På arbejdet går tiden med at tage prøver fra de rotter jeg har vejet og fodret de sidste 2 måneder. Det har givet mig muligheden for at se hvordan fedme-rotte-modellen virker på nærmeste hold, men det har også taget meget af min tid. Jeg har efterhånden været ansat i 5 måneder og jeg er nu ved at gå lidt i panik over at jeg ikke rigtig ved hvor mit projekt er på vej hen. Jeg har lovet mig selv at få en god snakke med min chef når vi er færdig med rotterne, det vil både han og jeg være bedst tjent med.
Jeg har været ramt af en omgang tristhed igen. Udover at jeg føler mig usikker på arbejdet for tiden skyldes det nok også at jeg lærer nye mennesker at kende, hvilket får mig til at føle mig meget langt væk fra dem der rigtig kender mig i Danmark. Jeg kan jo glæde mig over at jeg snart får besøg hjemme fra – mine forældre er her om en uge!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar