onsdag den 7. november 2012

The United States of Obama

Tirsdag var valgdag. Jeg kan forstå at New Jersey er en ret sikker for Obama stat, men pga. orkanen kunne man frygte at der ikke var så mange der kunne stemme. Jeg gik i seng inden det var afgjort men kunne vågne til nyheden om at Obama havde vundet valget.
Min tirsdag gik med en hel masse papirarbejde på University of Medicine and Dentistry of New Jersey (UMDNJ). Så jeg tog med Barry forbi New Jersey Medical School, UMDNJ i Newark, hvor han også arbejder og det er egentlig dem der ansætter mig. Derudover hørte jeg også at lejligheden jeg skal leje et værelse i har klaret orkanen. Barry og hans kone har været meget gæstfrie, men jeg glæder mig til at kunne overlade deres hus til dem selv igen.
Onsdag startede med en helbredsundersøgelse og mere papirarbejde. Jeg har fået en tuberkulose test, der skal aflæses på fredag og gentages inden 21 dage. Det lader til at jeg skal en del frem og tilbage mellem the VA Medical Center (hvor jeg arbejder) og New Jersey Medical School (hvor jeg er ansat). Heldigvis går der en bus som jeg dog endnu har til gode at få prøvet.
Oprindeligt skulle Barry og hans kone have været på ferie i disse dage, men på grund af hans operation måtte de blive hjemme. De er dog ude i aften, så jeg er alene med fire katte – og det er begyndt at sne…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar