Vinter-støvle-vejr

I morges så vejret fint ud og jeg havde ikke overvejet at det kunne begynde at sne - men det gjorde det altså. Klam våd sne der næsten smelter når det falder. Jeg var meget taknemmelig for at Christelle kunne give mig et lift til stationen, ellers ville mine tynde Nike sko være blevet helt våde og mine tæer kolde. I morgen må jeg have vinterstøvlerne på, det var godt at de gamle Sorel støvler kom med så jeg ikke skal ud for at panik shoppe et par.
I dag var også første dag hvor jeg fik lov til at komme i laboratoriet. Jeg havde en snak med min chef Barry om at jeg gerne ville lære den teknik de bruger til at isolere neuroner fra rotter og han synes det var et godt sted at starte. På torsdag skal vi til møde i NYC hos Rudy Leibel som vi skal samarbejde med. Jeg var der for to uger siden for at møde folk i hans gruppe og der er nogle af dem der ved meget om leptin receptoren som jeg skal arbejde med. Min nye computer (med Windows 7) kom i dag, så eftermiddagen gik med at indrette den - jeg skal lære den at kende, men er ikke utilfreds endnu (hvis man ser bort fra enormt mange advarsler når man installerer programmer).
Min nye 4G forbindelse fungere så godt at dette indlæg er produceret og uploaded fra toget - det er skønt at være i kontakt med verden igen!

Mountain station, South Orange, NJ:

P.s. Er man i det kreative hjørne (måske fordi det snart er jule-måned) kan jeg anbefale at man kigger forbi Natachas blog Artsy Fartsy eller Marie-Louises blog Mit uendelige hjem - det er ikke kun noget jeg siger fordi jeg kender dem begge!

Hjemve

Uden indledende undersøgelser tog jeg fredag morgen til nærmeste Best Buy, hvor jeg torsdag havde set en kø forme sig allerede omkring kl. 20 (udsalget starter ved midnat), for at købe et nyt kamera. Det gik ret nemt og jeg kom hjem med et nyt Canon kamera med en rimelig Black Friday rabat. Jeg har taget nogle billeder af lejligheden jeg bor i (kan ses på billederne til højre, klik for større billede).
Thomas skulle rejse for sit arbejde fredag, så jeg har det hele for mig selv frem til onsdag. Jeg glædede mig til det, men som jeg sidder her søndag aften er det alligevel lidt ensomt når man næsten ikke har været alene i 3 uger. Det er ind til videre også ganske nemt at bo sammen med Thomas, vi går begge på arbejde, har hver vores rutiner og snakker sammen når muligheden byder sig.
Jeg var til Thanksgiving middag hos min chef Barry i fredags. Det lykkedes mig at tage tog og bus der ud selv, så følte mig meget selvstændig men takkede glad ja til et tilbud om at blive kørt hjem af Oleg og hans kæreste, da de bor i Jersey City der er nogenlunde tæt på mig. Det var hyggeligt at se dem fra laboratoriet og vi fik ret traditionel Thanksgiving mad som kalkun, kartoffelmos, corn bread, stuffing, græskar og tærte med is til dessert.
Lørdag drog jeg ud for at få styr på mit amerikanske mobil nummer. Jeg havde modtaget et SIM kort fra T-Mobile, men jeg kunne af uklare årsager ikke aktivere det. Jeg tog forbi butikken her i Hoboken hvor de ikke kunne gøre andet end at lade mig ringe fra deres telefon til en der udelukkende var interesseret i at sælge mig et nyt SIM kort. Jeg sagde pænt nej tak og vil anse de 2 dollars jeg har brugt på SIM kort som spildt og gik til AT&T. Dem havde jeg i første omgang droppet da de kræver et depositum på 500 dollars (da jeg ikke har kredit historie i USA) for at tage mig som kunde hvis jeg vil have adgang til data forbindelse. Derudover koster deres pakker ret meget og jeg må have set noget opgivende ud hvilket fik ekspedienten til med lavmælt stemme at foreslå mig at gå lidt ned ad gaden til en lokal butik der forhandler SIM kort til stort set alle selskaberne uden depositum – det gjorde jeg og har nu en 4G forbindelse på min telefon uden at måtte slippe en formue.
Derudover gik lørdag med noget så kedeligt som at gøre rent, men det hjalp til at jeg fik en hverdags fornemmelse. Det har været så effektivt at jeg i dag nok for første gang har været lidt ramt af hjemve, men det hjalp at jeg fangede mine forældre på Skype. Pga. at jeg har boet hos min chef og de har været i Spanien er det første gang vi får snakket og jeg har pludselig indset at der kun er 4 uger til de kommer herover.
Søndag har været meget stille og rolig, jeg har flere gange trængt til bare at sidde foran fjernsynet, men da vi ikke har et endnu har jeg måtte finde på noget andet. Lyden af air conditioning (der både kan køle og varme) er ved at drive mig til vanvid, men jeg må jo lære at lave med den – men en god gå tur med frisk luft hjælper, desværre er det ved at blive ret koldt og blæsende, så måske er vinteren på vej.

Thanksgiving

Det begynder at ligne hverdag, men nu er vi så heldige at have to fridage op til weekenden pga. Thanksgiving, så det er jo luksus – især når man også havde fri mandag i sidste uge pga. Veterans Day.
Jeg har taget toget på arbejde i denne uge. Jeg har omkring 10 minutter til stationen, cirka 35 minutter med toget og så en gåtur på 20-25 minutter inden jeg er på arbejde. Jeg har fået min første lønseddel, er dog stadig ansat som visiting researcher men de arbejder på at få mig ansat som postdoc. Derudover venter jeg på mit social security number så jeg kan bliver registeret korrekt på the VA Medical Center og få lov til at komme i gang med at arbejde i laboratoriet. Jeg venter også på amerikansk SIM kort, endda to styk, på den ene bestilling glemte jeg lejlighedsnummer og på den anden hedder jeg Louise Marsen, så jeg håber bare at ét af dem komme frem!
I dag var Thanksgiving, noget med fejring af en høst hvor pilgrimmene og indianerne hjalp hinanden. Jeg havde haft tænkt på at tage til NYC for at se Macy’s Thanksgiving Day Parade (Macy’s er en kæde af stormagasiner), men det viste sig at ingen af amerikanerne på arbejdet kunne give mig gode råd da de ikke havde prøvet at være derinde (man kan se paraden i fjernsynet). Internettet fortalte at man skulle være der så tidligt som kl. 6:30 for at få en god plads, men paraden startede først kl. 9, så jeg nøjedes med at stå i baggrunden og det lykkedes mig da at se nogle balloner fra Columbus Circle. Jeg har taget nogle billeder, men de blev ikke så gode og det får mig til at tænke at jeg i morgen vil tage ud for at købe et nyt kamera (det gamle er altså også i stykker) – det er Black Friday, den store udsalgs dag.
På vejen hjem købte jeg et stykke græskar tærte for at se hvad det gik ud på, den var udmærket. Da jeg for en gang skyld var hjemme mens det var aften i Danmark loggede jeg på Skype hvilket resulterede i 5 timers samtale med Sanne inklusiv gæstebesøg af Sine der ringede Sanne op. Jeg kunne vise lejligheden og udsigten frem vha. kameraet i min iPhone og jeg glemte næsten helt at jeg ikke bare var på Frederiksberg (vi er tidligere ”kommet til” at snakke lang tid). Efter at havde holdt Sanne oppe til langt ud på natten i Danmark besluttede jeg mig for at tage i biografen, jeg manglede jo at se sidste afsnit af Twilight-sagaen. Jeg har set film 2 til 4 med Caroline og Ole fra mit tidligere arbejde, men har ikke haft held til at overtale dem til at komme til NYC for at se filmen med mig.
I morgen aften skal jeg hjem til min chef Barry og hans kone Alison til en dagen-efter-Thanksgiving middag. Jeg spurgte om jeg kunne hjælpe med noget og måtte gerne lave en appetizer, så vil lave lakseruller med smøreost. Der komme nogle af de andre fra laboratoriet, det skal nok blive hyggeligt.

Weekenden i punktform

Fredag:

• Blev kunde i TD Bank, nu med debit kort.
• Gik lang tur i Hoboken til det billige supermarked, der åbenbart er lukket.
• Fandt Hummus Bar i stedet, kan bestemt anbefales.
• Vaskede tøj, overvejede vaskemiddel anbefalet af Chuck Norris, men valgte alligevel det neutrale uden duft.
• Strøg betræk til sofa.
• Købte øl i Liquor Store for at gøre stryge arbejdet mere underholdende, skulle ikke vise ID, godt eller skidt!?!
• Hjalp Thomas med at samle spisebord.

Lørdag:

• Løb en tur langs Hudson River med udsigt til Manhattan, startede med at løbe mod nord.
• Pakkede ud.
• I Ikea – igen.
• Havde gæster, Thomas’ kollegaer og deres familier.
• Spiste burger fra Five Guys, kan bestemt også anbefales.
• Hjalp med at samle sengebord.

Søndag:

• Løb igen en tur langs Hudson River med udsigt til Manhattan, startede med at løbe mod syd.
• Pakkede mere ud.
• Besøgte Dunkin’ Donuts og drak kakao med mint smag mens jeg brugte deres internet.
• Tog med Thomas til Manhattan for at se på møbler i CB2 og Crate & Barrel, sådan lidt Ilva-agtigt til dem der er blevet trætte af Ikea møbler.
• Lavede selv aftensmad for første gang i lang tid og pakkede resterne til frokost mandag.
• Sad ved spisebordet med min computer og kunne kigge over på Manhattan der lå og lyste i mørket.

P.s. Her til morgen kørte toget (den nemmeste vej på arbejde) for første gang efter stormen - det er nu næsten 3 uger siden Sandy ramte, så jeg vil ikke høre nogle klager over DSB fra jer der hjemme. Jeg savner at cykle til arbejde, men glæder mig over ikke at have cykelhjelm-hår.

Hoboken

I går flyttede jeg ind på et værelse hos Thomas i Hoboken. Barrys kone Alison var så flink at hente mig på arbejdet og kører mig og mine ting til Hoboken midt på dagen. Barry har været bortrejst siden tirsdag, men efter 2 uger med mig boende tror jeg det bliver rart for ham at få sit hus tilbage.
Da først møblerne kom fra Ikea, gik vi i gang med at samle dem. Jeg nåede at få sengen samlet (som jeg slap for selv at købe, da Thomas’ kollegaer der flytter ind om 3 måneder alligevel skulle bruge en seng) i tide til at have et sted at sove. Sofa og spisebord samt stole mangler stadig at blive samlet og så er der alle de ting vi ikke tænkte på at der mangler i en tom lejlighed. Der er ikke internet endnu, så jeg må jo se hvordan jeg klarer mig uden i weekenden, men jeg tænker at jeg kan udforske Hoboken og få pakket ud.

I morges så jeg denne udsigt fra stuen, det er ret vildt at kunne se til Manhattan:

Legal alien allowed to work

I dag var jeg forbi den lokale Social Security administration, da jeg skal bruge et social security nummer for at blive tilknyttet VA Medical Center, hvor jeg skal arbejde. Jeg er ansat gennem New Jersey Medical School (NJMS), University of Medicine and Dentistry of New Jersey (UMDNJ) og de er nu nået så langt at jeg har fået en e-mail adresse. Jeg har endnu ikke fået oprettet en bank konto, men overvejer kraftigt at benytte TD Bank der har åbent om aftenen i hverdagene samt lørdag og søndag – det er god service!
Selvom det er nemt at komme med på arbejde om morgenen mens jeg bor hos Barry, får jeg et selvtillids boost ud af at ordne nogle ting på egen hånd. Men jeg kommer nok hurtigt til at savne ”de gode gamle dage” hos Barry, da stationen i Hoboken stadig ikke er klar til togafgange efter orkan skader, så det bliver besværligt at komme på arbejde derfra. Til gengæld slipper jeg for at stå op kl. 5 for at være på arbejde med Barry kl. 6, men måske skulle man fortsætte med at møde tidligt på arbejde.
Folk er virkelig flinke og imødekommende, der er intet at klage over på den front. Her til aften var jeg på koreansk restaurant med Christelle, Miranda, Sunny og Valentina (som er på besøg i laboratoriet i 2 uger) og bagefter var vi forbi en isbar hvor man kunne blande alle mulige forskellige slags softice i et bæger med en masse forskelligt drys til.
I morgen tager jeg til NYC for at snakke med Rudy Leibel fra Naomi Berrie Diabetes Center, University of Columbia. Mit projekt skal forløbe i samarbejde med ham og jeg skal lære nogle teknikker i hans laboratorie. Nu kender jeg jo turen ind til Port Authority og skal bare med subway til Northern Manhattan, hvilket tager cirka 20 minutter.

Her er Veterans Affairs (VA) Medical Center i East Orange NJ, hvor jeg arbejder (hos Barry Levin). Hospitalet behandler kun veteraner og der findes en del rundt omkring i USA. Barrys forskningsgruppe holder til i en tilbygning ved siden af hospitalet.

Veterans Day

I dag har egentlig været en helligdag (Veterans Day hvor man ærer veteraner), men jeg satte mig til at læse alligevel da jeg måske får brug for at gå tidligere på torsdag hvor jeg skal flytte. Jeg har jo skiftet emne fra at arbejde med pancreas (bugspytkirtlen) og microRNA til at skulle arbejde med hjernen og leptin receptoren. Der er meget der skal læses op på når man skal planlægge forsøg og snakke med folk der ved utrolig meget mere om emnet end mig.
Jeg tog dog en længere pause midt på dagen og gik en tur mens vejret stadig var godt, fra i morgen bliver det koldere igen. Jeg har hørt at det tager 21 dage at bryde en vane og i dag har jeg ikke set fjernsyn 16 dage (hvis vi ikke tæller lidt sporadisk kiggeri de sidste dage i Danmark og at jeg så den nye Total Recall på flyet herover med), så måske er jeg klar til at skære ned på mit tv forbrug. Jeg har egentlig længe ønsket mig at blive bedre til at slukke for fjernsynet når der ikke er noget godt i stedet for bare at lade det køre. Jeg nyder virkelig at bruge min fritid på at gå turer og læse, så forhåbentlig har jeg lagt fundamentet for en ny vane.
Chrsitelle (Postdoc) skrev og spurgte om jeg ville med hende og Miranda (PhD student) ud at spise i morgen, så det har jeg selvfølgelig sagt ja til. De bor sammen tæt på hvor Barry og hans kone bor og har taget rigtig godt i mod mig. I morgen er Ambrose forhåbentlig tilbage og så kan jeg måske bliver klogere på hvordan det står til med computer og adgang til the VA Hospital, der er min primære arbejdsplads. Hvor meget jeg skal til NYC ved jeg måske mere om efter mit møde hos dem på onsdag…

Der er stadig nogle træer med blade tilbage i fantastiske farver:

Nogle NYC anbefalinger

Okay, det er måske lidt tidligt at strø om sig med anbefalinger efter 2 dage i New York City, men husk på at jeg også var der hele otte (!) dage i marts.
Jeg tog igen bussen fra Bloomfield, det tager cirka 25 minutter og man bliver sat af midt i NYC. Nu tog jeg jo en lidt mere klassisk turisttur i går med Central Park og Times Square, så i dag ville jeg gerne besøge The High Line, som Louise jeg var her med i marts har vist mig. The High Line er en fantastisk park lavet på et gammelt jernbane spor hævet over vejen. Vejret var rigtig godt i dag så jeg havde taget en bog med (Lone Frank: Mit smukke genom – også en anbefaling værd) og satte mig til at læse på en af de mange bænke.
Efter et par timer bevægede jeg mig videre til West Village og fandt den is forretning hvor Louise og jeg købte ispinde i marts (Popbar), hvor man selv vælger kombination af is og drys. Selvom det er fantastisk at være her savner jeg lidt at dele oplevelser og genkendelsens glæde med nogen – men jeg føler mig alligevel ret sej fordi jeg gør det her selv.
Jeg havde på forhånd ledt på internettet efter en café hvor man kunne sidde og læse, da jeg ikke vidste hvor varmt vejret ville føles (og jeg prøver at komme ud af huset så meget som muligt så Barry og Alison kan være lidt i fred). Selvom jeg havde brugt tid på at læse allerede besluttede jeg mig alligevel for at besøge Housing Works Bookstore Cafe. De sælger brugte bøger og mad, alt overskud går til at hjælpe folk der lever med HIV/AIDS. Det var en hyggelig boghandel/cafe og jeg fik en rigtig god salat. Jeg planlægger at købe nogle bøger her og aflevere dem tilbage så jeg slipper for at flytte dem, for selvom jeg gerne læser e-bøger er en rigtig bog nu også god at have.
Jeg gik forbi Whole Foods, et lækkert supermarked (de har som regel også en café hvor man kan spise) jeg også besøgte da jeg var i Boston. Derfra besluttede jeg at jeg lige så godt kunne gå fra Houston Street til West 40nd Street hvor Port Authority bus terminalen ligger. Det er en længere tur, men man kan sagtens klare sig til fods i NYC. Hvis man ikke gider gå hele tiden kan man med fordel tage subway'en. Det fik jeg lært sidst jeg var her og det er slet ikke så svært som man kunne tro.
En sidste anbefaling er min kort bog (tip fra Louise der var med på ferie her i marts) Politikens Kort og Godt om New York, jeg synes den er overskuelig uden man skal stå og flagre med et kæmpe kort.
Håber dette kan lokke nogle af jer på besøg, ellers må I nøjes med billederne til højre på siden.

Fra Hudson Park River blev jeg enig med mig selv om at det er bygningen med den røde ring omkring jeg flytter ind i på torsdag:

One week down 103+ to go

Så gik første uge på arbejdet. Fredag tog jeg selv bussen til New Jersey Medical School for at få tjekket på min (negative) tuberkulose test. Det lykkedes mig at komme af det rigtige sted og finde vej, så jeg var ret stolt af mig selv da jeg kom tilbage til laboratoriet. Med hjælp fra Oleg, der sidder på kontoret ved siden af mig, har jeg fået to elektriske radiatorer på kontoret og i kombination med at der er kommet mere varme på er det nu blevet muligt at sidde der og læse. Jeg havde et møde med Barry om mit projekt og fik aftalt med Rudy i NYC at jeg kommer forbi onsdag. Det kan være at der kommer lidt mere om hvad jeg skal lave på et senere tidspunkt, lige nu er det stadig lidt uoverskueligt for mig,
Lørdag tog jeg til NYC. Man kan tage en bus fra Bloomfield hvor Barry bor til den store busstation Port Authority i NYC. Derfra kan man tage subway eller gå, jeg valgte det sidste og travede til Central Park, rundt i Central Park og omkring Times Square. Jeg fik en masse indtryk og nød at være alene - eller det vil sige, der var rigtig mange mennesker, men jeg var ikke nødt til at forholde mig til dem. Nu hvor det også er lykkedes mig at komme hjem her til aften er der vidst intet der kan stoppe mig!

Udsigt hen over en sø i Central Park, jeg er meget fascineret af overgangen mellem park og by:

Ikea-land

Jeg har været i Ikea en hel eftermiddag sammen med Thomas som jeg skal leje et værelse hos - jeg glemte helt at jeg var i USA. Han skulle finde alt til lejligheden og jeg prøvede at komme med opmuntrene tilråb når det blev nødvendigt. Thomas' kollega der skal flytte ind til februar/marts ville gerne have at vi købte en seng til ham nu, så jeg slap for den udgift. Jeg har købt hvad jeg håber der kan bruges som en rigtig dyne, det savner jeg nemlig allerede frygteligt, samt hovedpude, sengetøj, lagen, bøjler og et tæppe - jeg er træt af at fryse hele tiden. Thomas har bil og var så flink at han kørte mig hjem og han hentede mig i dag ved NJ Medical School - hvor jeg endnu en gang var, og skal forbi igen i morgen.
I formiddags stod den på visum møde og der var da mere end en ubehagelig overraskelse. De er ikke helt tilfredse med at jeg køber forsikring en måned ad gangen, men det burde blive betalt af min arbejdsplads når de får mig ansat. Derudover undre de sig over (og det gør jeg egentlig også) hvorfor jeg bliver ansat som visiting reseacher først inden postdoc, når vi først er gået i gang med ansættelsesprocessen nu hvor jeg er blevet ph.d. Derudover er mit visum jo kun gældende 1 år, intet problem havde jeg fået at vide og det er det heller ikke, med mindre jeg kunne tænke mig at forlade USA og komme ind igen efter det er udløbet - jeg kan tage hjem til Danmark og søge om et nyt, men der er jo altid en lille risiko for at det bliver afvist og er det så den bedste løsning at blive i USA fra 30. september 2013 og frem til jeg skal hjem? Hvad nu hvis jeg skal på konference? Det hele føles lige nu lidt besværligt og jeg overvejer hvornår jeg mon ser noget løn...
De gode nyheder er at lejligheden er virkelig lækker, ligger i et fedt område, stormen i nat ikke var så slem og jeg er så accepteret af kattene at jeg har én liggende i fodenden - det er jo meget hyggeligt.

The United States of Obama

Tirsdag var valgdag. Jeg kan forstå at New Jersey er en ret sikker for Obama stat, men pga. orkanen kunne man frygte at der ikke var så mange der kunne stemme. Jeg gik i seng inden det var afgjort men kunne vågne til nyheden om at Obama havde vundet valget.
Min tirsdag gik med en hel masse papirarbejde på University of Medicine and Dentistry of New Jersey (UMDNJ). Så jeg tog med Barry forbi New Jersey Medical School, UMDNJ i Newark, hvor han også arbejder og det er egentlig dem der ansætter mig. Derudover hørte jeg også at lejligheden jeg skal leje et værelse i har klaret orkanen. Barry og hans kone har været meget gæstfrie, men jeg glæder mig til at kunne overlade deres hus til dem selv igen.
Onsdag startede med en helbredsundersøgelse og mere papirarbejde. Jeg har fået en tuberkulose test, der skal aflæses på fredag og gentages inden 21 dage. Det lader til at jeg skal en del frem og tilbage mellem the VA Medical Center (hvor jeg arbejder) og New Jersey Medical School (hvor jeg er ansat). Heldigvis går der en bus som jeg dog endnu har til gode at få prøvet.
Oprindeligt skulle Barry og hans kone have været på ferie i disse dage, men på grund af hans operation måtte de blive hjemme. De er dog ude i aften, så jeg er alene med fire katte – og det er begyndt at sne…

Første arbejdsdag

Jeg har bestemt savnet at være i laboratoriet, men måske ikke på den måde som det skete i dag. Jeg kom tidligt op i morges og kom med til laboratoriet kl. 5:45. De to kollegaer jeg kørte med havde et tidligt forsøg og der er benzin mangel så vi må følges. Jeg blev præsenteret for et meget koldt kontor i kælderen, da der er noget i vejen med varmen, hvilket resulterede i at jeg sad i laboratoriet hele dagen og arbejdede ved min computer. Det er nu hyggeligt med alle de små lyde i et laboratorie, men nu glæder jeg mig bare til at få en pipette i hånden.
Her er kaotisk, ikke kun på grund af orkanen. Min chef Barry er ikke helt oven på sin operation endnu, så han orkede ikke at være på arbjede så længe i dag (han blev opereret i fredags og blev vidst anbefalet slet ikke at tage på arbejde). Barrys højre hånd Ambrose er hjemme i England på grund af sygdom i familien, og det er selvfølgelig ham der ved hvordan man får kort, nøgle og hvor min nye (Windows) computer er. Jeg måtte jo indrømme at jeg ikke havde haft tid til at få læst så meget om leptin receptoren på det sidste, så jeg er blevet sat til at læse op på litteraturen.
Jeg havde en aftale med Rudy på Columbia i det nordlige Manhattan i morgen, men vi udskød på grund af den offentlig trafik der stadig lider hårdt ovenpå orkanen.
Første arbejdsdag var meget som sådan nogle nu er, man prøver finde ud af hvordan man kommer godt i gang og jeg kan godt mærke at jeg starter inden for et nyt emne. Jeg ved jo at jeg ville stå med den sammen følelse i et hvert andet ny startet job, men i dag har jeg godt kunne mærke at jeg er langt væk hjemme fra. Jeg har mødt en del nye kollegaer og de er rigtig flinke, så hvis det er en indikator for forløbet skal det nok blive godt.

New Jersey uden strøm

Turen til Newark gik fint og jeg kom ind i landet uden problemer. Jeg blev hentet i lufthavnen af Christelle og Miranda, der begge arbejder i Barrys laboratorie og bor i nærheden af ham. Barry måttet desværre på hospitalet fredag morgen (han har er okay), men Barrys kone Alison var hjemme. Strømmen var gået, men de har heldigvis gasovn, gas vandvarmer samt en pejs. Så jeg snakkede lidt med Barrys kone og mødte deres fire katte og gik tidligt i seng.
Lørdag var jeg ude for at se lidt på området, selvom det er koldt skinner solen. Ellers var det en fredelig dag hvor jeg kunne puste ude oven på forsvaret og pakning. Der er mangel på benzin, så jeg regner ikke med at bevæge mig længere end mine ben kan bære mig i weekenden. Natten mellem lørdag og søndag fik vi så strøm igen og endda muligheden for at komme på nettet.
Jeg er spændt på at starte på arbejde i morgen og det er nemt at komme derhen da jeg kan køre med Barry. På tirsdag har jeg et møde med Rudy i New York, da jeg skal lære nogle teknikker i hans laboratorie. Jeg er spændt på om jeg overhovedet kan komme til New York på tirsdag, men jeg må undersøge det i morgen på arbejdet.
Jeg tror ikke helt det er ikke helt gået op for mig at jeg er så langt hjemme fra endnu, men der sker jo også stadig en masse omkring mig.

Det første glimt af New York City fra Newark, man kan se "Freedom Tower" skyder godt i vejret og de bygge stadig på det:

Frankfurt

Det lykkedes at komme af sted fra Kastrup på trods af lidt mere trafik end vi havde regnet med på vejen derud. I lufthavnen var der en uventet afskedskomite i form af Sanne og Sine der kom forbi for at sige farvel. Jeg fik en aktivitetskasse og nogle romkugler samt et honninghjerte med til turen. Nu sidder jeg i Frankfurt og udnytter at der er internet forbindelse (og strøm). Jeg er kommet i gang med min bog og tør allerede godt anbefale den til andre der har lyst til at læse lidt populær videnskab (Lone Frank: Mit smukke genom). Nu vil jeg lige strække benene lidt inden jeg skal sidde ned hele vejen til Newark.

Her et kig ned i aktivitetskassen, der er i hvert tilfælde lidt hygge til december måned:

Turbo-pakning

Der er blevet pakket enormt meget ned (og op og ned igen mere end en gang) på de sidste to dage. Nu er mine ting enten i kufferter eller kasser og jeg er klar til afrejse. Jeg glæder mig til at få slappet afnmed en god bog (Lone Frank: Mit smukke genom) om bord på flyet. Jeg har hørt fra min nye chef at de stadig ikke har fået strøm, så hvis I ikke hører fra mig i nogle dage er det ikke hurricane Sandy der har blæst mig væk.