Rat babies

Jeg er blevet plejemor for 137 rotter der er 3-4 uger gamle! De er allerede ved at være lidt for store til at være nuttede og DIO (Diet Induced Obesity) rotterne er begyndt at veje mere end DR (Diet Resistant) rotterne. Rotterne og deres fødeindtag skal vejes en gang om ugen, og det er en gang om ugen fra da de blev født og de er selvfølgelig ikke født samme dag. Rotterne skal senere på en høj energi kost og så om 2 måneder skal vi bruge dem der tager mest på og dem der bedst undgår at tage på, en del af vævet skal afleveres til den gruppe på Columbia som jeg også er tilknyttet.

Ét af de to rum med mine rotter:

Der er nu gået 3 måneder siden jeg forsvarede min ph.d. afhandling, hvilket betyder at jeg snart har været i USA i 3 måneder. Derudover er det også snart 3 år siden jeg tog til Boston og jeg undre mig over hvor tiden dog bliver af. Jeg synes oftest at det går for langsomt med at få produceret noget på arbejdet og jeg render stadig rundt med den evige dårlige samvittighed der satte ind under min tid som ph.d. studerende. Jeg prøver at huske på at jeg har skiftet emne og det tager tid at få styr på det hele – og min chef valgte at ansætte mig selvom han godt vidste at jeg ikke havde nogen særlig erfaring med neurobiologi.
Jeg har frygtet hvordan jeg ville have det efter 3-4 måneder herover, fordi jeg husker hvor meget jeg glædede mig til at komme hjem fra Boston, men heldigvis er jeg anderledes indstillet på at være her. Måske er det fordi der er sket så meget på det sidste og fordi jeg rent faktisk har lært folk at kende på arbejdet og privat. Jeg er på nuværende tidspunkt mere bange for at jeg vil komme til at savne mit liv her når jeg skal hjem - jeg savner stadig København og jer derhjemme, men på en udholdelig måde!

Tømmermænd i Hoboken

Har været ramt af tømmermænd i dag ovenpå bytur i Hoboken med gamle og nye bofælle, men det var rigtig sjovt. Fik taget mig sammen til at købe nogle af de praktiske ting jeg manglede, selvom der er en masse ting i lejligheden trængte vi til lidt nyt køkkenudstyr. Derefter var jeg på vaskeri igen, jeg er efterhånden ved at være igennem det meste af det der blev efterladt.
Jeg lever stadig uden fjernsyn, men hører det lidt inde fra Davids stue. Jeg er ikke sikker på at jeg vil købe et fjernsyn, men i løbet af denne uge har jeg indset hvor glad jeg var blevet for den højtaler Thomas havde købt. Efter at have kigget på mulighederne og ikke været super imponeret læste jeg om Libratone Zipp hos Elektronista, pludselig var det bare den eneste højtaler jeg kunne forstille mig i min lille stue. Der var jo ikke andet for end at tage forbi en Apple Store i NYC for at se på den og det endte med at jeg fik en grå højtaler med hjem. Den var nem at komme i gang med at bruge og nu har jeg også gjort lidt for at støtte den danske økonomi (det er et dansk firma) selvom jeg ikke længere betaler dansk skat.

Disneyland After Dark

Vil lige lave lidt reklame for app’en Songkick der gjorde mig opmærksom på at D-A-D spiller koncert i NYC den 10. marts. Man kan lade den scanne sit musik bibliotek og derefter vælge nogle byer hvor man er interesseret i koncert og så spytter den ellers bare forslag ud. Selvom jeg nu kender et par danskere var min tidligere bofælle Thomas den mest oplagte at spørge og han var heldigvis frisk. Så nu står den på dansker nostalgi med mindet om Fredagsrock i Tivoli og Grøn Koncert i Valbyparken i baghovedet. Jeg glæder mig allerede til oplevelsen – og ja, jeg har tjekket på D-A-Ds hjemmeside at det virkelig er dem og ikke bare et band med samme navn.

Ellers er i dag gået med at få vasket (på vaskeri) noget af alt det som ”the old Louise” efterlod til mig. Planen for i aften er at komme ud og få en øl med Thomas i Hoboken og jeg har spurgt David om han vil med. Fordelen ved at flytte er selvfølgelig at man lære flere mennesker at kende, så måske skal jeg overveje at flytte igen, men jeg har ikke lyst for her er så rart at være!

Min stue i lejligheden på Garden Street:

Siden sidst

Det er blevet koldere, som i -10 grader celsius, hvilket ville være til at holde ud hvis det ikke blæste så meget, heldigvis skinner solen det meste af tiden.

Tirsdag skulle jeg til møde på Columbia og jeg havde planer om at arbejde hjemme inden og få læst nogle artikler. I stedet endte jeg med hele tiden at finde på noget der lige skulle ordnes i den nye lejlighed, som jeg stadig er vildt glad for at bo i.

Da jeg kom på arbejde i East Orange onsdag var der super koldt inden for, 60 grader fahrenheit hvilket er omkring 15 grader celsius, det betyder at vi ikke kan isolere neuroner da erfaringen siger at kvaliteten vil være meget dårlig. De stakkels neuroner kan ikke lide kulden og jeg kan sådan set godt forstå dem, når de nu kommer fra en dejlig varm levende hjerne ud i et koldt laboratorie. Vi endte med at tage en oprydningsdag og jeg besluttede mig for at rengøre cellebænken (hvor man arbejder med sine celler for at beskytte dem mod infektion fra det omgivende laboratorie), det bragte minder tilbage fra specialetiden hvor vi på skift rengjorde cellebænkene en gang om ugen - jeg tror dog aldrig jeg har set en så beskidt cellebænk, og de andre var meget overraskede over at man kunne tage alle pladerne ud.

Onsdag aften tog jeg til Manhattan for at mødes med nogle europæere til ”European Happy Hour”. Charlotte som jeg mødte for to uger siden til ”Danes in NYC” arrangement har overtaget gruppen hos Meetup.com, så det var lidt lettere at komme af sted når man nu kendte en af dem der var der. Jeg prøvede at lokke min tidligere bofælle Thomas med (det var faktisk ham der gjorde mig opmærksom på arrangementet) men han kunne desværre ikke. Det var nogle søde mennesker fra flere forskellige lande og der dukkede også endnu en dansker op der var med for to uger siden. Jeg er glad for at jeg fik hanket op i mig selv og kom ud af døren, selvom det ikke var nemt at komme ud af sengen og op på arbejde i morges.

Der var selvfølgelig stadig koldt på arbejdet igen i dag, men nogle af mine kollegaer er gode til at vride armen om på folk og langt om længe blev det opklaret at der var slukket for nogle haner og det var derfor der var så koldt. Så forhåbentlig er det bedre i morgen, men jeg sad og frøs foran computeren mens jeg søgte min postdoc stilling der endelig er blevet slået op. Stillingen skulle slåes op online, men jeg fik papirerne til underskrift lige efter så jeg kan helt sikkert sige at jeg fik jobbet og er nu dækket af sygeforsikring og optjener én feriedag pr. måned jeg arbejder og kan tillade mig at være syg i op til 15 dage på et år.

Jeg må hellere til at finde i seng, jeg føler mig ret brugt men der er også sket meget de sidste 7 dage. Og jeg har nu et besøg fra Danmark at se frem til, da Camilla (fra min gymnasieklasse) og hendes kæreste laver et stop her hos mig i Hoboken inden de skal til Vestkysten i maj – det er fedt at have et gæsteværelse!

Zzz…

Jeg har svært ved at holde mig vågen her til aften efter tre dages flytning, udpakning og rengøring i kombination med at lære min nye bofælle David at kende. Jeg er rigtig glad for at jeg valgte at flytte i denne weekend hvor jeg havde en ekstra fridag (Martin Luther King, Jr. Day).
Den Louise der boede her før mig har efterladt mig en masse ting, ud over de møbler jeg har købt. Selvom det har taget tid at få kigget det igennem giver det en lidt mere hjemmelig følelse at jeg har lidt flere ting nu. Louise har lavet en masse malerier og vi har fået lov til at beholde en del af dem.
Jeg har fået taget nogle billeder og de kan ses i albummet her til højre på siden, man kan klikke på billederne for at se dem i sit eget tempo. Jeg har skrevet lidt billedtekst, så jeg vil ikke skrive så meget mere lige nu, andet end at jeg er rigtig glad for at være flyttet ind og jeg tror jeg kommer til at føle mig meget hjemme her.

Settling in

Jeg har pakket ud og gjort rent hele dagen, men fik dog også tid til at Skype med min gamle læsegruppe og mine forældre. Jeg er efterhånden ved at være på plads, men mangler stadig at vaske en masse af de ting som ”the old Louise” efterlod til mig.
David har haft besøg af nogle af hans venner, de så football, og de inviterede mig selvfølgelig til at være med, men jeg ville hellere pakke ud. Jeg kan egentlig godt lide at der er lidt baggrundsstøj i lejligheden og her til aften købte jeg nogle øl og fik snakket med dem. Jeg har også fået en god snak med David om hvordan det at bo sammen skal fungere, så jeg tror at det nok skal blive rigtig godt. Jeg må sige at jeg allerede føler mig hjemme, mangler bare nogle møbler i stuen, det vil I kunne se når jeg får taget nogle billeder.
Ind til videre må i nøjes med dette link til ”the old Louise”’s historie om hvorfor døren til vores hus er grøn.

Hello Garden Street

I dag har jeg flyttet alle mine ting fra lejligheden på River Street til den nye lejlighed på Garden Street. Der er under 500 meter mellem lejlighederne (se kortet herunder), jeg tror jeg gik frem og tilbage 5-7 gange.

Turen mellem lejlighederne på hhv. River Street og Garden Street:

Ind imellem kunne jeg hjælpe min nye bofælle David med at flytte rundt på møbler og jeg fik også gjort rent efter mig selv hos Thomas. Det har været en dejlig dag med sol og jeg synes at den nye lejlighed er rigtig hyggelig, men jeg savner da at kunne se på Manhattan fra stuen.
Jeg har købt en masse møbler af hende der boede her før mig (som også hed Louise, hun er nu rejst til Spanien) og jeg har brugt hele aftenen på at undersøge de nye ting og pakke ud. Jeg mangler stadig en del, men er ved at være ret træt nu. David skulle ud med nogle venner, så jeg har grebet chancen for at snuse lidt rundt på egen hånd i lejligheden der fordelt på to etager. Jeg vil prøve at få taget nogle billeder i morgen.
Jeg vidste ikke helt om jeg skulle blive eller stikke af da David lavede en joke om at skabene var store nok til at gemme op til flere lig… Jeg valgte at spørge til hvad der egentlig skete med den forrige Louise, han svarede undvigende, men det var jo nok fordi han tænkte at jeg prøvede at være sjov – ikk'!?!

Goodbye River Street

I morgen planlægger jeg at flytte fra River Street – eller faktisk senere i dag, efter jeg har sovet. Her til aften har jeg vasket tøj (for fremtiden skal jeg på vaskeri) og hygget med Thomas, som jeg har lejet værelse af siden midt november. Jeg har vidst fået lov til at komme tilbage hvis min nye bofælle viser sig at være en gal massemorder (underligt nok ikke første gang det er oppe at vende, fortæller historien om lidt), hvis altså ikke Thomas har fået lejet ud i mellemtiden, der kommer faktisk en dansker som jeg mødte sidste fredag for at se på værelset i morgen (altså senere i dag, lørdag).
Historien om massemorder-mistanken er som følger: i torsdags skulle jeg med mine kollegaer til seminar på Columbia University i New York (altså ikke den del jeg er tilknyttet, men en anden del af Columbia). På vejen i bilen forhører chefen os alle sammen om hvad vi får tiden til at gå med, så det bliver Mirandas (PhD student), min, Christelles (Posdoc) og Olegs (PhD student) tur på skift. Chefen spørger bl.a. mig om hvornår jeg skal flytte og jeg fortæller at jeg har fundet en ny lejlighed jeg skal dele med en amerikaner og chefen siger derefter "bare han nu ikke er en massemorder"… Jeg grinede, men vidste jo godt med mig selv at jeg havde sendt et par e-mails rundt inden jeg tog forbi den nye lejlighed første gang, bare så I der hjemme havde en adresse I kunne give politiet hvis I aldrig hørte fra mig igen (tror godt nok ikke at jeg gik så langt som at bruge ordet massemorder, men kidnapper blev vidst nævnt). Men så galt gik det jo slet ikke og jeg forsikrede chefen om at David er en meget rar person og at jeg nok skal blive glad for at bo der. Det komiske er at Thomas kunne fortælle, at hans venner i Danmark var overraskede over at han kunne overveje at bo sammen med en fremmed person (som mig) der jo kunne være en massemorder, så vi er åbenbart alle under mistanke…

Empire State Building og resten af Manhattans skyline siger pænt farvel for denne gang og jeg lover at kigge forbi så ofte som muligt:

Blå jordbærhue

I dag lå der en pakke i min postkasse:

Jeg har fået tigget mig til en hue som Natacha selv har strikket og hun var så sød at sende den hele vejen til New Jersey.
Jeg går 25 minutter hver vej mellem togstation og arbejde, og jo jeg har da en hue i forvejen, men man kan da altid bruge én mere. For tiden er det faktisk ikke så koldt, men det skal nok komme og når det bliver rigtig koldt er jeg klar med skæghuen som min kreative tidligere kollega Laura har stikket til mig efter denne opskrift, endda med modifikationer som ekstra skæg under hagen og knapper så skæg og hue kan bæres hver for sig (eller huen i hvert tilfælde, skægget kan nok ikke sidde fast alene).

Her er et par hue mugshots:

Så næste gang der er snak om sne storm siger jeg ”bring it on!”

Sommer i København

Jeg har fået en e-mail fra Lufthansa, da de har lavet nogle meget små ændringer på flytiderne for min hjemrejse i august. Som jeg læste e-mailen havde jeg mulighed for at få en gratis ombookning, men det var åbenbart alligevel ikke det de mente når ændringerne nu var så små. Jeg har siden jeg købte billet til Robbie Williams koncert i Parken den 22. juli vidst at jeg skulle have min billet ombooket og tænkte at jeg lige så godt kunne få det ordnet nu, selvom det ikke blev gratis. Så nu er billetten ændret, planen er at jeg sætter fødderne på dansk jord søndag den 21. juli og regner med at blive i 2 uger.
Jeg har også fået kontaktet David som jeg skal dele lejlighed med i fremtiden. Jeg kan flytte ind allerede den 19. januar (næste weekend!), hvilket passer mig ekstra godt da det er Martin Luther King, Jr. Day mandag den 21. januar og det betyder en fridag mere til at komme på plads. Det er med blandede følelser jeg tænker på flytningen, for jeg glæder mig til at komme på plads et sted jeg kan blive i længere tid, men samtidig har lejligheden på River Street dannet ramme om min første tid her i New Jersey. Aftalen var på 3 måneder, da Thomas’ kollega skulle flytte ind, men kollegaen har nu måtte udskyde indflytningen på ubestemt tid, så Thomas er på jagt efter en ny bofælle. Det er gået rigtig fint med at bo sammen med Thomas, så jeg håber at det kommer til at gå lige så fint med David.
Ellers er i dag gået med noget så kedeligt som at gøre rent og vaske tøj, hvis jeg ikke havde løbet en tur i morges var jeg ikke kommet uden for en dør hele dagen. Til mit forsvar har vejret været usandsynlig kedeligt, dog ikke regn men tåge. Jeg fik en lang snak med Sanne og hendes kat over Skype, så føles det ikke som om man er helt så langt væk hjemme fra.

Sannes kat der Skyper:

NYC by night

I går tog jeg efter arbejde til Manhattan for at mødes med danskere fra Facebook gruppen Danes in NYC. Det var en af de få regnvejrsdage jeg har oplevet her, men kunne til gengæld glæde mig over at PATH toget nu endelig kører døgnet rundt, hvilket det ikke har gjort siden før superstormen Sandy ramte, så det er nemt at komme hjem om aftenen.
Det er nu ikke så meget fordi jeg savner at snakke dansk, men mere det at møde nogle mennesker og så er det jo lettest når man har noget tilfældes, i dette tilfælde at vi er danske. Det var en sjov aften, først på en bar på Lower East Side på Manhattan og derefter en kort tur med en yellow cab (endelig har jeg fået kørt med sådan én) til næste bar i Alphabet City. Jeg var lidt i tvivl om hvordan det ville gå med at finde hjem, min stedsans er jo ikke noget at prale af, men det gik faktisk utrolig nemt med hjælp fra min iPhone og jeg følte mig meget selvstændig da jeg tog subway og PATH tog om natten helt selv. Jeg tror bestemt jeg vil tage med til et sådan arrangement igen.
I dag har vejret været gråt, men til gengæld har temperaturen været omkring 10 grader hvilket overflødiggjorde hue og vanter. Jeg har kigget mig omkring i Hoboken og ellers Skypet og slappet af. Nu tror jeg at resten af aftenen skal foregå på sofaen med et glas rødvin og en bog.

Arbejd’-arbejd’

Jeg er endelig officielt ansat på the VA Medical Center! Venter nu bare på at New Jersey Medical School, der betaler min løn, får mig ansat som postdoc (jeg stadig ansat som visiting researcher) og så er alt på plads.
Jeg har siden nytår trænet den samme teknik hver dag, så mine dage er ret ensformige, men træning skal der til og her får I et par stemningsbilleder.

Calcium måling på primære neuroner som jeg selv har isoleret:

Målingerne foregår i mørkt laboratorium med en rød lampe som lyskilde:

Tiden i mørket går med at stimulere cellerne, derefter vente i 10 minutter inden de skal stimuleres igen, hvilket gentages nogle gange. I mellemtiden får jeg kigget mig omkring og har opdaget dette skilt på telefonen - er nu lidt bekymret for hvor længe andre har måtte opholde sig i mørket siden det er nødvendigt med et nummer til en hotline for selvmordstruede, og hvor lang tid mon jeg skal bruge derinde:

Spøg til side, på trods af at jeg laver det samme hver dag for tiden er jeg rigtig glad for mit nye arbejde, det er skønt at være i laboratoriet igen!

Litteratur-tanker

Jeg har fået et gavekort til Saxo.com af min tante samt mine fætre og deres kærester. Der fulgte en henstilling med om at det skulle bruges på dansk litteratur så jeg ikke helt glemte mit modersmål. Det er nok ikke en urokkelig klausul, men eftersom jeg efterhånden foretrækker at læse engelske bøger på original sprog, og da bøger er væsentlig billigere her end i Danmark, vil jeg gerne finde på nogle bøger af danske forfattere.
Jeg er helt sikker på at den ene bog skal være Peter Lund Madsens “Dr. Zukaroffs testamente - En bog om menneskehjernen” (bog/e-bog). Den har jeg luret på før den udkom og nu hvor den ene fætter har kunne anbefale den er der ingen tvivl. Nu er spørgsmålet bare om jeg skal have den som rigtig bog, da det er jo en ph.d. gave, eller som e-bog.
I længere tid har jeg gerne ville læse Eric R. Kandels ”In Search of Memory - The Emergence of a New Science of Mind” (bog). Kandel er Nobel pris modtager, da jeg fulgte faget neurobiologi brugte vi en lærebog han var medforfatter til, jeg hørte et af hans foredrag da jeg var i Boston og han har en forskningsgruppe på Columbia University, hvor jeg jo er tilknyttet. Grunde til ikke at vælge den er, at jeg sikkert kan få den billigere her og den ikke fås som e-bog, der er en grænse for hvor mange rigtige bøger jeg gider skulle slæbe med hjem om 2 år.
For at blive inden for hjerne litteraturen overvejer jeg at vælge en Lone Frank bog, måske “Den femte revolution - Fortællinger fra hjernens tidsalder” (e-bog). Jeg læser lige nu Lone Franks “Mit smukke genom - Historier fra genetikkens overdrev” og synes den er rigtig god. Så hvorfor ikke lære lidt mere om hjernen på en underholdende måde, når det nu er mit nye arbejds-/interesseområde.
Jeg overvejer at prøve noget dansk skønlitteratur selvom det er lang tid siden jeg sidst har læst en dansk forfatter, eller det tror jeg i hvert tilfælde. En del af de lydbøger jeg hører, der kommer gratis fra DR, er vidst af danske forfattere. Jeg er sjældent imponeret, men tror måske det skyldes at jeg ikke fordyber mig på samme måde i en lydbog som jeg gør i en bog. Vil her indskyde en anbefaling af ”Lillys Danmarkshistorie” af Pia Fris Laneth, som jeg synes er en rigtig fin bog der bl.a. handler om hvordan det gik da kvinder begyndte at uddanne sig. Jeg fik den meget passende af min fars kusine Ella da jeg blev kandidat i biologi.
Min eneste idé inden for dansk litteratur lige nu er ”Det syvende barn” af Erik Valeur (e-bog), den har fået gode anmeldelser, men er ikke sikker på den er noget for mig. Jeg er lige begyndt på ”A Storm of Swords” af George R. R. Martin der er tredje bog i serien A Song of Ice and Fire der for tiden filmatiseres som tv-serien Game of Thrones. Jeg har det med at læse to bøger ad gangen, gerne en faglig og en skønlitterær, allerbedst hvis den ene er papir og den anden er elektronisk.
Jeg har jo også haft min flirt med vampyrer og andre overnaturlige væsener gennem bl.a. ”Twilight” serien af Stephenie Meyer (og i mine teenage år "Vampyrkrønikerne" af Anne Rice) og læser “The Southern Vampire Mysteries/The Sookie Stackhouse Novels” af Charlaine Harris hver maj når der kommer en ny bog i serien – desværre bliver den der kommer i år efter sigende den sidste. På grund af disse tilbøjeligheder overvejer jeg om man måske skulle læse "Warm Bodies" af Isaac Marion (e-bog), da det jo en en teenager/zombie-romance der snart kommer i biografen.
Er der nogen der kan anbefale noget god dansk litteratur (spænding/krimi eller noget helt andet) så jeg ikke ryger i teenager/uhyre-romance fælden igen?

En helt anden mulighed er at vælge “Livet under overfladen - Fra kilde til hav i Danmark” (bog) med fotografier og tekst af Martin Kielland, Jonas Thormar & Martin Macnaughton, som jeg mødte da jeg læste biologi. Med den bog ville jeg kunne nyde den danske natur selvom jeg sidder på den anden siden af Atlanterhavet – og jeg vil med glæde støtte foto-biologerne.

Måske skal jeg også til at have en liste med bøger jeg får læst, lige som her hos Krearier.

Solskinsdag i Manhattan

Det har været en dejlig solskinsdag og jeg har nydt det.
Jeg tænkte at i dag måtte jeg ud for at kigge efter nye støvler. Thomas ville gerne med til NYC og vi besluttede os for at prøve at tage bussen. I denne weekend kører PATH toget igen ikke fra Hoboken (det kørte i weekenden da mine forældre var her), nok fordi de fortsat skal lave reparationer efter superstormen Sandy. Der er et busstoppested tæt på hvor vi bor og det tager ikke mere end 15-20 minutter at komme til Port Authority, i nærheden af Times Square.
Jeg var så heldig at jeg fandt et par Sorel støvler på tilbud, så nu kan jeg igen hoppe i vandpytter. Jeg havde glemt mit kamera, så syntes selvfølgelig at jeg så en masse jeg ville tage billeder af. Selvfølgelig kunne jeg havde brugt kameraet i min telefon lidt mere, men valgte ikke at gå helt i turist-mode når jeg nu fulgtes med Thomas, der åbenbart ser så New York ud at han blev spurgt om vej flere gange.
Nu føler jeg mig behageligt træt oven på flere timers gåtur på Manhattan og slet ikke trist.

Når julepynten er taget ned fra hylderne kommer Valentine’s Day gaverne frem:

Krisen klaret (tror jeg)

Det går bedre her efter nogle gode dage på arbejde og aftener hvor jeg er gået meget tidligt i seng. Det er rart at være i gang i laboratoriet og selvom der er frostgrader udenfor skinner solen, hvilket bestemt har en positiv effekt. Det hjælper også at høre hjemmefra at selvom man nu bor lige ved siden af New York og ikke burde ønske mere, er det helt normalt at weekenderne kan føles lidt lange når man er langt væk. Så måske er der ikke så meget mere at være trist over i denne omgang.
Som skrevet går det frem ad på arbejdet. Jeg har været ret selvkørende i disse dage hvor Christelle (postdoc) er hjemme i Frankrig på besøg, hun har lært mig teknikken jeg arbejder med så får derfor mange spørgsmål i tide og utide. I dag aftalte jeg med chefen at vi i næste uge skal se på mine foreløbige data. Jeg har øvet teknikken til at isolere primære neuroner og måler derefter deres reaktion på glukose (et sukkerstof, kaldes druesukker), leptin (vægtregulerende hormon der dannes i fedt og virker i hjernen) og glutamat (aminosyre der fungere som signalstof i hjernen). Jeg får stadig varierende kvalitet af celler, men det går i den rigtige retning. Nu hvor håndværket begynder at være på plads skal jeg lære mere om vurderingen og klassificeringen af cellerne, som min chef sagde ”we’ll make a neurologist out of you soon enough”.
Jeg er måske endelig blevet ansat på the VA Medical Center. De krævede at jeg skulle have et social security nummer og igennem helbredstjek og baggrundstjek før de kunne ansætte mig. Så jeg har været i kontakt med nogle af jer der hjemme for at høre om i vil kunne bekræfte forskellige oplysninger for mig, som hvor jeg har boet, hvornår jeg var arbejdsløs og at jeg er den jeg siger jeg er. Mine kollegaer kunne fortælle at kontaktpersoner i USA får brev fra FBI, nu får vi at se om det sker, for jeg er vidst allerede godkendt. Det kan have gået hurtigt fordi jeg har fået en visum og allerede er ansat på New Jersey Medical School, hvor de har lavet et baggrundstjek på mig, dog ikke helt så grundigt.
Jeg overvejer hvad jeg skal kaste mig over i weekenden så jeg ikke bliver grebet af hjemve igen. Jeg burde virkelig få købt nogle nye støvler, hullet i hælen på mine gamle Sorel støvler er blevet så stort at jeg nu må gå på tæer gennem vandpytter.

Nytårs krise?

Jeg føler mig lidt ramt af hjemve, eller rettere sagt venner/familie-savn. Som jeg skrev i går er det nok afledt af at jeg har planlagt frem mod julen og besøg de første 2 måneder. Nu hvor mine forældre har været her, prøver jeg at komme i tanke hvordan en hverdag hænger sammen. Heldigvis er det bedre når jeg er på arbejde, det ville jo være uudholdeligt hvis arbejdet ikke var en god oplevelse. Jeg bliver åbenbart trist hvis jeg ikke har noget at lave, for så savner jeg jer der hjemme. Jeg må huske at lave nogle planer, selvom jeg når jeg får idéen synes at afslapning uden planer lyder fint.
Jeg vidste jo godt at når man tager af sted vil der være perioder hvor man savner dem der hjemme. Det føles som om jeg pludselig kommer jeg i tanke om alt det jeg går glip af når jeg sidder her, også de helt små hverdagsting. Heldigvis har der indtil videre været få dårlige dage og mange gode. Jeg synes allerede at arbejdsdagen i dag og tog turen frem og tilbage, som jeg stadig synes godt om, har hjulpet. Jeg trængte alligevel til at fortælle om hvordan jeg har det lige nu, det er jo for nemt at uploade nogle billeder af New York og sige man har det godt hele tiden. Apropos overskudsagtige billeder, så har jeg uploadet de sidste billeder fra 2012 til albummet New Jersey/New York 2012.
Lidt dansk silk (julegave fra min moster Anette) og en fantastisk dansk Liebe slikskål (julegave fra Sanne) hjælper på hjemve:

Nytårsdag

Første dag i 2013 er gået med at rydde op og slappe af. Nytårsaften var rigtig hyggelig, Thomas havde besøg af to danske herboende kollegaer, den ene havde kone og børn med. Vi var ude for at købe alt ind om eftermiddagen, så vi havde lidt travlt men nåede det hele. Vi så Dronningens nytårstale inden maden, så the Time Square Ball falde i fjernsynet da det blev midnat og hoppede ind i det nye år. Der var ikke noget fyrværkeri at se, men udsigten var jo fantastisk, i stedet havde vi en masse bordbomber og i dag havde støvsugeren meget svært ved at kæmpe sig igennem konfettien, den lever ikke op til sit navn DirtDevil.
Sidste år var jeg til nytårsløb med Sanne og Annette, så for at gøre noget lignende løb jeg i år selv en tur langs Hudson River. Jeg er endelig næsten helt fri for den forkølelse jeg fik midt i december. Jeg nåede også at snakke med Sanne over Skype og kunne se Dronningens nytårstale live i hendes fjernsyn mens hun gjorde sig klar til at komme af sted til nytårsfest.

Min kusine Lena tilbød at have mig med over Skype når Rådhusklokkerne ringede det nye år ind i Danmark, men på det tidspunkt var jeg i gang med at lave mad, heldigvis fik vi snakket lidt tidligere på dagen.
Nu skal jeg tilbage til hverdagen, den synes jeg ikke der har været meget af på det sidste. Siden jeg kom herover i november har jeg planlagt frem mod julen, nu skal jeg til at have hverdagen til at køre igen. Men jeg skal jo flytte igen snart, så det bliver nok ikke helt hverdag lige med det sammen. I dag har jeg mærket at jeg savner bare at kunne ringe folk op og snakke, heldigvis har jeg Skypet med mine forældre der er kommet godt hjem til Ledøje.
Jeg håber alle kom godt og sikkert ind i det nye år, forhåbentlig ser jeg en masse af jer i 2013.