Rat babies

Jeg er blevet plejemor for 137 rotter der er 3-4 uger gamle! De er allerede ved at være lidt for store til at være nuttede og DIO (Diet Induced Obesity) rotterne er begyndt at veje mere end DR (Diet Resistant) rotterne. Rotterne og deres fødeindtag skal vejes en gang om ugen, og det er en gang om ugen fra da de blev født og de er selvfølgelig ikke født samme dag. Rotterne skal senere på en høj energi kost og så om 2 måneder skal vi bruge dem der tager mest på og dem der bedst undgår at tage på, en del af vævet skal afleveres til den gruppe på Columbia som jeg også er tilknyttet.

Ét af de to rum med mine rotter:

Der er nu gået 3 måneder siden jeg forsvarede min ph.d. afhandling, hvilket betyder at jeg snart har været i USA i 3 måneder. Derudover er det også snart 3 år siden jeg tog til Boston og jeg undre mig over hvor tiden dog bliver af. Jeg synes oftest at det går for langsomt med at få produceret noget på arbejdet og jeg render stadig rundt med den evige dårlige samvittighed der satte ind under min tid som ph.d. studerende. Jeg prøver at huske på at jeg har skiftet emne og det tager tid at få styr på det hele – og min chef valgte at ansætte mig selvom han godt vidste at jeg ikke havde nogen særlig erfaring med neurobiologi.
Jeg har frygtet hvordan jeg ville have det efter 3-4 måneder herover, fordi jeg husker hvor meget jeg glædede mig til at komme hjem fra Boston, men heldigvis er jeg anderledes indstillet på at være her. Måske er det fordi der er sket så meget på det sidste og fordi jeg rent faktisk har lært folk at kende på arbejdet og privat. Jeg er på nuværende tidspunkt mere bange for at jeg vil komme til at savne mit liv her når jeg skal hjem - jeg savner stadig København og jer derhjemme, men på en udholdelig måde!

Tømmermænd i Hoboken

Har været ramt af tømmermænd i dag ovenpå bytur i Hoboken med gamle og nye bofælle, men det var rigtig sjovt. Fik taget mig sammen til at købe nogle af de praktiske ting jeg manglede, selvom der er en masse ting i lejligheden trængte vi til lidt nyt køkkenudstyr. Derefter var jeg på vaskeri igen, jeg er efterhånden ved at være igennem det meste af det der blev efterladt.
Jeg lever stadig uden fjernsyn, men hører det lidt inde fra Davids stue. Jeg er ikke sikker på at jeg vil købe et fjernsyn, men i løbet af denne uge har jeg indset hvor glad jeg var blevet for den højtaler Thomas havde købt. Efter at have kigget på mulighederne og ikke været super imponeret læste jeg om Libratone Zipp hos Elektronista, pludselig var det bare den eneste højtaler jeg kunne forstille mig i min lille stue. Der var jo ikke andet for end at tage forbi en Apple Store i NYC for at se på den og det endte med at jeg fik en grå højtaler med hjem. Den var nem at komme i gang med at bruge og nu har jeg også gjort lidt for at støtte den danske økonomi (det er et dansk firma) selvom jeg ikke længere betaler dansk skat.

Disneyland After Dark

Vil lige lave lidt reklame for app’en Songkick der gjorde mig opmærksom på at D-A-D spiller koncert i NYC den 10. marts. Man kan lade den scanne sit musik bibliotek og derefter vælge nogle byer hvor man er interesseret i koncert og så spytter den ellers bare forslag ud. Selvom jeg nu kender et par danskere var min tidligere bofælle Thomas den mest oplagte at spørge og han var heldigvis frisk. Så nu står den på dansker nostalgi med mindet om Fredagsrock i Tivoli og Grøn Koncert i Valbyparken i baghovedet. Jeg glæder mig allerede til oplevelsen – og ja, jeg har tjekket på D-A-Ds hjemmeside at det virkelig er dem og ikke bare et band med samme navn.

Ellers er i dag gået med at få vasket (på vaskeri) noget af alt det som ”the old Louise” efterlod til mig. Planen for i aften er at komme ud og få en øl med Thomas i Hoboken og jeg har spurgt David om han vil med. Fordelen ved at flytte er selvfølgelig at man lære flere mennesker at kende, så måske skal jeg overveje at flytte igen, men jeg har ikke lyst for her er så rart at være!

Min stue i lejligheden på Garden Street:

Siden sidst

Det er blevet koldere, som i -10 grader celsius, hvilket ville være til at holde ud hvis det ikke blæste så meget, heldigvis skinner solen det meste af tiden.

Tirsdag skulle jeg til møde på Columbia og jeg havde planer om at arbejde hjemme inden og få læst nogle artikler. I stedet endte jeg med hele tiden at finde på noget der lige skulle ordnes i den nye lejlighed, som jeg stadig er vildt glad for at bo i.

Da jeg kom på arbejde i East Orange onsdag var der super koldt inden for, 60 grader fahrenheit hvilket er omkring 15 grader celsius, det betyder at vi ikke kan isolere neuroner da erfaringen siger at kvaliteten vil være meget dårlig. De stakkels neuroner kan ikke lide kulden og jeg kan sådan set godt forstå dem, når de nu kommer fra en dejlig varm levende hjerne ud i et koldt laboratorie. Vi endte med at tage en oprydningsdag og jeg besluttede mig for at rengøre cellebænken (hvor man arbejder med sine celler for at beskytte dem mod infektion fra det omgivende laboratorie), det bragte minder tilbage fra specialetiden hvor vi på skift rengjorde cellebænkene en gang om ugen - jeg tror dog aldrig jeg har set en så beskidt cellebænk, og de andre var meget overraskede over at man kunne tage alle pladerne ud.

Onsdag aften tog jeg til Manhattan for at mødes med nogle europæere til ”European Happy Hour”. Charlotte som jeg mødte for to uger siden til ”Danes in NYC” arrangement har overtaget gruppen hos Meetup.com, så det var lidt lettere at komme af sted når man nu kendte en af dem der var der. Jeg prøvede at lokke min tidligere bofælle Thomas med (det var faktisk ham der gjorde mig opmærksom på arrangementet) men han kunne desværre ikke. Det var nogle søde mennesker fra flere forskellige lande og der dukkede også endnu en dansker op der var med for to uger siden. Jeg er glad for at jeg fik hanket op i mig selv og kom ud af døren, selvom det ikke var nemt at komme ud af sengen og op på arbejde i morges.

Der var selvfølgelig stadig koldt på arbejdet igen i dag, men nogle af mine kollegaer er gode til at vride armen om på folk og langt om længe blev det opklaret at der var slukket for nogle haner og det var derfor der var så koldt. Så forhåbentlig er det bedre i morgen, men jeg sad og frøs foran computeren mens jeg søgte min postdoc stilling der endelig er blevet slået op. Stillingen skulle slåes op online, men jeg fik papirerne til underskrift lige efter så jeg kan helt sikkert sige at jeg fik jobbet og er nu dækket af sygeforsikring og optjener én feriedag pr. måned jeg arbejder og kan tillade mig at være syg i op til 15 dage på et år.

Jeg må hellere til at finde i seng, jeg føler mig ret brugt men der er også sket meget de sidste 7 dage. Og jeg har nu et besøg fra Danmark at se frem til, da Camilla (fra min gymnasieklasse) og hendes kæreste laver et stop her hos mig i Hoboken inden de skal til Vestkysten i maj – det er fedt at have et gæsteværelse!

Zzz…

Jeg har svært ved at holde mig vågen her til aften efter tre dages flytning, udpakning og rengøring i kombination med at lære min nye bofælle David at kende. Jeg er rigtig glad for at jeg valgte at flytte i denne weekend hvor jeg havde en ekstra fridag (Martin Luther King, Jr. Day).
Den Louise der boede her før mig har efterladt mig en masse ting, ud over de møbler jeg har købt. Selvom det har taget tid at få kigget det igennem giver det en lidt mere hjemmelig følelse at jeg har lidt flere ting nu. Louise har lavet en masse malerier og vi har fået lov til at beholde en del af dem.
Jeg har fået taget nogle billeder og de kan ses i albummet her til højre på siden, man kan klikke på billederne for at se dem i sit eget tempo. Jeg har skrevet lidt billedtekst, så jeg vil ikke skrive så meget mere lige nu, andet end at jeg er rigtig glad for at være flyttet ind og jeg tror jeg kommer til at føle mig meget hjemme her.

Settling in

Jeg har pakket ud og gjort rent hele dagen, men fik dog også tid til at Skype med min gamle læsegruppe og mine forældre. Jeg er efterhånden ved at være på plads, men mangler stadig at vaske en masse af de ting som ”the old Louise” efterlod til mig.
David har haft besøg af nogle af hans venner, de så football, og de inviterede mig selvfølgelig til at være med, men jeg ville hellere pakke ud. Jeg kan egentlig godt lide at der er lidt baggrundsstøj i lejligheden og her til aften købte jeg nogle øl og fik snakket med dem. Jeg har også fået en god snak med David om hvordan det at bo sammen skal fungere, så jeg tror at det nok skal blive rigtig godt. Jeg må sige at jeg allerede føler mig hjemme, mangler bare nogle møbler i stuen, det vil I kunne se når jeg får taget nogle billeder.
Ind til videre må i nøjes med dette link til ”the old Louise”’s historie om hvorfor døren til vores hus er grøn.

Hello Garden Street

I dag har jeg flyttet alle mine ting fra lejligheden på River Street til den nye lejlighed på Garden Street. Der er under 500 meter mellem lejlighederne (se kortet herunder), jeg tror jeg gik frem og tilbage 5-7 gange.

Turen mellem lejlighederne på hhv. River Street og Garden Street:

Ind imellem kunne jeg hjælpe min nye bofælle David med at flytte rundt på møbler og jeg fik også gjort rent efter mig selv hos Thomas. Det har været en dejlig dag med sol og jeg synes at den nye lejlighed er rigtig hyggelig, men jeg savner da at kunne se på Manhattan fra stuen.
Jeg har købt en masse møbler af hende der boede her før mig (som også hed Louise, hun er nu rejst til Spanien) og jeg har brugt hele aftenen på at undersøge de nye ting og pakke ud. Jeg mangler stadig en del, men er ved at være ret træt nu. David skulle ud med nogle venner, så jeg har grebet chancen for at snuse lidt rundt på egen hånd i lejligheden der fordelt på to etager. Jeg vil prøve at få taget nogle billeder i morgen.
Jeg vidste ikke helt om jeg skulle blive eller stikke af da David lavede en joke om at skabene var store nok til at gemme op til flere lig… Jeg valgte at spørge til hvad der egentlig skete med den forrige Louise, han svarede undvigende, men det var jo nok fordi han tænkte at jeg prøvede at være sjov – ikk'!?!