Behandlingstid: 4 måneder!

Jeg har vidst sagt det før, men siger det lige igen, nu er jeg officielt ansat som postdoc på UMDNJ (University of Medicine and Dentistry of New Jersey) efter 4 måneder i USA. Jeg har underskrevet de sidste papirer og været så heldig at få lov til at få taget et nyt billede til mit ID kort, det blev marginalt bedre.
Derudover har jeg (eller rettere sagt mine forældre) modtaget mit ph.d. bevis. Det tager åbenbart også 4 måneder at få printet det på papir med guldkant og få to underskrifter. Jeg går glip af ph.d. ceremoni på Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet, lidt ærgerligt for jeg kender da andre der er blevet færdige i løbet af det sidste års tid. Jeg kan glæde mig over at skulle til The Blue Van koncert i NYC samme aften og sådan en ph.d. ceremoni er sikkert ganske kedelig, jeg så mest frem til gratis mad og drikke til receptionen.
Det har også taget lige omkring 4 måneder at få behandlet en sag om ”two year home residency requirement” knyttet til mit visum. Reglen betyder at jeg skal opholde mig i Danmark (eller i hvert tilfælde ikke i USA) i 2 år efter jeg er rejst hjem fra USA og først efter de 2 år må jeg søge et nyt visum. Jeg var under denne regel da jeg kom hjem fra Boston hvilket betød at vi ikke kunne søge visum til mig med det samme da jeg havde sagt ja tak til jobbet – men så var der også lige det der med en ph.d. afhandling der skulle afleveres og forsvares. Nu er jeg ikke flydende i advokat snak, men jeg tror jeg forstår at den regel kan fjernes fra mit visum. Min oprindelige aftale med min chef er på 2 år og mit visum kan forlænges til 5 år hos samme arbejdsgiver. Det er ikke fordi jeg lige nu planlægger at søge et andet job i USA, men det er rart at have alle muligheder åbne når man nu har rykket teltpælene op.

Naturhistorisk museum

I weekenden lykkedes det mig endelig at være lidt turist i NYC. Jeg havde aftalt med en spansk forsker, som jeg har mødt til European Happy Hour, at vi skulle på Naturhistorisk Museum. Det var et fantastisk stort museum og jeg havde besluttet at vi skulle starte med dinosaurerne. Det var hyggeligt at have én at følges med og vi snakkede om at se et andet museum en anden weekend. Jeg kan nu altså også godt lide at opleve ting på egen hånd, så da vi var færdige på museet gik jeg en lang tur på Manhattan. Men jeg er imponeret over mig selv, jeg havde nok ikke helt troet at jeg ville kaste mig så entusiastisk ud i at lære folk at kende, men for ”the new Louise” er det åbenbart ikke så svært.
Ellers har jeg i weekenden fået Skypet og slappet af, endda fået gjort rent. Det begynder så småt at ligne hverdag i den nye lejlighed. Jeg skal dog vænne mig til at gå tidligt i seng, da jeg efterhånden er blevet et morgenmenneske der også vågner tidligt i weekenden.
Mine forældre har købt billet til endnu en rejse herover i april, så der er ikke så længe til at jeg får besøg af dem.

Who am I kidding? I’m still just a Dane

Bedst som jeg troede at jeg var under amerikansk indflydelse, bliver jeg alligevel mindet om kulturforskelle. Jeg gør mig umage for at huske at spørge ”how are you”, men alligevel kommer jeg ofte til bare at sige hej til folk når jeg ser dem på arbejdet, mest når jeg ikke har tid til at snakke. Jeg glemmer at det ikke behøver at være en invitationen til en længere samtale her, men at det mest bare er en høflighedsfrase. En af mine kollegaer var i hvert tilfælde så sød at nævne, at nogle af dem i dyrestalden var i tvivl om jeg ikke kunne lide dem, da de synes jeg var lidt kort for hovedet. Jeg tillægger altså også det at jeg har maske på i dyrestalden noget af skylden, men nu gør jeg mig ekstra umage med at huske at spørge hvordan de har det og vinke i håb om at det hjælper når man nu ikke kan se at jeg smiler under masken.

Jeg kan godt se at det ikke er så nemt at forholde sig til én der ser sådan her ud:

I onsdags tog jeg med til European Happy Hour i NYC for anden gang, det bliver arrangeret af en dansker jeg mødte til Danes in NYC arrangement. Gruppen mødes til et par øl/drinks og hygge snak, da den for nyeligt er startet op igen er der er ikke nogen der kender hinanden særlig godt. Jeg er muligvis den der har været her i kortest tid, men så kan jeg jo lære lidt af de andre. Jeg er rigtig glad for at jeg får taget mig sammen til at kommer af sted til sådan nogle ting, det er jo lidt besværligt når man skal hele vejen fra New Jersey, men jeg får dog lov til at være med selvom jeg jo faktisk ikke bor i NYC.

På arbejdet har jeg kastet mig over en ny teknik. Jeg har indtil videre isoleret neuroner fra et lille område i hjernen, nu fikserer jeg hele hjernen for at kunne se på neuronerne i deres korrekte omgivelser. Det er gået ret nemt da der er styr på grund teknikkerne i laboratoriet og folk er rigtig flinke til at lære fra sig.

Rastløs

Jeg har følt mig ret ovenpå på det sidste og sådan noget hævner sig jo som bekendt. I weekenden har jeg været ramt af en ubestemmelig rastløshed og følt mig lidt ensom. Selvom jeg lærer folk at kende her, savner jeg at kunne tage forbi hos jer derhjemme til en rigtig snak ansigt til ansigt. Jeg har ellers både fået snakket med mine forældre, Maja samt Kasper og Wenche, så burde egentlig ikke brokke mig, men mer’ vil ha’ mer’.
Jeg tror måske mit lidt dårlige humør skyldes at det hele er ved at blive hverdag igen. Egentlig noget jeg har glædet mig til, men det er måske alligevel mere spændende når der sker en masse om ørene på én. Jeg vil jo rigtig gerne blive boende i lejligheden, men det er også lidt underligt pludselig igen at have flere ting end jeg kan slæbe.
Jeg kan glæde mig over at maj sniger sig nærmere hvor jeg får besøg af Camilla (fra min gymnasieklasse) og hendes kæreste. Derudover kommer Maria (fra min læsegruppe på biologistudiet) også forbi NYC i maj med hendes kæreste og deres datter, de skal godt nok bo på Manhattan, men regner da med at jeg kan nå at få dem set.
I dag var det Presidents’ Day, der var en helligdag på hospitalet hvor jeg er arbejder, men ikke for os der får løn fra universitetet, så vi var to postdocs og to ph.d. studerende på arbejde. Jeg har ret travlt resten af ugen og regner med at komme i gang med en ny teknik, så det skal nok fordrive tankerne om kedelig hverdag. Derudover er det begyndt at være lyst når jeg går hjemmefra om morgenen kl. 6:40 og det burde også hjælpe på humøret.

Det er ellers svært at være negativ så tæt på NYC, måske kan nogle flere ture over (eller retter sagt under) Hundson River klare mit tungsind:

When in NYC…

Jeg har grinet af disse observationer omkring danskeres mentalitet og jeg kan nikke genkendende til det meste. Jeg kan se hvor jeg kan forbedre mig, men synes også stadig at nogle af de ting amerikanerne gør er underlige, men ”when in Rome, do as the Romans do” eller i dette tilfælde USA, så man må jo prøve at tilpasse sig.
I fredags omfavnede jeg i hvert tilfælde den amerikanske indstilling der byder at man kan få nye venner meget hurtigt. Jeg var til Danes in NYC arrangement på en bar på Lower East Side og finder ud af at én af de andre danskere også gerne vil se det danske band The Blue Van der spiller en koncert i NYC en torsdag i marts. Før jeg får tænkt at sådan opfører man sig ikke som dansker havde jeg inviteret ham til koncert, heldigvis ville han gerne med for jeg har ikke kunne lokke Thomas (tidligere danske room mate) og prøver også hos mine kollegaer, men tror ikke de orker at skulle finde hjem til New Jersey fra NYC en torsdag aften. I dag snakkede jeg med David (room mate) om hvordan jeg efterhånden er blevet mere amerikaniseret og han tilbød, som den ægte amerikaner han er, at hvis danskeren springer fra skal han nok tage med – og mig skal man ikke tilbyde noget man ikke mener, jeg tager bare imod tilbuddet da jeg som dansker går ud fra han mener det. Thomas, nye koncert-buddy og jeg skal også til D-A-D koncert i marts og jeg prøver faktisk at lokke David med, tror det kunne være en sjov oplevelse for en amerikaner at se danskere synge med på Bad Craziness.
Jeg har haft travlt på arbejdet i denne uge og jeg nyder det. Det er dejligt at føle sig produktiv og mine rotter er ved at vokse sig store. Jeg hører en del podcasts mens jeg vejer rotterne og deres foder og kan anbefale Videnskabens Verden fra 12. februar 2013 da der er en snak med en dansk forsker bosat i NYC (fra 18 minutter inde i udsendelsen og frem).
Det har været Valentine’s Day og det undgår ikke ens opmærksomhed i USA. Jeg har set medlidende på mænd der har måtte slæbe blomster og chokolade hjem, jeg er sådan set okay med at amerikanerne har tradiotionen er nok bare lidt gnaven over at den bliver påduttet os i Danmark – altså ikke af USA, men af blomsterhandlerne.
I dag fik jeg lyst til at tage til Manhattan for at gå rundt – bare fordi jeg kan. Gik og skrev med Sine, smuttede forbi Washington Square Park, men efterhånden blev det alligevel for koldt til at være uden for, vinteren har ikke helt sluppet sit greb endnu.

Kom tilfældigvis forbi bygningen de filmer i tv-serien Friends, synes dog ikke den ser så bekendt ud som den burde når man tænker på hvor mange af de afsnit jeg har set:

Pakke fra Danmark

Jeg var så heldig at jeg i dag kom hjem til en pakke fra min tante Eva. Hun har sendt mig en skøn poncho i sort strik. Jeg tænker den skal med på arbejdet hvor mit kontor fra dag til dag kan svinge mellem 70 og 85 grader fahrenheit (cirka 20 til 30 grader celsius).

Her er et billede af ponchoen taget i spejlet:

I dag har jeg hjulpet med at udtage fem forskellige typer fedt fra en rotte. Det skal vi senere gøre ved de rotter jeg vejer og fordre, så kan lige så godt få det øvet. Derudover får jeg ind imellem lidt klarsyn og prøver at planlægge hvilket forsøg jeg skal have lavet for at komme godt i gang med mit projekt, nu føler jeg efterhånden at jeg har trænet teknikker nok. Jeg er klar til at få nogle resultater!

Skitursstemning i Hoboken

Lørdag aften tog jeg med Thomas (tidligere bofælle) på en Biergarten i Hoboken. Det var næsten som at være til after skiing, da vi sad på bænke og fik tyske fadøl i 1 liter glas. Det passede utrolig godt til de store snedriver der ligger tilbage efter stormen. David (nuværende bofælle) fik besøg af en af hans venner så de kom også forbi og det blev lige som sidst en sjov aften. Næste gang skal vi have købt nogle terninger så vi kan lære amerikanerne at spille Snyd.
Jeg har taget mig sammen til at prøve Hulu, så kan jeg se fjernsyn på computeren. Til at starte med er det gratis i en uge, men jeg tror jeg vælger at betale for tjenesten. Jeg har stadig ikke besluttet mig for om jeg skal have et fjernsyn, det er ret nemt bare at kunne tage computer eller iPad frem og se det man har lyst til. Så Hulu har stjålet en del af min weekend, men det er nu også skønt at slappe af på den måde en gang i mellem.

Winter Wonderland

Der er kommet rigtig meget sne i nat og jeg har allerede været ude for at trampe rundt i alt det uberørte sne jeg kunne finde. Der er nogle nye billeder i albummet, både fra i går aftes, hvor David og jeg vovede os ud i snevejret, og her til morgen hvor jeg forsøgte at løbe en tur, selvom der var nogle store snedriver der skulle forceres.
I går tog alle tidligt fra arbejde for at undgå de trafikale problemer man kunne forvente. Jeg var så heldig at jeg kunne få et lift til Hoboken med Sunny, hun bor i nærheden af mig. Det lykkedes mig at finde gær i supermarkedet, da jeg havde fået den idé at jeg ville bage. Så nu er ovnen testet og jeg fik nogle udemærkede græskarboller ud af det. Ellers gik aftenen med at lære min nye bofælle David bedre at kende mens vi drak rødvin og så fjernsyn.
Det er stoppet med at sne og solen skinner igen, så vi slap vidst godt fra stormen Nemo.

Udsigt til istapper fra køkkenvinduet:

Blizzard alert

Som skrevet tidligere var vi til seminar i NYC i dag og rigtig nok fik chefen tid til at forhøre os om hvordan det går i laboratoriet mens vi var fanget i bilen. Det er ikke så slemt som det lyder, jeg er rigtig glad for at arbejde for ham og er imponeret over at han er så engageret i vores projekter. Når han er færdig med spørgerunden er der også tid til lidt hyggesnak og jeg tror jeg har overbevidst ham om at det er sikkert at bo sammen med David, jeg måtte dog ud med hvor han er fra og hvad han arbejder med - hvordan forhøret gik sidst kan læses her.
Endnu en gang bliver der snakket om snestorm og det er ikke første gang på de tre måneder jeg har været her. Denne gang begynder jeg at tro på at det bliver så slemt som alle frygter. Det skulle begynde at sne i morgen eftermiddag, så jeg er allerede blevet lovet et lift til togstationen. Jeg har spurgt til om man skal købe vand og dåsemad, men så voldsomt er der vidst ingen der regner med det bliver. David foreslår at vi køber øl og vin i morgen, med det mener han nok at vi burde kunne klare os igennem stormen. Lige nu glæder jeg mig til at vågne op til sne lørdag morgen, I er sikkert ved at være godt trætte af sne i Danmark, men jeg har næsten ikke set sne denne vinter.

Hverdag

Det er så småt ved at bliver hverdag ovenpå flytningen. David og jeg vænner os til hinanden og jeg synes det er rart at der er mulighed for at snakke, men også at passe sig selv, hvis vi begge er hjemme. Jeg havde frygtet at jeg ikke ville kunne forlige mig med at skulle bo sammen med nogen, men det er faktisk (og har været) en rigtig god oplevelse.
Vi besluttede os for at få renset de dyner og puder som Louise efterlod, da de ikke måtte vaskes. Det hele er kommet tilbage fra renseriet/vaskeriet og nu har vi et fuldt funktionelt gæsteværelse.

Det lille gæsteværelse, jeg glæder mig til der kommer gæster:

I toget på vej til og fra arbejdet læser jeg for tiden Lykke-Per af Henrik Pontoppidan. Min far har tidligere prøvet at overtale mig til at læse den, men jeg har nok altid forbundet Pontoppidan med den slags litteratur man bliver tvunget til at læse i skolen. Jeg endte dog alligevel med at sige ja tak til at låne den da min far havde bogen med til jul. Jeg er overrasket over hvor glad jeg er blevet for at læse den, ikke bare beskrivelserne af København som jeg sluger, men også historien om Per er fængende. Jeg er nok nødt til at få fat i bind 2 når jeg er færdig med bind 1.
I morgen skal vi til seminar på Columbia University (ikke ved den afdeling jeg er tilknyttet) i NYC. Der er oplæg kl. 17 med efterfølgende aftensmad cirka en gang om måneden som vi fra gruppen på VA Medical Center ofte tager med til. Jeg tænker at vi skal igennem forhøret i bilen igen, jeg tror chefen griber chancen for at holde gruppen opdateret om hvad vi laver når han nu har os samlet.

Super Bowl Sunday

Den oveskrift er egentlig falsk reklame, for jeg ser ikke Super Bowl, men lytter lidt til det fra Davids stue. Åbenbart oplever de lige nu strømafbrydelse, så der er nok mange vrede football fans rundt omkring i verden lige nu. Der er en del sportsbarer i Hoboken, så vi må håbe at byen er nogenlunde intakt i morgen.
Jeg har haft en meget afslappet weekend, men alligevel nået en del. Jeg har fundet ud af hvor let det er at rengøre en ovn der har et self cleaning program. Jeg fik vasket det sidste af det den forrige Louise efterlod, så jeg er klar til gæster. Jeg har fået set lidt på hvad der sker inden for dansk fjernsyn gennem programmerne Du skal dø og Monte Carlo elsker Putin. Jeg har fået Skypet en helt masse og kan kun sige at det er skønt at høre fra jer.
I morgen er det tilbage til rotterne på arbejdet.