Hverdag

Det er så småt ved at bliver hverdag ovenpå flytningen. David og jeg vænner os til hinanden og jeg synes det er rart at der er mulighed for at snakke, men også at passe sig selv, hvis vi begge er hjemme. Jeg havde frygtet at jeg ikke ville kunne forlige mig med at skulle bo sammen med nogen, men det er faktisk (og har været) en rigtig god oplevelse.
Vi besluttede os for at få renset de dyner og puder som Louise efterlod, da de ikke måtte vaskes. Det hele er kommet tilbage fra renseriet/vaskeriet og nu har vi et fuldt funktionelt gæsteværelse.

Det lille gæsteværelse, jeg glæder mig til der kommer gæster:

I toget på vej til og fra arbejdet læser jeg for tiden Lykke-Per af Henrik Pontoppidan. Min far har tidligere prøvet at overtale mig til at læse den, men jeg har nok altid forbundet Pontoppidan med den slags litteratur man bliver tvunget til at læse i skolen. Jeg endte dog alligevel med at sige ja tak til at låne den da min far havde bogen med til jul. Jeg er overrasket over hvor glad jeg er blevet for at læse den, ikke bare beskrivelserne af København som jeg sluger, men også historien om Per er fængende. Jeg er nok nødt til at få fat i bind 2 når jeg er færdig med bind 1.
I morgen skal vi til seminar på Columbia University (ikke ved den afdeling jeg er tilknyttet) i NYC. Der er oplæg kl. 17 med efterfølgende aftensmad cirka en gang om måneden som vi fra gruppen på VA Medical Center ofte tager med til. Jeg tænker at vi skal igennem forhøret i bilen igen, jeg tror chefen griber chancen for at holde gruppen opdateret om hvad vi laver når han nu har os samlet.