Jeg føler mig lidt ramt af hjemve, eller rettere sagt venner/familie-savn. Som jeg skrev i går er det nok afledt af at jeg har planlagt frem mod julen og besøg de første 2 måneder. Nu hvor mine forældre har været her, prøver jeg at komme i tanke hvordan en hverdag hænger sammen. Heldigvis er det bedre når jeg er på arbejde, det ville jo være uudholdeligt hvis arbejdet ikke var en god oplevelse. Jeg bliver åbenbart trist hvis jeg ikke har noget at lave, for så savner jeg jer der hjemme. Jeg må huske at lave nogle planer, selvom jeg når jeg får idéen synes at afslapning uden planer lyder fint.
Jeg vidste jo godt at når man tager af sted vil der være perioder hvor man savner dem der hjemme. Det føles som om jeg pludselig kommer jeg i tanke om alt det jeg går glip af når jeg sidder her, også de helt små hverdagsting. Heldigvis har der indtil videre været få dårlige dage og mange gode. Jeg synes allerede at arbejdsdagen i dag og tog turen frem og tilbage, som jeg stadig synes godt om, har hjulpet. Jeg trængte alligevel til at fortælle om hvordan jeg har det lige nu, det er jo for nemt at uploade nogle billeder af New York og sige man har det godt hele tiden. Apropos overskudsagtige billeder, så har jeg uploadet de sidste billeder fra 2012 til albummet New Jersey/New York 2012.
Lidt dansk silk (julegave fra min moster Anette) og en fantastisk dansk Liebe slikskål (julegave fra Sanne) hjælper på hjemve:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar