lørdag den 19. januar 2013

Hello Garden Street

I dag har jeg flyttet alle mine ting fra lejligheden på River Street til den nye lejlighed på Garden Street. Der er under 500 meter mellem lejlighederne (se kortet herunder), jeg tror jeg gik frem og tilbage 5-7 gange.

Turen mellem lejlighederne på hhv. River Street og Garden Street:

Ind imellem kunne jeg hjælpe min nye bofælle David med at flytte rundt på møbler og jeg fik også gjort rent efter mig selv hos Thomas. Det har været en dejlig dag med sol og jeg synes at den nye lejlighed er rigtig hyggelig, men jeg savner da at kunne se på Manhattan fra stuen.
Jeg har købt en masse møbler af hende der boede her før mig (som også hed Louise, hun er nu rejst til Spanien) og jeg har brugt hele aftenen på at undersøge de nye ting og pakke ud. Jeg mangler stadig en del, men er ved at være ret træt nu. David skulle ud med nogle venner, så jeg har grebet chancen for at snuse lidt rundt på egen hånd i lejligheden der fordelt på to etager. Jeg vil prøve at få taget nogle billeder i morgen.
Jeg vidste ikke helt om jeg skulle blive eller stikke af da David lavede en joke om at skabene var store nok til at gemme op til flere lig… Jeg valgte at spørge til hvad der egentlig skete med den forrige Louise, han svarede undvigende, men det var jo nok fordi han tænkte at jeg prøvede at være sjov – ikk'!?!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar