lørdag den 5. januar 2013

Solskinsdag i Manhattan

Det har været en dejlig solskinsdag og jeg har nydt det.
Jeg tænkte at i dag måtte jeg ud for at kigge efter nye støvler. Thomas ville gerne med til NYC og vi besluttede os for at prøve at tage bussen. I denne weekend kører PATH toget igen ikke fra Hoboken (det kørte i weekenden da mine forældre var her), nok fordi de fortsat skal lave reparationer efter superstormen Sandy. Der er et busstoppested tæt på hvor vi bor og det tager ikke mere end 15-20 minutter at komme til Port Authority, i nærheden af Times Square.
Jeg var så heldig at jeg fandt et par Sorel støvler på tilbud, så nu kan jeg igen hoppe i vandpytter. Jeg havde glemt mit kamera, så syntes selvfølgelig at jeg så en masse jeg ville tage billeder af. Selvfølgelig kunne jeg havde brugt kameraet i min telefon lidt mere, men valgte ikke at gå helt i turist-mode når jeg nu fulgtes med Thomas, der åbenbart ser så New York ud at han blev spurgt om vej flere gange.
Nu føler jeg mig behageligt træt oven på flere timers gåtur på Manhattan og slet ikke trist.

Når julepynten er taget ned fra hylderne kommer Valentine’s Day gaverne frem:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar