Kusinetræf

Jeg havde små 48 timers besøg af min grandkusine Heidi, det var rigtig hyggeligt og vi fik snakket en masse. Jeg mødte Heidi på Manhattan onsdag aften efter arbejde, vi gik en tur på The High Line på trods af massive regnskyl og tordenvejr, spiste aftensmad og tog tilbage til Hoboken hvor vi mødte min tidligere bofælle og hans kollega der også bor i Hoboken. Torsdag tog vi til 9/11 Memorial og sad ved vandet i Battery Park og nød solen. Om aftenen tog vi forbi hos min gamle bofælle hvor vi spiste aftensmad og så 4. juli fyrværkeri over Hudson River, bagefter tog vi til Manhattan for at møde en af Heidis venner. Fredag formiddag skulle Heidi nå toget videre til Vermont.
Efter et par intense dage følte jeg lidt hjemve da jeg tog tilbage mod Hoboken, men jeg var så heldig at der ventede en pakke fra Sanne på mig hjemme. Den indeholdte en masse godt fra Danmark som lakrids, marcipanbrød og DVD’er med Lars Von Triers Riget I og II samt sæson 1 og 2 af De unge mødre. Fantastisk timing og jeg fik snakket med Sanne og sagt tak. Jeg har haft fri torsdag og fredag, men tager på arbejde i weekenden.
På arbejdet har jeg problemer med en teknik jeg ikke kan få til at virke. Det præger mit humør for tiden og nu hvor jeg snart skal hjem til Danmark tænker jeg meget på at der allerede er gået 8 måneder af de 2 år der er løn til mig. Min chef har været på konference og ferie, så jeg håber jeg kan få en god snak med ham på mandag.

Fyrværkeri over Hudson River, Hoboken, NJ:

Rotte ræs

På arbejdet går tiden med at tage prøver fra de rotter jeg har vejet og fodret de sidste 2 måneder. Det har givet mig muligheden for at se hvordan fedme-rotte-modellen virker på nærmeste hold, men det har også taget meget af min tid. Jeg har efterhånden været ansat i 5 måneder og jeg er nu ved at gå lidt i panik over at jeg ikke rigtig ved hvor mit projekt er på vej hen. Jeg har lovet mig selv at få en god snakke med min chef når vi er færdig med rotterne, det vil både han og jeg være bedst tjent med.
Jeg har været ramt af en omgang tristhed igen. Udover at jeg føler mig usikker på arbejdet for tiden skyldes det nok også at jeg lærer nye mennesker at kende, hvilket får mig til at føle mig meget langt væk fra dem der rigtig kender mig i Danmark. Jeg kan jo glæde mig over at jeg snart får besøg hjemme fra – mine forældre er her om en uge!

Disneyland After Dark

Det var rigtig sjovt at være til D-A-D koncert i går! Vi havde frygtet at de måske ville afprøve noget nyt, men de spillede en masse af de numre man kender. Der var ikke overraskende en del danskere og det er egentlig meget sjovt at man lige frem kan rende ind i folk man kender nu. Min hørelse er efterhånden ved at være vendt helt tilbage (glemte ørepropper igen), men jeg har været utrolig træt i dag, da det blev lidt for sent inden jeg var hjemme i Hoboken igen (og så er vi jo også skiftet til sommertid).

D-A-D live at The Studio at Webster Hall, NYC:

Det lykedes alligevel at få en rimelig fornuftig snak med min chef, men tror lige jeg venter til i morgen med at planlægge alt for meget. Min hjerne er ikke helt medgørlig her til aften og jeg tror det vil være meget passende at gå tidligt i seng.
Jeg har haft ret meget om ørene på arbejdet på det sidste og nærmest også et liv ved siden af, så jeg frygter lidt hvornår bølgedalen kommer. Min erfaring ind til videre er i hvert tilfælde at jeg bliver lidt ramt af hjemve efter ”en god periode”, men så må jeg jo Skype en masse og der er faktisk kun under en måned til at mine forældre kommer til New Jersey.

Rastløs

Jeg har følt mig ret ovenpå på det sidste og sådan noget hævner sig jo som bekendt. I weekenden har jeg været ramt af en ubestemmelig rastløshed og følt mig lidt ensom. Selvom jeg lærer folk at kende her, savner jeg at kunne tage forbi hos jer derhjemme til en rigtig snak ansigt til ansigt. Jeg har ellers både fået snakket med mine forældre, Maja samt Kasper og Wenche, så burde egentlig ikke brokke mig, men mer’ vil ha’ mer’.
Jeg tror måske mit lidt dårlige humør skyldes at det hele er ved at blive hverdag igen. Egentlig noget jeg har glædet mig til, men det er måske alligevel mere spændende når der sker en masse om ørene på én. Jeg vil jo rigtig gerne blive boende i lejligheden, men det er også lidt underligt pludselig igen at have flere ting end jeg kan slæbe.
Jeg kan glæde mig over at maj sniger sig nærmere hvor jeg får besøg af Camilla (fra min gymnasieklasse) og hendes kæreste. Derudover kommer Maria (fra min læsegruppe på biologistudiet) også forbi NYC i maj med hendes kæreste og deres datter, de skal godt nok bo på Manhattan, men regner da med at jeg kan nå at få dem set.
I dag var det Presidents’ Day, der var en helligdag på hospitalet hvor jeg er arbejder, men ikke for os der får løn fra universitetet, så vi var to postdocs og to ph.d. studerende på arbejde. Jeg har ret travlt resten af ugen og regner med at komme i gang med en ny teknik, så det skal nok fordrive tankerne om kedelig hverdag. Derudover er det begyndt at være lyst når jeg går hjemmefra om morgenen kl. 6:40 og det burde også hjælpe på humøret.

Det er ellers svært at være negativ så tæt på NYC, måske kan nogle flere ture over (eller retter sagt under) Hundson River klare mit tungsind:

Rat babies

Jeg er blevet plejemor for 137 rotter der er 3-4 uger gamle! De er allerede ved at være lidt for store til at være nuttede og DIO (Diet Induced Obesity) rotterne er begyndt at veje mere end DR (Diet Resistant) rotterne. Rotterne og deres fødeindtag skal vejes en gang om ugen, og det er en gang om ugen fra da de blev født og de er selvfølgelig ikke født samme dag. Rotterne skal senere på en høj energi kost og så om 2 måneder skal vi bruge dem der tager mest på og dem der bedst undgår at tage på, en del af vævet skal afleveres til den gruppe på Columbia som jeg også er tilknyttet.

Ét af de to rum med mine rotter:

Der er nu gået 3 måneder siden jeg forsvarede min ph.d. afhandling, hvilket betyder at jeg snart har været i USA i 3 måneder. Derudover er det også snart 3 år siden jeg tog til Boston og jeg undre mig over hvor tiden dog bliver af. Jeg synes oftest at det går for langsomt med at få produceret noget på arbejdet og jeg render stadig rundt med den evige dårlige samvittighed der satte ind under min tid som ph.d. studerende. Jeg prøver at huske på at jeg har skiftet emne og det tager tid at få styr på det hele – og min chef valgte at ansætte mig selvom han godt vidste at jeg ikke havde nogen særlig erfaring med neurobiologi.
Jeg har frygtet hvordan jeg ville have det efter 3-4 måneder herover, fordi jeg husker hvor meget jeg glædede mig til at komme hjem fra Boston, men heldigvis er jeg anderledes indstillet på at være her. Måske er det fordi der er sket så meget på det sidste og fordi jeg rent faktisk har lært folk at kende på arbejdet og privat. Jeg er på nuværende tidspunkt mere bange for at jeg vil komme til at savne mit liv her når jeg skal hjem - jeg savner stadig København og jer derhjemme, men på en udholdelig måde!

Krisen klaret (tror jeg)

Det går bedre her efter nogle gode dage på arbejde og aftener hvor jeg er gået meget tidligt i seng. Det er rart at være i gang i laboratoriet og selvom der er frostgrader udenfor skinner solen, hvilket bestemt har en positiv effekt. Det hjælper også at høre hjemmefra at selvom man nu bor lige ved siden af New York og ikke burde ønske mere, er det helt normalt at weekenderne kan føles lidt lange når man er langt væk. Så måske er der ikke så meget mere at være trist over i denne omgang.
Som skrevet går det frem ad på arbejdet. Jeg har været ret selvkørende i disse dage hvor Christelle (postdoc) er hjemme i Frankrig på besøg, hun har lært mig teknikken jeg arbejder med så får derfor mange spørgsmål i tide og utide. I dag aftalte jeg med chefen at vi i næste uge skal se på mine foreløbige data. Jeg har øvet teknikken til at isolere primære neuroner og måler derefter deres reaktion på glukose (et sukkerstof, kaldes druesukker), leptin (vægtregulerende hormon der dannes i fedt og virker i hjernen) og glutamat (aminosyre der fungere som signalstof i hjernen). Jeg får stadig varierende kvalitet af celler, men det går i den rigtige retning. Nu hvor håndværket begynder at være på plads skal jeg lære mere om vurderingen og klassificeringen af cellerne, som min chef sagde ”we’ll make a neurologist out of you soon enough”.
Jeg er måske endelig blevet ansat på the VA Medical Center. De krævede at jeg skulle have et social security nummer og igennem helbredstjek og baggrundstjek før de kunne ansætte mig. Så jeg har været i kontakt med nogle af jer der hjemme for at høre om i vil kunne bekræfte forskellige oplysninger for mig, som hvor jeg har boet, hvornår jeg var arbejdsløs og at jeg er den jeg siger jeg er. Mine kollegaer kunne fortælle at kontaktpersoner i USA får brev fra FBI, nu får vi at se om det sker, for jeg er vidst allerede godkendt. Det kan have gået hurtigt fordi jeg har fået en visum og allerede er ansat på New Jersey Medical School, hvor de har lavet et baggrundstjek på mig, dog ikke helt så grundigt.
Jeg overvejer hvad jeg skal kaste mig over i weekenden så jeg ikke bliver grebet af hjemve igen. Jeg burde virkelig få købt nogle nye støvler, hullet i hælen på mine gamle Sorel støvler er blevet så stort at jeg nu må gå på tæer gennem vandpytter.

Nytårs krise?

Jeg føler mig lidt ramt af hjemve, eller rettere sagt venner/familie-savn. Som jeg skrev i går er det nok afledt af at jeg har planlagt frem mod julen og besøg de første 2 måneder. Nu hvor mine forældre har været her, prøver jeg at komme i tanke hvordan en hverdag hænger sammen. Heldigvis er det bedre når jeg er på arbejde, det ville jo være uudholdeligt hvis arbejdet ikke var en god oplevelse. Jeg bliver åbenbart trist hvis jeg ikke har noget at lave, for så savner jeg jer der hjemme. Jeg må huske at lave nogle planer, selvom jeg når jeg får idéen synes at afslapning uden planer lyder fint.
Jeg vidste jo godt at når man tager af sted vil der være perioder hvor man savner dem der hjemme. Det føles som om jeg pludselig kommer jeg i tanke om alt det jeg går glip af når jeg sidder her, også de helt små hverdagsting. Heldigvis har der indtil videre været få dårlige dage og mange gode. Jeg synes allerede at arbejdsdagen i dag og tog turen frem og tilbage, som jeg stadig synes godt om, har hjulpet. Jeg trængte alligevel til at fortælle om hvordan jeg har det lige nu, det er jo for nemt at uploade nogle billeder af New York og sige man har det godt hele tiden. Apropos overskudsagtige billeder, så har jeg uploadet de sidste billeder fra 2012 til albummet New Jersey/New York 2012.
Lidt dansk silk (julegave fra min moster Anette) og en fantastisk dansk Liebe slikskål (julegave fra Sanne) hjælper på hjemve:

Nytårsdag

Første dag i 2013 er gået med at rydde op og slappe af. Nytårsaften var rigtig hyggelig, Thomas havde besøg af to danske herboende kollegaer, den ene havde kone og børn med. Vi var ude for at købe alt ind om eftermiddagen, så vi havde lidt travlt men nåede det hele. Vi så Dronningens nytårstale inden maden, så the Time Square Ball falde i fjernsynet da det blev midnat og hoppede ind i det nye år. Der var ikke noget fyrværkeri at se, men udsigten var jo fantastisk, i stedet havde vi en masse bordbomber og i dag havde støvsugeren meget svært ved at kæmpe sig igennem konfettien, den lever ikke op til sit navn DirtDevil.
Sidste år var jeg til nytårsløb med Sanne og Annette, så for at gøre noget lignende løb jeg i år selv en tur langs Hudson River. Jeg er endelig næsten helt fri for den forkølelse jeg fik midt i december. Jeg nåede også at snakke med Sanne over Skype og kunne se Dronningens nytårstale live i hendes fjernsyn mens hun gjorde sig klar til at komme af sted til nytårsfest.

Min kusine Lena tilbød at have mig med over Skype når Rådhusklokkerne ringede det nye år ind i Danmark, men på det tidspunkt var jeg i gang med at lave mad, heldigvis fik vi snakket lidt tidligere på dagen.
Nu skal jeg tilbage til hverdagen, den synes jeg ikke der har været meget af på det sidste. Siden jeg kom herover i november har jeg planlagt frem mod julen, nu skal jeg til at have hverdagen til at køre igen. Men jeg skal jo flytte igen snart, så det bliver nok ikke helt hverdag lige med det sammen. I dag har jeg mærket at jeg savner bare at kunne ringe folk op og snakke, heldigvis har jeg Skypet med mine forældre der er kommet godt hjem til Ledøje.
Jeg håber alle kom godt og sikkert ind i det nye år, forhåbentlig ser jeg en masse af jer i 2013.

Hjemve

Uden indledende undersøgelser tog jeg fredag morgen til nærmeste Best Buy, hvor jeg torsdag havde set en kø forme sig allerede omkring kl. 20 (udsalget starter ved midnat), for at købe et nyt kamera. Det gik ret nemt og jeg kom hjem med et nyt Canon kamera med en rimelig Black Friday rabat. Jeg har taget nogle billeder af lejligheden jeg bor i (kan ses på billederne til højre, klik for større billede).
Thomas skulle rejse for sit arbejde fredag, så jeg har det hele for mig selv frem til onsdag. Jeg glædede mig til det, men som jeg sidder her søndag aften er det alligevel lidt ensomt når man næsten ikke har været alene i 3 uger. Det er ind til videre også ganske nemt at bo sammen med Thomas, vi går begge på arbejde, har hver vores rutiner og snakker sammen når muligheden byder sig.
Jeg var til Thanksgiving middag hos min chef Barry i fredags. Det lykkedes mig at tage tog og bus der ud selv, så følte mig meget selvstændig men takkede glad ja til et tilbud om at blive kørt hjem af Oleg og hans kæreste, da de bor i Jersey City der er nogenlunde tæt på mig. Det var hyggeligt at se dem fra laboratoriet og vi fik ret traditionel Thanksgiving mad som kalkun, kartoffelmos, corn bread, stuffing, græskar og tærte med is til dessert.
Lørdag drog jeg ud for at få styr på mit amerikanske mobil nummer. Jeg havde modtaget et SIM kort fra T-Mobile, men jeg kunne af uklare årsager ikke aktivere det. Jeg tog forbi butikken her i Hoboken hvor de ikke kunne gøre andet end at lade mig ringe fra deres telefon til en der udelukkende var interesseret i at sælge mig et nyt SIM kort. Jeg sagde pænt nej tak og vil anse de 2 dollars jeg har brugt på SIM kort som spildt og gik til AT&T. Dem havde jeg i første omgang droppet da de kræver et depositum på 500 dollars (da jeg ikke har kredit historie i USA) for at tage mig som kunde hvis jeg vil have adgang til data forbindelse. Derudover koster deres pakker ret meget og jeg må have set noget opgivende ud hvilket fik ekspedienten til med lavmælt stemme at foreslå mig at gå lidt ned ad gaden til en lokal butik der forhandler SIM kort til stort set alle selskaberne uden depositum – det gjorde jeg og har nu en 4G forbindelse på min telefon uden at måtte slippe en formue.
Derudover gik lørdag med noget så kedeligt som at gøre rent, men det hjalp til at jeg fik en hverdags fornemmelse. Det har været så effektivt at jeg i dag nok for første gang har været lidt ramt af hjemve, men det hjalp at jeg fangede mine forældre på Skype. Pga. at jeg har boet hos min chef og de har været i Spanien er det første gang vi får snakket og jeg har pludselig indset at der kun er 4 uger til de kommer herover.
Søndag har været meget stille og rolig, jeg har flere gange trængt til bare at sidde foran fjernsynet, men da vi ikke har et endnu har jeg måtte finde på noget andet. Lyden af air conditioning (der både kan køle og varme) er ved at drive mig til vanvid, men jeg må jo lære at lave med den – men en god gå tur med frisk luft hjælper, desværre er det ved at blive ret koldt og blæsende, så måske er vinteren på vej.