11 dage til besøg

I dag er der 11 dage til mine forældre kommer på besøg og glæder mig rigtig meget til at se dem. Planen er at de skal bo hos mig, da Thomas jeg lejer værelse af tager til Danmark inden de kommer og han vender først tilbage dagen inden de tager hjem. Jeg har fri 2 weekender og første juledag mens de er her.
Der er efterhånden julepynt overalt og julemusik i butikkerne. Selvom jeg i weekenden var ude for at købe nogle julegaver føler jeg ikke rigtig jule ånden, men nu er jeg heller ikke den store julegris. Jeg gider sjældent pynte op og har heller ikke særlig meget julepynt. Sanne har dog sørget for at jeg har både julestjerner og kravlenisser her.
Jeg har endelig fået mit social security nummer, så nu kan jeg blive ansat på VA Medical Center hvor jeg arbejder til dagligt. Jeg skal gennem en helbredsundersøgelse, have taget fingeraftryk og foretaget et baggrundstjek. Jeg er kommet godt i gang med at isolere neuroner og derudover går tiden med at forberede et oplæg til på torsdag, hvor vi skal have et møde med en anden gruppe omkring muligt samarbejde. Efter i så mange år altid at kunne genbruge noget fra en tidligere præsentation er det tidskrævende at lave en præsentation fra bunden indenfor et nyt emne.
Hele weekenden (og i dag) har været meget grå og våd, så jeg er misundelig på al den sne der er kommet i Danmark - men ikke på de trafikale problemer der helt sikkert medfølger. Må her lige indskyde at der går rygter om at PATH stationen i Hoboken ikke åbner igen før til februar og at toget jeg tager om morgenen stadig ikke kører normalt oven på superstormen Sandys hærgen. PATH (Port Authority Trans-Hudson) toget er en nem og billig ($1,70) måde at komme fra New Jersey til New York, men heldigvis kan man gå til Newport station og tage den derfra.
Billede fra Politiken af PATH stationen i Hoboken under stormen, som Ole fra mit tidligere arbejde sendte til mig:

Jeg husker at jeg så billedet mens jeg prøvede at klemme lidt frokost ned inden mit ph.d. forsvar og syntes at livet indeholdte rigeligt med prøvelser lige i det øjeblik. Ikke nok med at jeg slet ikke følte mig klar til mit ph.d. forsvar om 2 timer, men New Jersey som jeg skulle af sted til om 3 dage var ved at blive skyllet væk, hvordan skulle det nogensinde gå godt... Men det gjorde det jo heldigvis!