Første arbejdsdag

Jeg har bestemt savnet at være i laboratoriet, men måske ikke på den måde som det skete i dag. Jeg kom tidligt op i morges og kom med til laboratoriet kl. 5:45. De to kollegaer jeg kørte med havde et tidligt forsøg og der er benzin mangel så vi må følges. Jeg blev præsenteret for et meget koldt kontor i kælderen, da der er noget i vejen med varmen, hvilket resulterede i at jeg sad i laboratoriet hele dagen og arbejdede ved min computer. Det er nu hyggeligt med alle de små lyde i et laboratorie, men nu glæder jeg mig bare til at få en pipette i hånden.
Her er kaotisk, ikke kun på grund af orkanen. Min chef Barry er ikke helt oven på sin operation endnu, så han orkede ikke at være på arbjede så længe i dag (han blev opereret i fredags og blev vidst anbefalet slet ikke at tage på arbejde). Barrys højre hånd Ambrose er hjemme i England på grund af sygdom i familien, og det er selvfølgelig ham der ved hvordan man får kort, nøgle og hvor min nye (Windows) computer er. Jeg måtte jo indrømme at jeg ikke havde haft tid til at få læst så meget om leptin receptoren på det sidste, så jeg er blevet sat til at læse op på litteraturen.
Jeg havde en aftale med Rudy på Columbia i det nordlige Manhattan i morgen, men vi udskød på grund af den offentlig trafik der stadig lider hårdt ovenpå orkanen.
Første arbejdsdag var meget som sådan nogle nu er, man prøver finde ud af hvordan man kommer godt i gang og jeg kan godt mærke at jeg starter inden for et nyt emne. Jeg ved jo at jeg ville stå med den sammen følelse i et hvert andet ny startet job, men i dag har jeg godt kunne mærke at jeg er langt væk hjemme fra. Jeg har mødt en del nye kollegaer og de er rigtig flinke, så hvis det er en indikator for forløbet skal det nok blive godt.