I morges så vejret fint ud og jeg havde ikke overvejet at det kunne begynde at sne - men det gjorde det altså. Klam våd sne der næsten smelter når det falder. Jeg var meget taknemmelig for at Christelle kunne give mig et lift til stationen, ellers ville mine tynde Nike sko være blevet helt våde og mine tæer kolde. I morgen må jeg have vinterstøvlerne på, det var godt at de gamle Sorel støvler kom med så jeg ikke skal ud for at panik shoppe et par.
I dag var også første dag hvor jeg fik lov til at komme i laboratoriet. Jeg havde en snak med min chef Barry om at jeg gerne ville lære den teknik de bruger til at isolere neuroner fra rotter og han synes det var et godt sted at starte. På torsdag skal vi til møde i NYC hos Rudy Leibel som vi skal samarbejde med. Jeg var der for to uger siden for at møde folk i hans gruppe og der er nogle af dem der ved meget om leptin receptoren som jeg skal arbejde med. Min nye computer (med Windows 7) kom i dag, så eftermiddagen gik med at indrette den - jeg skal lære den at kende, men er ikke utilfreds endnu (hvis man ser bort fra enormt mange advarsler når man installerer programmer).
Min nye 4G forbindelse fungere så godt at dette indlæg er produceret og uploaded fra toget - det er skønt at være i kontakt med verden igen!
Mountain station, South Orange, NJ:
P.s. Er man i det kreative hjørne (måske fordi det snart er jule-måned) kan jeg anbefale at man kigger forbi Natachas blog Artsy Fartsy eller Marie-Louises blog Mit uendelige hjem - det er ikke kun noget jeg siger fordi jeg kender dem begge!
Hihi hvor er du sød!
SvarSletVi har ikke fået noget sne endnu, men jeg hader også det der sjap sne, til gengæld eeeelsker jeg det rigtig sne der knirker når man går på det. :)
Kan jeg få dig til at sende mig en mail med din amerikanske adresse? :)
knus!
Jeg forestiller mig at man får meget knirke-sne her - men har lige opdaget at mine gamle vinter støvler faktisk er i stykker, så måske er jeg ikke helt forberedt på det endnu.
SletJeg kan sende min adresse til Kenneth, for jeg indser at jeg faktisk ikke har en e-mail adresse til dig.
Hej Louise
SletDet er rigtig hyggeligt, at kunne følge dit liv, selvom du er så langt væk. Vi fik jo så lige lidt sne her natten til d. 1.12.; men solen har skinnet her hele dagen så det er næsten væk igen.
Har også problemer med mine støvler, det er dog bare et snørebånd der er knækket :o)
Tak for postkortet, altid dejligt at få "snailmail"
Pøj pøj med alle dine projekter og knus herfra
Eva
Så har vi sgu også fået sne!
SletOg shit, mine sorel støvler er sgu også gået i stykker!
Måske kan lidt lim redde dem..
Jeg sender dig en mail tilbage, så du har min;)
Det er dejligt at vide at der er nogle der læser med.
SletJeg håber at lidt duct tape kan holde mine støvler sammen, for jeg har umiddelbart ikke set nogle andre jeg kan lide, men jeg har tilgengæld langt fra set alt :)
Tænk hvis I får hvid jul, så må I sende billeder!