Status efter 4 måneder i USA er at jeg føler mig heldig. En fantastisk jobmulighed blev kastet i nakken på mig og for næsten et år siden tog jeg til jobsamtale. Allerede den gang gik det hele næsten for nemt, da Louise sprang til for at tage med til NYC på ferie. Når projektet så lyder spændende, cheferne virker dygtige, man skal bo i nærheden af NYC og man er den person de helst vil ansætte skal man da være ude på at sabotere sit eget held når man vil tænke over det - men det gjorde jeg nu alligevel i en uge...
Der er dage hvor man kan være lidt trist, hjemme ved jeg som regel hvem der er friske på en fredags-øl, en biograftur, en koncert eller bare hygge foran fjernsynet. Men jeg synes faktisk det går ret godt med at få nogle gode oplevelser, selvom jeg må opregulere selskabeligheds-genet. Så er jeg også så heldig at jeg har nogle fantastiske venner der ikke har noget i mod at slå et smut forbi NYC, så jeg glæder mig til besøg fra Danmark i april og maj.
Mit gode humør bliver ikke ringere af at jeg har travlt på arbejdet, jeg føler mig udfordret samtidig med at jeg bliver mere tryg i det nye laboratorie. Jeg nyder ikke at skulle bruge tid på undervisning eller kurser, så måske egner jeg mig ret dårligt til at arbejde på et dansk universitet, men så er det jo godt at jeg er her lige nu.
Vintergækker/snowdrops, South Orange, NJ:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar