Boligsituationen

Lige omkring den tid hvor jeg underskrev min nye kontrakt med David, der løber frem til 31. juli, fik jeg også min første 14 dages løn i 2014. Da jeg startede med at arbejde i 2012 betyder det at jeg nu har tjent løn i USA i 2 skatte år. Så jeg skal betale mere i skat og jeg må jo indrømme at det i 2013 egentlig ikke løb rundt økonomisk, men jeg vidste godt, da jeg tog jobbet, at jeg ikke ville ende med en opsparing efter dette eventyr.
Heldigvis får jeg penge tilbage fra det amerikansk skatvæsen, men det er slet ikke nok og har igen måtte overføre penge fra min danske konto. Jeg går med tanken om at finde et billigere sted at bo. Valgte at bo i Hoboken da det er tæt på New York City og selvom det betyder det er dyrt, var planen oprindeligt at jeg skulle til Columbia (i NYC) oftere og så er Hoboken lige i midten. At flytte til sommer og prøve at finde et billigere sted i kun 3 måneder vil heller ikke blive nemt, korttidsleje er dyrt, men kunne selvfølgelig flytte længere ind i New Jersey, men holde mig tæt på togene så jeg ikke skal til at tænke på bil.
En fantastisk fordel ved lejligheden jeg bor i nu er at vi har et gæsteværelse, uden det tror jeg ikke jeg havde fået så meget besøg, som er er så heldig at have fået/får - og ville ikke udsætte en bofælle for det, hvis det foregik på sofa i stuen hver gang.
Apropos bofællen har jeg også brokket mig en del over ham på det sidste til alle der gider lytte, han er sikkert også træt af mig på nogle punkter, men jeg er nok bare ved at have fået nok af det at have en bofælle. Tror jeg må se på hvordan jeg har det når jeg kommer tilbage fra ferie i Danmark.

Ang. arbejdet så er min chefs forståelse og overbærenhed med at jeg var igennem en hård oplevelse omkring overfaldet, og det der nu giver mig problemer i forhold til arbejdet, vidst ved at være opbrugt. Jeg kan godt forstå ham, der er efterhånden kun 8 måneder tilbage af min ansættelse og jeg er skrækslagende for at komme herfra uden artikler. Dette sætter selvfølgelig min angst i højeste gear og gør at jeg nærmest intet kan fortage mig. Med hjælp fra medicinen og nogle tricks jeg har fundet ud af virker på mig så kommer jeg dog videre, men er nok lige i en bølgedal, og det er jo klart det sker lige efter jeg siger højt at det går lidt bedre.

Tilbage i Hoboken

Jeg havde to fantastiske uger i Danmark, hvor jeg nåede at se utrolig mange mennesker og have massive mænger af sjov. Jeg fik stort set ikke tænkt på arbejdet, hvilket var lige hvad jeg trængte til.
Det er selvfølgelig trist at skulle forlade Danmark igen, men nåede faktisk ikke at føle mig alene før jeg mødte en dansker, som jeg kender fra Danes in NYC arrangementerne, i lufthavnen på Island. Han skulle også med tog og subway mod Manhattan, så det var rart at have en at følges når det nu var første gang jeg landede i JFK lufthavnen – som for øvrigt ligger i Queens, så nu har jeg været i alle NYCs fem boroughs!
Fra Manhattan måtte jeg med toget under Hudson River til Hoboken og mens jeg slæbte min bagage hjem fik jeg en besked fra min gamle bofælle om jeg ville mødes til en øl. Så jeg kom ud og fik nydt det gode vejr sammen med nuværende bofælle, Thomas og Christian og det var bestemt en god hjælp til at bekæmpe jetlag.
Jeg har haft en travl første dag tilbage på arbejdet, da jeg har fået injiceret rotter med virus mens jeg har været væk. Det blev planlagt så smart at de er tre uger gamle i morgen, hvilket er den alder jeg skal bruge dem. Jeg havde smørbagte småkager, Bonbon slik og lakrids med til kollegaerne og de har smagt på det hele.
Den hedebølge der plagede da jeg tog af sted er heldigvis blevet erstattet af mere udholdeligt vejr, det er nærmest lidt køligt om natten. Faktisk tror jeg snart det er sengetid, blev oppe helt til kl. 22 i går så tror næsten det jetlag godt kan pakke sammen.

Travlhed

Der er en masse der skal gøres inden min ferie. Det er næsten ikke til at forstå at jeg er i Danmark om 1 uge.
På arbejdet er det efter 8,5 måned tid til at forny visum for endnu et år og aflevere rapport om fremskridt så vi kan få udbetalt det kommende års løn.
Jeg har lige fået udleveret et nyt hvidløg på arbejdet i håb om det kan hjælpe på mine forsøg der ikke vil virke. Jeg er godt træt af at jeg ikke kan få tingene til at fungere for tiden, så glæder mig til at kunne få fred fra de mislykkede forsøg i 2 uger mens jeg er i Danmark.
Inden turen går til det køligere Danmark står den på hedebølge her i New Jersey. Vejrudsigten siger at vi kommer tæt på 100 grader fahrenheit, der er 37 grader celsius.

Rutgers

I morgen (onsdag) kommer min grandkusine Heidi på besøg, hun bliver til på fredag så det er kun et kort visit. Jeg har fri torsdag der er den 4. juli og da chefen holder fri fredag planlægger jeg også at blive hjemme, men skal på arbejde lørdag for at passe mine celler.
Apropos arbejde så gik vi i mandags fra at være University of Medicine and Dentistry of New Jersey (UMDNJ) til at blive integreret med Rutgers, The State University of New Jersey.
Lørdag var jeg på stranden med to af mine kollegaer, Miranda og Christelle. De har bil så det giver jo mulighed for at komme på udflugt. Blæsten skabte desværre så mange bølger at vi ikke kunne komme i vandet, men vi fik rigeligt sol. Mandag var der tornadovarsel for East Orange mens jeg var på arbejdet, men heldigvis kom den aldrig forbi hospitalet. Selvom det er varmt for tiden regner det ret kraftigt ind i mellem. Det er lidt for meget med varmen om natten, men jeg har stadig ikke vænnet mig til at sove med aircondition kørende, så nøjes med at køle mit soveværelse ned inden jeg skal sove.
Der er efterhånden kun to en halv uge til jeg kommer hjem på ferie, det er næsten ikke til at forstå at jeg har været væk 8 måneder!

Tørst og yoga

Jeg var rask nok til at tage på arbejde fredag. Jeg havde en aftale med min kollega, der er meget dygtig til at injicere virus i rotte hjerner, om at få hjælp til netop dette. Min opgave var at varme rotterne op bagefter og give dem kunstigt åndedræt – med varmepude og iltslange, heldigvis ikke kropsvarme og mund til mund. Virusset udtrykker et protein jeg er interesseret i at undersøg og jeg har haft bøvl med at få det til at virke i celle kultur, så nu må vi prøve en anden fremgangsmåde.
Når man er rask nok til at tage på arbejde fredag er man heldigvis også rask nok til at tage med ud for at drikke øl på udendørs bar ved Hudson River. Det er vel egentlig ikke tilladt at drikke øl udendørs i USA udenfor barområder hvor de serverer det eller på egen grund, så en varm dag er der kamp om pladserne. Lørdag var det igen meget varmt og selv i parken ved vandet var det næsten ikke til at holde ud. Jeg blev solskoldet på ryggen, men det er ved at have fortaget sig nu. Søndag tog jeg med Christian (dansker der også bor i Hoboken) til arrangement på den danske bar Tørst i Brooklyn. Her fortalte den danske brygger af Evil Twin øl om hvordan han var endt med at åbne øl bar i USA og restaurant i samarbejde med en tidligere Noma kok.
Tirsdag var jeg til yoga på græsset med udsigt til Manhattan, min tidligere bofælles kæreste og hans nye bofælle var også med. Det er første gang jeg har været til yoga og det var en god oplevelse, har kunne mærke i dag hvor meget jeg har strakt mig. Jeg spiste hos den tidligere bofælle og fik Ikea shake’n’bake rugbrød, hvilket fik inspireret mig til at bage mit eget i dag. Jeg købte to styk da vi var i Ikea og lavede det ene mens Martin var her. Det er muligt at finde noget okay rugbrød i supermarkeder/bagere, men friskt lunt rugbrød smager altså af Danmark, så har spist alt for meget her til aften.

For travlt = sygdom

Jeg har haft lidt for travlt, hvilket sikkert er skyld i at jeg nu er blevet syg. I går måtte jeg tage hjem efter en halv dag på arbejde og i dag har jeg været hjemme hele dagen. Jeg regner med at tage på arbejde i morgen, har det i hvert tilfælde bedre her til aften end i går.
Jeg har snakket med min mor og hun måtte lytte til mig mens jeg diskuterede mig frem til hvornår jeg skulle have flybilletter tilbage til New York i august og retur i december. Jeg er glad for jeg endelig fik bestilt billetterne, selvfølgelig med mulighed for ombookning. Jeg har nogle overvejelser omkring hvornår jeg skal forny mit pas og indrejse visum og da jeg ikke lige har kunne overskue det, har jeg udskudt beslutningen og billetterne er jo kun blevet dyrere.
Det er blevet meget varmere siden Memorial Day, der er den uofficielle start på sommeren. Memorial Day er egentlig en helligdag, men jeg havde nogle neuroner på arbejdet der skulle passes. Jeg tog dog tidligt hjem så der blev tid til at gå i biografen og se The Hangover Part 3 og sidde i solen med Thomas og David.

På arbejdet bøvler jeg med en teknik der ikke vil virke, men jeg har snakket med chefen og han gav mig nogle gode idéer til at komme videre. Christelle som jeg arbejder sammen med har tidligere boet i Hoboken, hun har fortalt om en masse gratis arrangementer i løbet af sommeren, så nu har vi planer om tirsdags yoga med udsigt til Manhattan og udendørs film.

Danske traditioner i Hoboken

Lørdag aften besøgte min tidligere bofælle og jeg Christian, der også er dansker og bor i Hoboken. Vi har mødt ham nogle gange bl.a. til dansker arrangementerne. Han havde lavet frikadeller og kartoffelsalat og vi medbragte nogle Carlsberg. Der hvor jeg købte øl så de deres snit til sælge mig elefant øl, som de nok ikke har kunne komme af med. Når vi nu sad tre danskere sammen den 4. maj var der lys i vinduet og næste år inviterer jeg på kolde hvede-øl aftenen inden Store Bededag (hvis jeg husker det), vi kan jo ikke helt glemme de danske traditioner.
Der blev indgået nye koncert aftaler. Desværre går jeg glip af Bon Jovi, Bob Dylan og Fun mens jeg er i Danmark, hvor jeg så til gengæld får set Robbie Williams. Heldigvis er det nu lykkedes at overbevise Thomas og David om at det er en god idé at tage til Brooklyn og se Flaming Lips, Yeah Yeah Yeahs og The Darkness om to uger.
Forårets danske invasion fortsætter, om to dage ankommer Camilla fra min gymnasie klasse og hendes kæreste. De skal efterfølgende på road trip på USAs vestkyst, men jeg er rigtig glad for at de har tid og lyst til at stoppe her på vejen.
Jeg klør på i laboratoriet og håber på at kunne få nogle billeder af mine neuroner en dag, så jeg kan vise det jeg laver frem. Jeg prøver at huske mig selv på at det er okay at ”fail fast”, så jeg ikke bruger for lang tid på at gennemtænke inden jeg overhovedet prøver, nogle gange virker det jo alligevel, det var dog ikke tilfældet i dag…

Busy busy busy

Havde en plan om en opsummering af mit første halve år i USA, men det må bliver en anden god gang – i dag er det ellers lige præcis 6 måneder siden jeg ankom til et delvist mørkelagt New Jersey.
Jeg har haft besøg af Martin og det har været rigtig hyggeligt. Udover en tur i byen i Hoboken med min bofælle, min tidligere bofælle, hans kæreste og min tidligere bofælles nye bofælle (der var til samtale hos min nuværende bofælle ang. lejligheden som jeg som bekendt fik, meget underholdende sammenfald), var vi i Brooklyn og i Bronx Zoo – nu mangler jeg kun at komme til Queens så har jeg været i alle fem af NYCs boroughs.
Vi har snakket en masse også om arbejde, så jeg er klar til at knokle igennem og komme godt i gang efter halvårskrisen. På det sidste har jeg har fået snakket med en del med chefen og det hjælper.
Tirsdag aften var jeg til koncert med danske Lukas Graham med min tidligere bofælle og hans nye bofælle, der var mange danskere og efterhånden kender jeg flere af dem.
Jeg føler mig stadig lidt bagud med hensyn til søvn, så må hellere komme i seng, godnat!

Spring has sprung

Som før nævnt fik mine forældre glæden af to dejlige forårsdage, hvilket her betyder samme varme som en god dansk sommerdag. Vi har mødtes hver aften til aftensmad efter jeg har været på arbejde. Her til aften kunne vi fejre min mors fødselsdag på en hyggelig cubansk restaurant i Hoboken.
Efter en snak med min tidligere bofælle Thomas om hvad vi savnede i Danmark fik jeg lokket mine forældre til at tage en flaske Blå Gajol Shots med. Glæder mig til at se en amerikaner smage, umiddelbart er min bofælle eller Thomas' kæreste oplagte ofrer. Derudover havde de Peter Lund Madsens bog Dr. Zukaroffs testamente med (en ph.d. gave) og her følger et billede af hypothalamus som jeg for tiden roder med i rottehjerner.

Illustration af hypothalamus' placering i menneskehjernen fra Dr. Zukaroffs testamente:

Apropos arbejde fik jeg en snak med chefen om mine rotte data sent fredag eftermiddag. Alle mine rotter er nu væk, så der er kun data behandlingen tilbage. Sendte en mental krammer til mine tidligere kollegaer (Laura og Ole) der introducerede mig til Bonferronis konstant, selvom jeg ikke er tilfreds med hvordan den udraderer signifikante værdier var det rart at kunne lyde som om jeg forstod bare en lille smule statistik.

Weekenden står på kvalitetstid med forældrene i NYC!

Rotte ræs

På arbejdet går tiden med at tage prøver fra de rotter jeg har vejet og fodret de sidste 2 måneder. Det har givet mig muligheden for at se hvordan fedme-rotte-modellen virker på nærmeste hold, men det har også taget meget af min tid. Jeg har efterhånden været ansat i 5 måneder og jeg er nu ved at gå lidt i panik over at jeg ikke rigtig ved hvor mit projekt er på vej hen. Jeg har lovet mig selv at få en god snakke med min chef når vi er færdig med rotterne, det vil både han og jeg være bedst tjent med.
Jeg har været ramt af en omgang tristhed igen. Udover at jeg føler mig usikker på arbejdet for tiden skyldes det nok også at jeg lærer nye mennesker at kende, hvilket får mig til at føle mig meget langt væk fra dem der rigtig kender mig i Danmark. Jeg kan jo glæde mig over at jeg snart får besøg hjemme fra – mine forældre er her om en uge!

Rotte status

I dag måtte jeg af med 89 ud af mine 141 rotter, da det endelig var tid til at vælge dem der er blevet tykkest og dem der er tyndest. Så i næste uge får vi travlt med de resterende rotter.
Selvom det var Langfredag og fridag for nogle arbejdspladser i USA var vi på arbejde. Når jeg tænker på hvor dejlig mange fridage man har i Danmark kunne jeg godt trænge til en forlænget weekend.
For tiden koger vi drikkevandet i Hoboken, da en vandledning blev gravet over i torsdags, heldigvis har vi haft vand i hanen når vi har været hjemme.
I morgen har jeg planer om at skulle forbi en Jon Burgerman en-dags udstilling i East Village. Det er nu herligt med en god grund til at tage til Manhattan i weekenden – og vejret skulle blive godt!

Siden sidst…

Der er blevet rusket op i min tog-rutine! Endelig, 5 måneder efter stormen Sandy, er der indsat flere toge på den strækning jeg tager for at komme på arbejde. Der er ikke ændret på det tidpunkt mit favorit tog kører om morgenen (6:55), men det er nogle andre konduktører. Fordelen ved at tage det samme tog med samme konduktør var ellers at jeg slet ikke skulle vise min måneds-billet mere. Heldigvis var de andre passagerer jeg plejer at sidde i kupé med der, så følte mig ikke helt alene. Nu har jeg så flere mulige tidspunkter jeg kan tage toget hjem på, hvilket giver en del mere frihed.

Lørdag var meget produktiv. Jeg fik postet mine amerikanske skattepapirer, som jeg havde fået hjælp til at udfylde af min kollega Christelle. Vi kom frem til at jeg skal have lidt penge tilbage, nu må vi se om amerikanske skattefar er enig.
Jeg var i Ikea med min bofælle, vi lejede en bil i 3 timer og havde lagt en plan for hvad vi skulle have. Det vigtigste for mig var et nyt gulvtæppe, det jeg har købt/arvet fra den gamle Louise er ikke til at få rent. Jeg vidste hvad jeg ville have, men selvfølgelig levede det slet ikke op til forventningerne og jeg endte med noget i en lidt mere amerikansk stil. Købte så en rød og en hvid stol for at give stuen et dansk præg og nogle pudebetræk samt en ramme til min Burgerman plakat (med autograf). Det er rart at have nogle ting jeg selv har valgt og har her til aften flyttet rundt på mine ting i stuen (der er nogle nye billeder i New Jersey/New York 2013 albummet)
Lørdag aften var jeg til fest hos Hannah i en rigtig New York lejlighed, Hannah har jeg mødt til Danes in NYC og European Happy Hour arrangementer. Jeg havde min bofælle med, han skulle mødes med nogle andre i NYC senere. Heldigvis for ham var det ikke kun danskere, men han kan vel snart sproget.

Det skal da også lige nævnes at jeg torsdag fik en pakke fra min moster og onkel. Pakken var fyldt med flere varianter af slik æg i anledningen af påsken og et meget fint dansk porcelæn påskeæg. Det er rart med lidt hygge fra Danmark, især når man bliver snydt for alle de dejlige påske fridage. Universitet hvor jeg er ansat har Langfredag som en fridag, men den bliver ikke holdt på hospitalet hvor jeg arbejder, så et godt råd fra de andre kollegaer er at komme på arbejde da chefen sikkert der. Jeg har faktisk også rotter der skal vejes og det er jo ikke fordi jeg har andre planer. I laboratoriet er jeg stadig på et stadie hvor jeg tester metoder på væv fra normale rotter (i modsætning til Diet Induced Obesity og Diet Resistant) og det meste virker, så jeg kan egentlig ikke tillade mig at beklage mig, men føler stadig at jeg har lidt svært ved at se det store billede – jeg håber overblikket kommer til mig snart…

Disneyland After Dark

Det var rigtig sjovt at være til D-A-D koncert i går! Vi havde frygtet at de måske ville afprøve noget nyt, men de spillede en masse af de numre man kender. Der var ikke overraskende en del danskere og det er egentlig meget sjovt at man lige frem kan rende ind i folk man kender nu. Min hørelse er efterhånden ved at være vendt helt tilbage (glemte ørepropper igen), men jeg har været utrolig træt i dag, da det blev lidt for sent inden jeg var hjemme i Hoboken igen (og så er vi jo også skiftet til sommertid).

D-A-D live at The Studio at Webster Hall, NYC:

Det lykedes alligevel at få en rimelig fornuftig snak med min chef, men tror lige jeg venter til i morgen med at planlægge alt for meget. Min hjerne er ikke helt medgørlig her til aften og jeg tror det vil være meget passende at gå tidligt i seng.
Jeg har haft ret meget om ørene på arbejdet på det sidste og nærmest også et liv ved siden af, så jeg frygter lidt hvornår bølgedalen kommer. Min erfaring ind til videre er i hvert tilfælde at jeg bliver lidt ramt af hjemve efter ”en god periode”, men så må jeg jo Skype en masse og der er faktisk kun under en måned til at mine forældre kommer til New Jersey.

Overload

Jeg føler der er sket lidt for meget på lidt for kort tid. Har haft flere ideer til hvordan jeg skulle korte det ned til et blog indlæg på en smart måde, men nu vil jeg bare prøve at få skrevet noget ned.
Vi er overgået til sommertid, hvilket betyder dagen i dag er en time kortere og jeg prøver at overbevise mig selv om at det er derfor jeg ikke har nået noget arbejde i dag. Ikke at jeg nåede noget arbejdsrelateret i går på trods af døgnets 24 timer. Var på Manhattan for at hente min nye iPhone (1) og tilfældigvis var min tidligere bofælle Thomas og David, som jeg var til koncert med torsdag (2), også i SoHo. Det startede med en øl i solen der selvfølgelig udviklede sig til flere.
1) Min iPhones power button stoppede med at virke torsdag morgen, heldigvis er den 50 uger gammel og købt her i USA, så jeg tog forbi en Apple Store og fik en ny iPhone 4S. Pænt heldigt det ikke skete om 3 uger hvor den var over et år gammel, så havde jeg selv måtte betale for en ny telefon.
2) Var til en rigtig god koncert med det danske band The Blue Van i torsdags. Jeg havde jo overrasket mig selv ved at inviterer en dansker (David) med, som jeg lige havde mødt til Danes in NYC arrangement, og det var jeg rigtig glad for, det havde ikke været så sjovt alene. Vi kom til at gå med til efterfest, fik en snak med et bandmedlem og kom alt for sent hjem.
I aften skal jeg til D-A-D koncert med Thomas og David (ja, det er forvirrende at min bofælle også hedder David, jeg prøver at vænne mig til at kalde bofællen Dave) det samme sted som David og jeg så Blue Van, det er et lille spillested i en kælder etage, så det bliver fedt at opleve.
På arbejdsfronten sker der også en masse, jeg har været så heldig (eller skal jeg rose mig selv og skrive dygtig) at mine farvninger af hjernevæv virkede som de skulle i første hug. Så jeg er klar til at få en god snak med min chef, han har været på konference hele sidste uge. Det var så også derfor jeg skulle have fået kigget på noget data, lavet nogle protokoller og generelt lagt nogle planer i weekenden, men nu endte jeg med at have det sjovt i stedet. Burde virkelig også ordne amerikanske og danske skattepapirer… Men gider ikke have dårlig samvittighed nu, jeg skal til Manhattan!

Behandlingstid: 4 måneder!

Jeg har vidst sagt det før, men siger det lige igen, nu er jeg officielt ansat som postdoc på UMDNJ (University of Medicine and Dentistry of New Jersey) efter 4 måneder i USA. Jeg har underskrevet de sidste papirer og været så heldig at få lov til at få taget et nyt billede til mit ID kort, det blev marginalt bedre.
Derudover har jeg (eller rettere sagt mine forældre) modtaget mit ph.d. bevis. Det tager åbenbart også 4 måneder at få printet det på papir med guldkant og få to underskrifter. Jeg går glip af ph.d. ceremoni på Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet, lidt ærgerligt for jeg kender da andre der er blevet færdige i løbet af det sidste års tid. Jeg kan glæde mig over at skulle til The Blue Van koncert i NYC samme aften og sådan en ph.d. ceremoni er sikkert ganske kedelig, jeg så mest frem til gratis mad og drikke til receptionen.
Det har også taget lige omkring 4 måneder at få behandlet en sag om ”two year home residency requirement” knyttet til mit visum. Reglen betyder at jeg skal opholde mig i Danmark (eller i hvert tilfælde ikke i USA) i 2 år efter jeg er rejst hjem fra USA og først efter de 2 år må jeg søge et nyt visum. Jeg var under denne regel da jeg kom hjem fra Boston hvilket betød at vi ikke kunne søge visum til mig med det samme da jeg havde sagt ja tak til jobbet – men så var der også lige det der med en ph.d. afhandling der skulle afleveres og forsvares. Nu er jeg ikke flydende i advokat snak, men jeg tror jeg forstår at den regel kan fjernes fra mit visum. Min oprindelige aftale med min chef er på 2 år og mit visum kan forlænges til 5 år hos samme arbejdsgiver. Det er ikke fordi jeg lige nu planlægger at søge et andet job i USA, men det er rart at have alle muligheder åbne når man nu har rykket teltpælene op.

Who am I kidding? I’m still just a Dane

Bedst som jeg troede at jeg var under amerikansk indflydelse, bliver jeg alligevel mindet om kulturforskelle. Jeg gør mig umage for at huske at spørge ”how are you”, men alligevel kommer jeg ofte til bare at sige hej til folk når jeg ser dem på arbejdet, mest når jeg ikke har tid til at snakke. Jeg glemmer at det ikke behøver at være en invitationen til en længere samtale her, men at det mest bare er en høflighedsfrase. En af mine kollegaer var i hvert tilfælde så sød at nævne, at nogle af dem i dyrestalden var i tvivl om jeg ikke kunne lide dem, da de synes jeg var lidt kort for hovedet. Jeg tillægger altså også det at jeg har maske på i dyrestalden noget af skylden, men nu gør jeg mig ekstra umage med at huske at spørge hvordan de har det og vinke i håb om at det hjælper når man nu ikke kan se at jeg smiler under masken.

Jeg kan godt se at det ikke er så nemt at forholde sig til én der ser sådan her ud:

I onsdags tog jeg med til European Happy Hour i NYC for anden gang, det bliver arrangeret af en dansker jeg mødte til Danes in NYC arrangement. Gruppen mødes til et par øl/drinks og hygge snak, da den for nyeligt er startet op igen er der er ikke nogen der kender hinanden særlig godt. Jeg er muligvis den der har været her i kortest tid, men så kan jeg jo lære lidt af de andre. Jeg er rigtig glad for at jeg får taget mig sammen til at kommer af sted til sådan nogle ting, det er jo lidt besværligt når man skal hele vejen fra New Jersey, men jeg får dog lov til at være med selvom jeg jo faktisk ikke bor i NYC.

På arbejdet har jeg kastet mig over en ny teknik. Jeg har indtil videre isoleret neuroner fra et lille område i hjernen, nu fikserer jeg hele hjernen for at kunne se på neuronerne i deres korrekte omgivelser. Det er gået ret nemt da der er styr på grund teknikkerne i laboratoriet og folk er rigtig flinke til at lære fra sig.

Rastløs

Jeg har følt mig ret ovenpå på det sidste og sådan noget hævner sig jo som bekendt. I weekenden har jeg været ramt af en ubestemmelig rastløshed og følt mig lidt ensom. Selvom jeg lærer folk at kende her, savner jeg at kunne tage forbi hos jer derhjemme til en rigtig snak ansigt til ansigt. Jeg har ellers både fået snakket med mine forældre, Maja samt Kasper og Wenche, så burde egentlig ikke brokke mig, men mer’ vil ha’ mer’.
Jeg tror måske mit lidt dårlige humør skyldes at det hele er ved at blive hverdag igen. Egentlig noget jeg har glædet mig til, men det er måske alligevel mere spændende når der sker en masse om ørene på én. Jeg vil jo rigtig gerne blive boende i lejligheden, men det er også lidt underligt pludselig igen at have flere ting end jeg kan slæbe.
Jeg kan glæde mig over at maj sniger sig nærmere hvor jeg får besøg af Camilla (fra min gymnasieklasse) og hendes kæreste. Derudover kommer Maria (fra min læsegruppe på biologistudiet) også forbi NYC i maj med hendes kæreste og deres datter, de skal godt nok bo på Manhattan, men regner da med at jeg kan nå at få dem set.
I dag var det Presidents’ Day, der var en helligdag på hospitalet hvor jeg er arbejder, men ikke for os der får løn fra universitetet, så vi var to postdocs og to ph.d. studerende på arbejde. Jeg har ret travlt resten af ugen og regner med at komme i gang med en ny teknik, så det skal nok fordrive tankerne om kedelig hverdag. Derudover er det begyndt at være lyst når jeg går hjemmefra om morgenen kl. 6:40 og det burde også hjælpe på humøret.

Det er ellers svært at være negativ så tæt på NYC, måske kan nogle flere ture over (eller retter sagt under) Hundson River klare mit tungsind:

Blizzard alert

Som skrevet tidligere var vi til seminar i NYC i dag og rigtig nok fik chefen tid til at forhøre os om hvordan det går i laboratoriet mens vi var fanget i bilen. Det er ikke så slemt som det lyder, jeg er rigtig glad for at arbejde for ham og er imponeret over at han er så engageret i vores projekter. Når han er færdig med spørgerunden er der også tid til lidt hyggesnak og jeg tror jeg har overbevidst ham om at det er sikkert at bo sammen med David, jeg måtte dog ud med hvor han er fra og hvad han arbejder med - hvordan forhøret gik sidst kan læses her.
Endnu en gang bliver der snakket om snestorm og det er ikke første gang på de tre måneder jeg har været her. Denne gang begynder jeg at tro på at det bliver så slemt som alle frygter. Det skulle begynde at sne i morgen eftermiddag, så jeg er allerede blevet lovet et lift til togstationen. Jeg har spurgt til om man skal købe vand og dåsemad, men så voldsomt er der vidst ingen der regner med det bliver. David foreslår at vi køber øl og vin i morgen, med det mener han nok at vi burde kunne klare os igennem stormen. Lige nu glæder jeg mig til at vågne op til sne lørdag morgen, I er sikkert ved at være godt trætte af sne i Danmark, men jeg har næsten ikke set sne denne vinter.

Rat babies

Jeg er blevet plejemor for 137 rotter der er 3-4 uger gamle! De er allerede ved at være lidt for store til at være nuttede og DIO (Diet Induced Obesity) rotterne er begyndt at veje mere end DR (Diet Resistant) rotterne. Rotterne og deres fødeindtag skal vejes en gang om ugen, og det er en gang om ugen fra da de blev født og de er selvfølgelig ikke født samme dag. Rotterne skal senere på en høj energi kost og så om 2 måneder skal vi bruge dem der tager mest på og dem der bedst undgår at tage på, en del af vævet skal afleveres til den gruppe på Columbia som jeg også er tilknyttet.

Ét af de to rum med mine rotter:

Der er nu gået 3 måneder siden jeg forsvarede min ph.d. afhandling, hvilket betyder at jeg snart har været i USA i 3 måneder. Derudover er det også snart 3 år siden jeg tog til Boston og jeg undre mig over hvor tiden dog bliver af. Jeg synes oftest at det går for langsomt med at få produceret noget på arbejdet og jeg render stadig rundt med den evige dårlige samvittighed der satte ind under min tid som ph.d. studerende. Jeg prøver at huske på at jeg har skiftet emne og det tager tid at få styr på det hele – og min chef valgte at ansætte mig selvom han godt vidste at jeg ikke havde nogen særlig erfaring med neurobiologi.
Jeg har frygtet hvordan jeg ville have det efter 3-4 måneder herover, fordi jeg husker hvor meget jeg glædede mig til at komme hjem fra Boston, men heldigvis er jeg anderledes indstillet på at være her. Måske er det fordi der er sket så meget på det sidste og fordi jeg rent faktisk har lært folk at kende på arbejdet og privat. Jeg er på nuværende tidspunkt mere bange for at jeg vil komme til at savne mit liv her når jeg skal hjem - jeg savner stadig København og jer derhjemme, men på en udholdelig måde!

Siden sidst

Det er blevet koldere, som i -10 grader celsius, hvilket ville være til at holde ud hvis det ikke blæste så meget, heldigvis skinner solen det meste af tiden.

Tirsdag skulle jeg til møde på Columbia og jeg havde planer om at arbejde hjemme inden og få læst nogle artikler. I stedet endte jeg med hele tiden at finde på noget der lige skulle ordnes i den nye lejlighed, som jeg stadig er vildt glad for at bo i.

Da jeg kom på arbejde i East Orange onsdag var der super koldt inden for, 60 grader fahrenheit hvilket er omkring 15 grader celsius, det betyder at vi ikke kan isolere neuroner da erfaringen siger at kvaliteten vil være meget dårlig. De stakkels neuroner kan ikke lide kulden og jeg kan sådan set godt forstå dem, når de nu kommer fra en dejlig varm levende hjerne ud i et koldt laboratorie. Vi endte med at tage en oprydningsdag og jeg besluttede mig for at rengøre cellebænken (hvor man arbejder med sine celler for at beskytte dem mod infektion fra det omgivende laboratorie), det bragte minder tilbage fra specialetiden hvor vi på skift rengjorde cellebænkene en gang om ugen - jeg tror dog aldrig jeg har set en så beskidt cellebænk, og de andre var meget overraskede over at man kunne tage alle pladerne ud.

Onsdag aften tog jeg til Manhattan for at mødes med nogle europæere til ”European Happy Hour”. Charlotte som jeg mødte for to uger siden til ”Danes in NYC” arrangement har overtaget gruppen hos Meetup.com, så det var lidt lettere at komme af sted når man nu kendte en af dem der var der. Jeg prøvede at lokke min tidligere bofælle Thomas med (det var faktisk ham der gjorde mig opmærksom på arrangementet) men han kunne desværre ikke. Det var nogle søde mennesker fra flere forskellige lande og der dukkede også endnu en dansker op der var med for to uger siden. Jeg er glad for at jeg fik hanket op i mig selv og kom ud af døren, selvom det ikke var nemt at komme ud af sengen og op på arbejde i morges.

Der var selvfølgelig stadig koldt på arbejdet igen i dag, men nogle af mine kollegaer er gode til at vride armen om på folk og langt om længe blev det opklaret at der var slukket for nogle haner og det var derfor der var så koldt. Så forhåbentlig er det bedre i morgen, men jeg sad og frøs foran computeren mens jeg søgte min postdoc stilling der endelig er blevet slået op. Stillingen skulle slåes op online, men jeg fik papirerne til underskrift lige efter så jeg kan helt sikkert sige at jeg fik jobbet og er nu dækket af sygeforsikring og optjener én feriedag pr. måned jeg arbejder og kan tillade mig at være syg i op til 15 dage på et år.

Jeg må hellere til at finde i seng, jeg føler mig ret brugt men der er også sket meget de sidste 7 dage. Og jeg har nu et besøg fra Danmark at se frem til, da Camilla (fra min gymnasieklasse) og hendes kæreste laver et stop her hos mig i Hoboken inden de skal til Vestkysten i maj – det er fedt at have et gæsteværelse!