tirsdag den 13. november 2012

Legal alien allowed to work

I dag var jeg forbi den lokale Social Security administration, da jeg skal bruge et social security nummer for at blive tilknyttet VA Medical Center, hvor jeg skal arbejde. Jeg er ansat gennem New Jersey Medical School (NJMS), University of Medicine and Dentistry of New Jersey (UMDNJ) og de er nu nået så langt at jeg har fået en e-mail adresse. Jeg har endnu ikke fået oprettet en bank konto, men overvejer kraftigt at benytte TD Bank der har åbent om aftenen i hverdagene samt lørdag og søndag – det er god service!
Selvom det er nemt at komme med på arbejde om morgenen mens jeg bor hos Barry, får jeg et selvtillids boost ud af at ordne nogle ting på egen hånd. Men jeg kommer nok hurtigt til at savne ”de gode gamle dage” hos Barry, da stationen i Hoboken stadig ikke er klar til togafgange efter orkan skader, så det bliver besværligt at komme på arbejde derfra. Til gengæld slipper jeg for at stå op kl. 5 for at være på arbejde med Barry kl. 6, men måske skulle man fortsætte med at møde tidligt på arbejde.
Folk er virkelig flinke og imødekommende, der er intet at klage over på den front. Her til aften var jeg på koreansk restaurant med Christelle, Miranda, Sunny og Valentina (som er på besøg i laboratoriet i 2 uger) og bagefter var vi forbi en isbar hvor man kunne blande alle mulige forskellige slags softice i et bæger med en masse forskelligt drys til.
I morgen tager jeg til NYC for at snakke med Rudy Leibel fra Naomi Berrie Diabetes Center, University of Columbia. Mit projekt skal forløbe i samarbejde med ham og jeg skal lære nogle teknikker i hans laboratorie. Nu kender jeg jo turen ind til Port Authority og skal bare med subway til Northern Manhattan, hvilket tager cirka 20 minutter.

Her er Veterans Affairs (VA) Medical Center i East Orange NJ, hvor jeg arbejder (hos Barry Levin). Hospitalet behandler kun veteraner og der findes en del rundt omkring i USA. Barrys forskningsgruppe holder til i en tilbygning ved siden af hospitalet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar