lørdag den 9. februar 2013

Winter Wonderland

Der er kommet rigtig meget sne i nat og jeg har allerede været ude for at trampe rundt i alt det uberørte sne jeg kunne finde. Der er nogle nye billeder i albummet, både fra i går aftes, hvor David og jeg vovede os ud i snevejret, og her til morgen hvor jeg forsøgte at løbe en tur, selvom der var nogle store snedriver der skulle forceres.
I går tog alle tidligt fra arbejde for at undgå de trafikale problemer man kunne forvente. Jeg var så heldig at jeg kunne få et lift til Hoboken med Sunny, hun bor i nærheden af mig. Det lykkedes mig at finde gær i supermarkedet, da jeg havde fået den idé at jeg ville bage. Så nu er ovnen testet og jeg fik nogle udemærkede græskarboller ud af det. Ellers gik aftenen med at lære min nye bofælle David bedre at kende mens vi drak rødvin og så fjernsyn.
Det er stoppet med at sne og solen skinner igen, så vi slap vidst godt fra stormen Nemo.

Udsigt til istapper fra køkkenvinduet:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar