Har været ramt af tømmermænd i dag ovenpå bytur i Hoboken med gamle og nye bofælle, men det var rigtig sjovt. Fik taget mig sammen til at købe nogle af de praktiske ting jeg manglede, selvom der er en masse ting i lejligheden trængte vi til lidt nyt køkkenudstyr. Derefter var jeg på vaskeri igen, jeg er efterhånden ved at være igennem det meste af det der blev efterladt.
Jeg lever stadig uden fjernsyn, men hører det lidt inde fra Davids stue. Jeg er ikke sikker på at jeg vil købe et fjernsyn, men i løbet af denne uge har jeg indset hvor glad jeg var blevet for den højtaler Thomas havde købt. Efter at have kigget på mulighederne og ikke været super imponeret læste jeg om Libratone Zipp hos Elektronista, pludselig var det bare den eneste højtaler jeg kunne forstille mig i min lille stue. Der var jo ikke andet for end at tage forbi en Apple Store i NYC for at se på den og det endte med at jeg fik en grå højtaler med hjem. Den var nem at komme i gang med at bruge og nu har jeg også gjort lidt for at støtte den danske økonomi (det er et dansk firma) selvom jeg ikke længere betaler dansk skat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar