale for at få hjælp.
Planer om ikke at have planer er åbenbart ikke sunde, i dag har jeg følt mig lidt sløj og snottet. Efter nogle appelsiner og te med honning her til aften håber jeg at jeg er frisk til at tage på arbejde i morgen.

Om ægte samtaler

Har her til aften haft en rigtig god snak med en ven hjemme i Danmark, nu sidder jeg og føler mig positiv og glad. På en måde overvejer jeg hvorfor jeg ikke er i Danmark når jeg har venner og familie jeg savner, men samtidig gav det mig også en fornyet overbevisning om at jeg gør det der er rigtigt for mig lige nu.
Der er jo en vis grad af censur når man skriver noget som alle kan se og et par af mine venner får den rå udgave af mine oplevelser, jeg tager hatten af for at de gider høre på det! Det er usammenhængende tanker om op- og nedturer i en pærevælling, men tror det er nogenlunde normalt når man er langt væk hjemme fra...

Træthed

Jeg er træt her til aften og overvejer at gå tidligt i seng.
I går var jeg til European Happy Hour Meet Up i NYC og havde en sjov aften. Endte dog med at snakke en del med de danskere der kom, burde måske have snakket lidt mere med de andre europæere. Der er grupperinger mellem danskerne jeg møder og egentlig er det et lille samfund, for tiden føler jeg en ubestemmelig angst for at træde de forkerte over tæerne og blive udstødt. Det hjælper meget at være åben og snakke med folk, men jeg sidder også tilbage med en følelse af at vende vrangen ud på mig selv. Jeg har lyst til at lukke verden lidt ude og bare være mig, måske bare en weekend.
Det kan være lidt uoverskueligt med alle de muligheder der er for at møde folk i NYC og man går jo altid glip af et eller andet. Jeg føler mig heldig at jeg har mødt nogle flinke mennesker ind til videre. Faktisk har en del af dem været her længere end mig og har planer om at blive endnu længere, så de må være ret trænede i at møde nye mennesker hele tiden.
Jeg tror det er sengetid nu. Der er to uger til tredje sæson af Game of Thrones starter igen og jeg er kun halvvejs gennem tredje bog, måske kan jeg nå at læse mere end en side inden mine øjne ikke kan holde sig åbne mere. Selvom jeg stadig ikke har skaffet et fjernsyn får jeg brugt Hulu og kan godt ende med at se fjernsyn på iPad’en i sengen. Helt ærligt tror jeg ikke jeg får anskaffet mig et fjernsyn, min bofælle har jo også allerede et og jeg må gerne se med, så der er planer om Game of Thrones søndags-hygge snart.

Disneyland After Dark

Det var rigtig sjovt at være til D-A-D koncert i går! Vi havde frygtet at de måske ville afprøve noget nyt, men de spillede en masse af de numre man kender. Der var ikke overraskende en del danskere og det er egentlig meget sjovt at man lige frem kan rende ind i folk man kender nu. Min hørelse er efterhånden ved at være vendt helt tilbage (glemte ørepropper igen), men jeg har været utrolig træt i dag, da det blev lidt for sent inden jeg var hjemme i Hoboken igen (og så er vi jo også skiftet til sommertid).

D-A-D live at The Studio at Webster Hall, NYC:

Det lykedes alligevel at få en rimelig fornuftig snak med min chef, men tror lige jeg venter til i morgen med at planlægge alt for meget. Min hjerne er ikke helt medgørlig her til aften og jeg tror det vil være meget passende at gå tidligt i seng.
Jeg har haft ret meget om ørene på arbejdet på det sidste og nærmest også et liv ved siden af, så jeg frygter lidt hvornår bølgedalen kommer. Min erfaring ind til videre er i hvert tilfælde at jeg bliver lidt ramt af hjemve efter ”en god periode”, men så må jeg jo Skype en masse og der er faktisk kun under en måned til at mine forældre kommer til New Jersey.

Overload

Jeg føler der er sket lidt for meget på lidt for kort tid. Har haft flere ideer til hvordan jeg skulle korte det ned til et blog indlæg på en smart måde, men nu vil jeg bare prøve at få skrevet noget ned.
Vi er overgået til sommertid, hvilket betyder dagen i dag er en time kortere og jeg prøver at overbevise mig selv om at det er derfor jeg ikke har nået noget arbejde i dag. Ikke at jeg nåede noget arbejdsrelateret i går på trods af døgnets 24 timer. Var på Manhattan for at hente min nye iPhone (1) og tilfældigvis var min tidligere bofælle Thomas og David, som jeg var til koncert med torsdag (2), også i SoHo. Det startede med en øl i solen der selvfølgelig udviklede sig til flere.
1) Min iPhones power button stoppede med at virke torsdag morgen, heldigvis er den 50 uger gammel og købt her i USA, så jeg tog forbi en Apple Store og fik en ny iPhone 4S. Pænt heldigt det ikke skete om 3 uger hvor den var over et år gammel, så havde jeg selv måtte betale for en ny telefon.
2) Var til en rigtig god koncert med det danske band The Blue Van i torsdags. Jeg havde jo overrasket mig selv ved at inviterer en dansker (David) med, som jeg lige havde mødt til Danes in NYC arrangement, og det var jeg rigtig glad for, det havde ikke været så sjovt alene. Vi kom til at gå med til efterfest, fik en snak med et bandmedlem og kom alt for sent hjem.
I aften skal jeg til D-A-D koncert med Thomas og David (ja, det er forvirrende at min bofælle også hedder David, jeg prøver at vænne mig til at kalde bofællen Dave) det samme sted som David og jeg så Blue Van, det er et lille spillested i en kælder etage, så det bliver fedt at opleve.
På arbejdsfronten sker der også en masse, jeg har været så heldig (eller skal jeg rose mig selv og skrive dygtig) at mine farvninger af hjernevæv virkede som de skulle i første hug. Så jeg er klar til at få en god snak med min chef, han har været på konference hele sidste uge. Det var så også derfor jeg skulle have fået kigget på noget data, lavet nogle protokoller og generelt lagt nogle planer i weekenden, men nu endte jeg med at have det sjovt i stedet. Burde virkelig også ordne amerikanske og danske skattepapirer… Men gider ikke have dårlig samvittighed nu, jeg skal til Manhattan!

En heldig kartoffel

Status efter 4 måneder i USA er at jeg føler mig heldig. En fantastisk jobmulighed blev kastet i nakken på mig og for næsten et år siden tog jeg til jobsamtale. Allerede den gang gik det hele næsten for nemt, da Louise sprang til for at tage med til NYC på ferie. Når projektet så lyder spændende, cheferne virker dygtige, man skal bo i nærheden af NYC og man er den person de helst vil ansætte skal man da være ude på at sabotere sit eget held når man vil tænke over det - men det gjorde jeg nu alligevel i en uge...
Der er dage hvor man kan være lidt trist, hjemme ved jeg som regel hvem der er friske på en fredags-øl, en biograftur, en koncert eller bare hygge foran fjernsynet. Men jeg synes faktisk det går ret godt med at få nogle gode oplevelser, selvom jeg må opregulere selskabeligheds-genet. Så er jeg også så heldig at jeg har nogle fantastiske venner der ikke har noget i mod at slå et smut forbi NYC, så jeg glæder mig til besøg fra Danmark i april og maj.
Mit gode humør bliver ikke ringere af at jeg har travlt på arbejdet, jeg føler mig udfordret samtidig med at jeg bliver mere tryg i det nye laboratorie. Jeg nyder ikke at skulle bruge tid på undervisning eller kurser, så måske egner jeg mig ret dårligt til at arbejde på et dansk universitet, men så er det jo godt at jeg er her lige nu.

Vintergækker/snowdrops, South Orange, NJ:

Sct. Patrick’s Day

I går kastede jeg mig ud i en ægte amerikansk oplevelse, da der blev fejret Sct. Patrick’s Day i Hoboken to uger før tid. Grunden til at det blev holdt tidligere var for at undgå for mange folk der kommer ude fra, da Hoboken åbenbart bliver ret hårdt ramt af festglade og tissetrængende folk.
Min bofælle David havde planer om at skulle rundt til nogle private fester og jeg havde fået inviteret mig selv med. Min tidligere bofælle Thomas og David, som jeg skal til Blue Van koncert med på torsdag, var også interesserede i at komme ud og fejre dagen. Så bofælle-David fik tre danskere på slæb til to fester, hvor vi drak øl og spillede Beer Pong. Vi endte på en lille bar der mindede om en bodega, vi fik spillet billiard og jeg tror alle havde en sjov dag.

Beer Pong:

Og der var ikke noget med at drikke en øl eller tisse i offentlighed:

Behandlingstid: 4 måneder!

Jeg har vidst sagt det før, men siger det lige igen, nu er jeg officielt ansat som postdoc på UMDNJ (University of Medicine and Dentistry of New Jersey) efter 4 måneder i USA. Jeg har underskrevet de sidste papirer og været så heldig at få lov til at få taget et nyt billede til mit ID kort, det blev marginalt bedre.
Derudover har jeg (eller rettere sagt mine forældre) modtaget mit ph.d. bevis. Det tager åbenbart også 4 måneder at få printet det på papir med guldkant og få to underskrifter. Jeg går glip af ph.d. ceremoni på Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet, lidt ærgerligt for jeg kender da andre der er blevet færdige i løbet af det sidste års tid. Jeg kan glæde mig over at skulle til The Blue Van koncert i NYC samme aften og sådan en ph.d. ceremoni er sikkert ganske kedelig, jeg så mest frem til gratis mad og drikke til receptionen.
Det har også taget lige omkring 4 måneder at få behandlet en sag om ”two year home residency requirement” knyttet til mit visum. Reglen betyder at jeg skal opholde mig i Danmark (eller i hvert tilfælde ikke i USA) i 2 år efter jeg er rejst hjem fra USA og først efter de 2 år må jeg søge et nyt visum. Jeg var under denne regel da jeg kom hjem fra Boston hvilket betød at vi ikke kunne søge visum til mig med det samme da jeg havde sagt ja tak til jobbet – men så var der også lige det der med en ph.d. afhandling der skulle afleveres og forsvares. Nu er jeg ikke flydende i advokat snak, men jeg tror jeg forstår at den regel kan fjernes fra mit visum. Min oprindelige aftale med min chef er på 2 år og mit visum kan forlænges til 5 år hos samme arbejdsgiver. Det er ikke fordi jeg lige nu planlægger at søge et andet job i USA, men det er rart at have alle muligheder åbne når man nu har rykket teltpælene op.

Naturhistorisk museum

I weekenden lykkedes det mig endelig at være lidt turist i NYC. Jeg havde aftalt med en spansk forsker, som jeg har mødt til European Happy Hour, at vi skulle på Naturhistorisk Museum. Det var et fantastisk stort museum og jeg havde besluttet at vi skulle starte med dinosaurerne. Det var hyggeligt at have én at følges med og vi snakkede om at se et andet museum en anden weekend. Jeg kan nu altså også godt lide at opleve ting på egen hånd, så da vi var færdige på museet gik jeg en lang tur på Manhattan. Men jeg er imponeret over mig selv, jeg havde nok ikke helt troet at jeg ville kaste mig så entusiastisk ud i at lære folk at kende, men for ”the new Louise” er det åbenbart ikke så svært.
Ellers har jeg i weekenden fået Skypet og slappet af, endda fået gjort rent. Det begynder så småt at ligne hverdag i den nye lejlighed. Jeg skal dog vænne mig til at gå tidligt i seng, da jeg efterhånden er blevet et morgenmenneske der også vågner tidligt i weekenden.
Mine forældre har købt billet til endnu en rejse herover i april, så der er ikke så længe til at jeg får besøg af dem.

Who am I kidding? I’m still just a Dane

Bedst som jeg troede at jeg var under amerikansk indflydelse, bliver jeg alligevel mindet om kulturforskelle. Jeg gør mig umage for at huske at spørge ”how are you”, men alligevel kommer jeg ofte til bare at sige hej til folk når jeg ser dem på arbejdet, mest når jeg ikke har tid til at snakke. Jeg glemmer at det ikke behøver at være en invitationen til en længere samtale her, men at det mest bare er en høflighedsfrase. En af mine kollegaer var i hvert tilfælde så sød at nævne, at nogle af dem i dyrestalden var i tvivl om jeg ikke kunne lide dem, da de synes jeg var lidt kort for hovedet. Jeg tillægger altså også det at jeg har maske på i dyrestalden noget af skylden, men nu gør jeg mig ekstra umage med at huske at spørge hvordan de har det og vinke i håb om at det hjælper når man nu ikke kan se at jeg smiler under masken.

Jeg kan godt se at det ikke er så nemt at forholde sig til én der ser sådan her ud:

I onsdags tog jeg med til European Happy Hour i NYC for anden gang, det bliver arrangeret af en dansker jeg mødte til Danes in NYC arrangement. Gruppen mødes til et par øl/drinks og hygge snak, da den for nyeligt er startet op igen er der er ikke nogen der kender hinanden særlig godt. Jeg er muligvis den der har været her i kortest tid, men så kan jeg jo lære lidt af de andre. Jeg er rigtig glad for at jeg får taget mig sammen til at kommer af sted til sådan nogle ting, det er jo lidt besværligt når man skal hele vejen fra New Jersey, men jeg får dog lov til at være med selvom jeg jo faktisk ikke bor i NYC.

På arbejdet har jeg kastet mig over en ny teknik. Jeg har indtil videre isoleret neuroner fra et lille område i hjernen, nu fikserer jeg hele hjernen for at kunne se på neuronerne i deres korrekte omgivelser. Det er gået ret nemt da der er styr på grund teknikkerne i laboratoriet og folk er rigtig flinke til at lære fra sig.

Rastløs

Jeg har følt mig ret ovenpå på det sidste og sådan noget hævner sig jo som bekendt. I weekenden har jeg været ramt af en ubestemmelig rastløshed og følt mig lidt ensom. Selvom jeg lærer folk at kende her, savner jeg at kunne tage forbi hos jer derhjemme til en rigtig snak ansigt til ansigt. Jeg har ellers både fået snakket med mine forældre, Maja samt Kasper og Wenche, så burde egentlig ikke brokke mig, men mer’ vil ha’ mer’.
Jeg tror måske mit lidt dårlige humør skyldes at det hele er ved at blive hverdag igen. Egentlig noget jeg har glædet mig til, men det er måske alligevel mere spændende når der sker en masse om ørene på én. Jeg vil jo rigtig gerne blive boende i lejligheden, men det er også lidt underligt pludselig igen at have flere ting end jeg kan slæbe.
Jeg kan glæde mig over at maj sniger sig nærmere hvor jeg får besøg af Camilla (fra min gymnasieklasse) og hendes kæreste. Derudover kommer Maria (fra min læsegruppe på biologistudiet) også forbi NYC i maj med hendes kæreste og deres datter, de skal godt nok bo på Manhattan, men regner da med at jeg kan nå at få dem set.
I dag var det Presidents’ Day, der var en helligdag på hospitalet hvor jeg er arbejder, men ikke for os der får løn fra universitetet, så vi var to postdocs og to ph.d. studerende på arbejde. Jeg har ret travlt resten af ugen og regner med at komme i gang med en ny teknik, så det skal nok fordrive tankerne om kedelig hverdag. Derudover er det begyndt at være lyst når jeg går hjemmefra om morgenen kl. 6:40 og det burde også hjælpe på humøret.

Det er ellers svært at være negativ så tæt på NYC, måske kan nogle flere ture over (eller retter sagt under) Hundson River klare mit tungsind:

When in NYC…

Jeg har grinet af disse observationer omkring danskeres mentalitet og jeg kan nikke genkendende til det meste. Jeg kan se hvor jeg kan forbedre mig, men synes også stadig at nogle af de ting amerikanerne gør er underlige, men ”when in Rome, do as the Romans do” eller i dette tilfælde USA, så man må jo prøve at tilpasse sig.
I fredags omfavnede jeg i hvert tilfælde den amerikanske indstilling der byder at man kan få nye venner meget hurtigt. Jeg var til Danes in NYC arrangement på en bar på Lower East Side og finder ud af at én af de andre danskere også gerne vil se det danske band The Blue Van der spiller en koncert i NYC en torsdag i marts. Før jeg får tænkt at sådan opfører man sig ikke som dansker havde jeg inviteret ham til koncert, heldigvis ville han gerne med for jeg har ikke kunne lokke Thomas (tidligere danske room mate) og prøver også hos mine kollegaer, men tror ikke de orker at skulle finde hjem til New Jersey fra NYC en torsdag aften. I dag snakkede jeg med David (room mate) om hvordan jeg efterhånden er blevet mere amerikaniseret og han tilbød, som den ægte amerikaner han er, at hvis danskeren springer fra skal han nok tage med – og mig skal man ikke tilbyde noget man ikke mener, jeg tager bare imod tilbuddet da jeg som dansker går ud fra han mener det. Thomas, nye koncert-buddy og jeg skal også til D-A-D koncert i marts og jeg prøver faktisk at lokke David med, tror det kunne være en sjov oplevelse for en amerikaner at se danskere synge med på Bad Craziness.
Jeg har haft travlt på arbejdet i denne uge og jeg nyder det. Det er dejligt at føle sig produktiv og mine rotter er ved at vokse sig store. Jeg hører en del podcasts mens jeg vejer rotterne og deres foder og kan anbefale Videnskabens Verden fra 12. februar 2013 da der er en snak med en dansk forsker bosat i NYC (fra 18 minutter inde i udsendelsen og frem).
Det har været Valentine’s Day og det undgår ikke ens opmærksomhed i USA. Jeg har set medlidende på mænd der har måtte slæbe blomster og chokolade hjem, jeg er sådan set okay med at amerikanerne har tradiotionen er nok bare lidt gnaven over at den bliver påduttet os i Danmark – altså ikke af USA, men af blomsterhandlerne.
I dag fik jeg lyst til at tage til Manhattan for at gå rundt – bare fordi jeg kan. Gik og skrev med Sine, smuttede forbi Washington Square Park, men efterhånden blev det alligevel for koldt til at være uden for, vinteren har ikke helt sluppet sit greb endnu.

Kom tilfældigvis forbi bygningen de filmer i tv-serien Friends, synes dog ikke den ser så bekendt ud som den burde når man tænker på hvor mange af de afsnit jeg har set:

Pakke fra Danmark

Jeg var så heldig at jeg i dag kom hjem til en pakke fra min tante Eva. Hun har sendt mig en skøn poncho i sort strik. Jeg tænker den skal med på arbejdet hvor mit kontor fra dag til dag kan svinge mellem 70 og 85 grader fahrenheit (cirka 20 til 30 grader celsius).

Her er et billede af ponchoen taget i spejlet:

I dag har jeg hjulpet med at udtage fem forskellige typer fedt fra en rotte. Det skal vi senere gøre ved de rotter jeg vejer og fordre, så kan lige så godt få det øvet. Derudover får jeg ind imellem lidt klarsyn og prøver at planlægge hvilket forsøg jeg skal have lavet for at komme godt i gang med mit projekt, nu føler jeg efterhånden at jeg har trænet teknikker nok. Jeg er klar til at få nogle resultater!

Skitursstemning i Hoboken

Lørdag aften tog jeg med Thomas (tidligere bofælle) på en Biergarten i Hoboken. Det var næsten som at være til after skiing, da vi sad på bænke og fik tyske fadøl i 1 liter glas. Det passede utrolig godt til de store snedriver der ligger tilbage efter stormen. David (nuværende bofælle) fik besøg af en af hans venner så de kom også forbi og det blev lige som sidst en sjov aften. Næste gang skal vi have købt nogle terninger så vi kan lære amerikanerne at spille Snyd.
Jeg har taget mig sammen til at prøve Hulu, så kan jeg se fjernsyn på computeren. Til at starte med er det gratis i en uge, men jeg tror jeg vælger at betale for tjenesten. Jeg har stadig ikke besluttet mig for om jeg skal have et fjernsyn, det er ret nemt bare at kunne tage computer eller iPad frem og se det man har lyst til. Så Hulu har stjålet en del af min weekend, men det er nu også skønt at slappe af på den måde en gang i mellem.

Winter Wonderland

Der er kommet rigtig meget sne i nat og jeg har allerede været ude for at trampe rundt i alt det uberørte sne jeg kunne finde. Der er nogle nye billeder i albummet, både fra i går aftes, hvor David og jeg vovede os ud i snevejret, og her til morgen hvor jeg forsøgte at løbe en tur, selvom der var nogle store snedriver der skulle forceres.
I går tog alle tidligt fra arbejde for at undgå de trafikale problemer man kunne forvente. Jeg var så heldig at jeg kunne få et lift til Hoboken med Sunny, hun bor i nærheden af mig. Det lykkedes mig at finde gær i supermarkedet, da jeg havde fået den idé at jeg ville bage. Så nu er ovnen testet og jeg fik nogle udemærkede græskarboller ud af det. Ellers gik aftenen med at lære min nye bofælle David bedre at kende mens vi drak rødvin og så fjernsyn.
Det er stoppet med at sne og solen skinner igen, så vi slap vidst godt fra stormen Nemo.

Udsigt til istapper fra køkkenvinduet:

Blizzard alert

Som skrevet tidligere var vi til seminar i NYC i dag og rigtig nok fik chefen tid til at forhøre os om hvordan det går i laboratoriet mens vi var fanget i bilen. Det er ikke så slemt som det lyder, jeg er rigtig glad for at arbejde for ham og er imponeret over at han er så engageret i vores projekter. Når han er færdig med spørgerunden er der også tid til lidt hyggesnak og jeg tror jeg har overbevidst ham om at det er sikkert at bo sammen med David, jeg måtte dog ud med hvor han er fra og hvad han arbejder med - hvordan forhøret gik sidst kan læses her.
Endnu en gang bliver der snakket om snestorm og det er ikke første gang på de tre måneder jeg har været her. Denne gang begynder jeg at tro på at det bliver så slemt som alle frygter. Det skulle begynde at sne i morgen eftermiddag, så jeg er allerede blevet lovet et lift til togstationen. Jeg har spurgt til om man skal købe vand og dåsemad, men så voldsomt er der vidst ingen der regner med det bliver. David foreslår at vi køber øl og vin i morgen, med det mener han nok at vi burde kunne klare os igennem stormen. Lige nu glæder jeg mig til at vågne op til sne lørdag morgen, I er sikkert ved at være godt trætte af sne i Danmark, men jeg har næsten ikke set sne denne vinter.

Hverdag

Det er så småt ved at bliver hverdag ovenpå flytningen. David og jeg vænner os til hinanden og jeg synes det er rart at der er mulighed for at snakke, men også at passe sig selv, hvis vi begge er hjemme. Jeg havde frygtet at jeg ikke ville kunne forlige mig med at skulle bo sammen med nogen, men det er faktisk (og har været) en rigtig god oplevelse.
Vi besluttede os for at få renset de dyner og puder som Louise efterlod, da de ikke måtte vaskes. Det hele er kommet tilbage fra renseriet/vaskeriet og nu har vi et fuldt funktionelt gæsteværelse.

Det lille gæsteværelse, jeg glæder mig til der kommer gæster:

I toget på vej til og fra arbejdet læser jeg for tiden Lykke-Per af Henrik Pontoppidan. Min far har tidligere prøvet at overtale mig til at læse den, men jeg har nok altid forbundet Pontoppidan med den slags litteratur man bliver tvunget til at læse i skolen. Jeg endte dog alligevel med at sige ja tak til at låne den da min far havde bogen med til jul. Jeg er overrasket over hvor glad jeg er blevet for at læse den, ikke bare beskrivelserne af København som jeg sluger, men også historien om Per er fængende. Jeg er nok nødt til at få fat i bind 2 når jeg er færdig med bind 1.
I morgen skal vi til seminar på Columbia University (ikke ved den afdeling jeg er tilknyttet) i NYC. Der er oplæg kl. 17 med efterfølgende aftensmad cirka en gang om måneden som vi fra gruppen på VA Medical Center ofte tager med til. Jeg tænker at vi skal igennem forhøret i bilen igen, jeg tror chefen griber chancen for at holde gruppen opdateret om hvad vi laver når han nu har os samlet.

Super Bowl Sunday

Den oveskrift er egentlig falsk reklame, for jeg ser ikke Super Bowl, men lytter lidt til det fra Davids stue. Åbenbart oplever de lige nu strømafbrydelse, så der er nok mange vrede football fans rundt omkring i verden lige nu. Der er en del sportsbarer i Hoboken, så vi må håbe at byen er nogenlunde intakt i morgen.
Jeg har haft en meget afslappet weekend, men alligevel nået en del. Jeg har fundet ud af hvor let det er at rengøre en ovn der har et self cleaning program. Jeg fik vasket det sidste af det den forrige Louise efterlod, så jeg er klar til gæster. Jeg har fået set lidt på hvad der sker inden for dansk fjernsyn gennem programmerne Du skal dø og Monte Carlo elsker Putin. Jeg har fået Skypet en helt masse og kan kun sige at det er skønt at høre fra jer.
I morgen er det tilbage til rotterne på arbejdet.