Rastløs

Jeg har følt mig ret ovenpå på det sidste og sådan noget hævner sig jo som bekendt. I weekenden har jeg været ramt af en ubestemmelig rastløshed og følt mig lidt ensom. Selvom jeg lærer folk at kende her, savner jeg at kunne tage forbi hos jer derhjemme til en rigtig snak ansigt til ansigt. Jeg har ellers både fået snakket med mine forældre, Maja samt Kasper og Wenche, så burde egentlig ikke brokke mig, men mer’ vil ha’ mer’.
Jeg tror måske mit lidt dårlige humør skyldes at det hele er ved at blive hverdag igen. Egentlig noget jeg har glædet mig til, men det er måske alligevel mere spændende når der sker en masse om ørene på én. Jeg vil jo rigtig gerne blive boende i lejligheden, men det er også lidt underligt pludselig igen at have flere ting end jeg kan slæbe.
Jeg kan glæde mig over at maj sniger sig nærmere hvor jeg får besøg af Camilla (fra min gymnasieklasse) og hendes kæreste. Derudover kommer Maria (fra min læsegruppe på biologistudiet) også forbi NYC i maj med hendes kæreste og deres datter, de skal godt nok bo på Manhattan, men regner da med at jeg kan nå at få dem set.
I dag var det Presidents’ Day, der var en helligdag på hospitalet hvor jeg er arbejder, men ikke for os der får løn fra universitetet, så vi var to postdocs og to ph.d. studerende på arbejde. Jeg har ret travlt resten af ugen og regner med at komme i gang med en ny teknik, så det skal nok fordrive tankerne om kedelig hverdag. Derudover er det begyndt at være lyst når jeg går hjemmefra om morgenen kl. 6:40 og det burde også hjælpe på humøret.

Det er ellers svært at være negativ så tæt på NYC, måske kan nogle flere ture over (eller retter sagt under) Hundson River klare mit tungsind: