Hvor fik jeg utrolig mange dejlige hilsner på min fødselsdag i går, havde jeg ikke lige været hjemme i Danmark var jeg nok blevet helt slået ud af hjemve!
Jeg kom af sted fra arbejde kl. 16 så jeg kunne nå at Skype med min mor selvom det var sent i Danmark, min far var på arbejde i Spanien. Nåede også en snak med Sanne, der heldigvis har ferie, så jeg havde ikke så dårlig samvittighed som normalt over at holde hende vågen. Dagen inden havde jeg spurgt dem jeg kender i Hoboken om de havde lyst til at spise aftensmad med mig, da Joanne (tidligere bofælles nye bofælle) havde meldt ud, at hvis jeg ingen planer havde så skulle vi altså ses – og det er jeg rigtig glad for at hun sagde. Så vi var seks der gik ud for at hygge om aftenen i Hoboken og Joanne havde sørget for cupcakes med lys der skulle pustes ud akkompagneret af Happy Birthday sang. Sanne havde sørget for at give mig et lille Dannebrogsflag med fra Danmark, så det var på bordet. Joanne har lovet at sende mig billederne, for jeg fik desværre ikke taget nogle selv.
Joanne gav mig dette flotte batik stof fra Malaysia:
Apropos billeder kan man se nogle flotte billeder af vores tur i Zoologisk have og Frederiksberg have på min fætters kærestes blog. Jeg har selv fået taget en masse billeder på min ferie og uploaded et lille udpluk på Facebook. Selvom det ser opstillet ud er jeg glad for at jeg flere gange bad folk om at stille op til billeder og det er nok noget jeg oftere vil mande mig op til at spørge folk om.
Hej Louise Et kæmpe stort forsinket tillykke. Jeg er altså ikke så tjekket, når det kommer til fødselsdage... Tilgængæld læser jeg dine blogindlæg. Knus du!
SvarSletTak, det er da rart at få spredt hilsnerne ud over flere dage :) Og dejligt at du læser med - jeg læser også med hos dig, må sige din genbrugs-svinekødemballage-taske er ret fiks!
Slet