One week down 103+ to go

Så gik første uge på arbejdet. Fredag tog jeg selv bussen til New Jersey Medical School for at få tjekket på min (negative) tuberkulose test. Det lykkedes mig at komme af det rigtige sted og finde vej, så jeg var ret stolt af mig selv da jeg kom tilbage til laboratoriet. Med hjælp fra Oleg, der sidder på kontoret ved siden af mig, har jeg fået to elektriske radiatorer på kontoret og i kombination med at der er kommet mere varme på er det nu blevet muligt at sidde der og læse. Jeg havde et møde med Barry om mit projekt og fik aftalt med Rudy i NYC at jeg kommer forbi onsdag. Det kan være at der kommer lidt mere om hvad jeg skal lave på et senere tidspunkt, lige nu er det stadig lidt uoverskueligt for mig,
Lørdag tog jeg til NYC. Man kan tage en bus fra Bloomfield hvor Barry bor til den store busstation Port Authority i NYC. Derfra kan man tage subway eller gå, jeg valgte det sidste og travede til Central Park, rundt i Central Park og omkring Times Square. Jeg fik en masse indtryk og nød at være alene - eller det vil sige, der var rigtig mange mennesker, men jeg var ikke nødt til at forholde mig til dem. Nu hvor det også er lykkedes mig at komme hjem her til aften er der vidst intet der kan stoppe mig!

Udsigt hen over en sø i Central Park, jeg er meget fascineret af overgangen mellem park og by:

Ikea-land

Jeg har været i Ikea en hel eftermiddag sammen med Thomas som jeg skal leje et værelse hos - jeg glemte helt at jeg var i USA. Han skulle finde alt til lejligheden og jeg prøvede at komme med opmuntrene tilråb når det blev nødvendigt. Thomas' kollega der skal flytte ind til februar/marts ville gerne have at vi købte en seng til ham nu, så jeg slap for den udgift. Jeg har købt hvad jeg håber der kan bruges som en rigtig dyne, det savner jeg nemlig allerede frygteligt, samt hovedpude, sengetøj, lagen, bøjler og et tæppe - jeg er træt af at fryse hele tiden. Thomas har bil og var så flink at han kørte mig hjem og han hentede mig i dag ved NJ Medical School - hvor jeg endnu en gang var, og skal forbi igen i morgen.
I formiddags stod den på visum møde og der var da mere end en ubehagelig overraskelse. De er ikke helt tilfredse med at jeg køber forsikring en måned ad gangen, men det burde blive betalt af min arbejdsplads når de får mig ansat. Derudover undre de sig over (og det gør jeg egentlig også) hvorfor jeg bliver ansat som visiting reseacher først inden postdoc, når vi først er gået i gang med ansættelsesprocessen nu hvor jeg er blevet ph.d. Derudover er mit visum jo kun gældende 1 år, intet problem havde jeg fået at vide og det er det heller ikke, med mindre jeg kunne tænke mig at forlade USA og komme ind igen efter det er udløbet - jeg kan tage hjem til Danmark og søge om et nyt, men der er jo altid en lille risiko for at det bliver afvist og er det så den bedste løsning at blive i USA fra 30. september 2013 og frem til jeg skal hjem? Hvad nu hvis jeg skal på konference? Det hele føles lige nu lidt besværligt og jeg overvejer hvornår jeg mon ser noget løn...
De gode nyheder er at lejligheden er virkelig lækker, ligger i et fedt område, stormen i nat ikke var så slem og jeg er så accepteret af kattene at jeg har én liggende i fodenden - det er jo meget hyggeligt.

The United States of Obama

Tirsdag var valgdag. Jeg kan forstå at New Jersey er en ret sikker for Obama stat, men pga. orkanen kunne man frygte at der ikke var så mange der kunne stemme. Jeg gik i seng inden det var afgjort men kunne vågne til nyheden om at Obama havde vundet valget.
Min tirsdag gik med en hel masse papirarbejde på University of Medicine and Dentistry of New Jersey (UMDNJ). Så jeg tog med Barry forbi New Jersey Medical School, UMDNJ i Newark, hvor han også arbejder og det er egentlig dem der ansætter mig. Derudover hørte jeg også at lejligheden jeg skal leje et værelse i har klaret orkanen. Barry og hans kone har været meget gæstfrie, men jeg glæder mig til at kunne overlade deres hus til dem selv igen.
Onsdag startede med en helbredsundersøgelse og mere papirarbejde. Jeg har fået en tuberkulose test, der skal aflæses på fredag og gentages inden 21 dage. Det lader til at jeg skal en del frem og tilbage mellem the VA Medical Center (hvor jeg arbejder) og New Jersey Medical School (hvor jeg er ansat). Heldigvis går der en bus som jeg dog endnu har til gode at få prøvet.
Oprindeligt skulle Barry og hans kone have været på ferie i disse dage, men på grund af hans operation måtte de blive hjemme. De er dog ude i aften, så jeg er alene med fire katte – og det er begyndt at sne…

Første arbejdsdag

Jeg har bestemt savnet at være i laboratoriet, men måske ikke på den måde som det skete i dag. Jeg kom tidligt op i morges og kom med til laboratoriet kl. 5:45. De to kollegaer jeg kørte med havde et tidligt forsøg og der er benzin mangel så vi må følges. Jeg blev præsenteret for et meget koldt kontor i kælderen, da der er noget i vejen med varmen, hvilket resulterede i at jeg sad i laboratoriet hele dagen og arbejdede ved min computer. Det er nu hyggeligt med alle de små lyde i et laboratorie, men nu glæder jeg mig bare til at få en pipette i hånden.
Her er kaotisk, ikke kun på grund af orkanen. Min chef Barry er ikke helt oven på sin operation endnu, så han orkede ikke at være på arbjede så længe i dag (han blev opereret i fredags og blev vidst anbefalet slet ikke at tage på arbejde). Barrys højre hånd Ambrose er hjemme i England på grund af sygdom i familien, og det er selvfølgelig ham der ved hvordan man får kort, nøgle og hvor min nye (Windows) computer er. Jeg måtte jo indrømme at jeg ikke havde haft tid til at få læst så meget om leptin receptoren på det sidste, så jeg er blevet sat til at læse op på litteraturen.
Jeg havde en aftale med Rudy på Columbia i det nordlige Manhattan i morgen, men vi udskød på grund af den offentlig trafik der stadig lider hårdt ovenpå orkanen.
Første arbejdsdag var meget som sådan nogle nu er, man prøver finde ud af hvordan man kommer godt i gang og jeg kan godt mærke at jeg starter inden for et nyt emne. Jeg ved jo at jeg ville stå med den sammen følelse i et hvert andet ny startet job, men i dag har jeg godt kunne mærke at jeg er langt væk hjemme fra. Jeg har mødt en del nye kollegaer og de er rigtig flinke, så hvis det er en indikator for forløbet skal det nok blive godt.

New Jersey uden strøm

Turen til Newark gik fint og jeg kom ind i landet uden problemer. Jeg blev hentet i lufthavnen af Christelle og Miranda, der begge arbejder i Barrys laboratorie og bor i nærheden af ham. Barry måttet desværre på hospitalet fredag morgen (han har er okay), men Barrys kone Alison var hjemme. Strømmen var gået, men de har heldigvis gasovn, gas vandvarmer samt en pejs. Så jeg snakkede lidt med Barrys kone og mødte deres fire katte og gik tidligt i seng.
Lørdag var jeg ude for at se lidt på området, selvom det er koldt skinner solen. Ellers var det en fredelig dag hvor jeg kunne puste ude oven på forsvaret og pakning. Der er mangel på benzin, så jeg regner ikke med at bevæge mig længere end mine ben kan bære mig i weekenden. Natten mellem lørdag og søndag fik vi så strøm igen og endda muligheden for at komme på nettet.
Jeg er spændt på at starte på arbejde i morgen og det er nemt at komme derhen da jeg kan køre med Barry. På tirsdag har jeg et møde med Rudy i New York, da jeg skal lære nogle teknikker i hans laboratorie. Jeg er spændt på om jeg overhovedet kan komme til New York på tirsdag, men jeg må undersøge det i morgen på arbejdet.
Jeg tror ikke helt det er ikke helt gået op for mig at jeg er så langt hjemme fra endnu, men der sker jo også stadig en masse omkring mig.

Det første glimt af New York City fra Newark, man kan se "Freedom Tower" skyder godt i vejret og de bygge stadig på det:

Frankfurt

Det lykkedes at komme af sted fra Kastrup på trods af lidt mere trafik end vi havde regnet med på vejen derud. I lufthavnen var der en uventet afskedskomite i form af Sanne og Sine der kom forbi for at sige farvel. Jeg fik en aktivitetskasse og nogle romkugler samt et honninghjerte med til turen. Nu sidder jeg i Frankfurt og udnytter at der er internet forbindelse (og strøm). Jeg er kommet i gang med min bog og tør allerede godt anbefale den til andre der har lyst til at læse lidt populær videnskab (Lone Frank: Mit smukke genom). Nu vil jeg lige strække benene lidt inden jeg skal sidde ned hele vejen til Newark.

Her et kig ned i aktivitetskassen, der er i hvert tilfælde lidt hygge til december måned:

Turbo-pakning

Der er blevet pakket enormt meget ned (og op og ned igen mere end en gang) på de sidste to dage. Nu er mine ting enten i kufferter eller kasser og jeg er klar til afrejse. Jeg glæder mig til at få slappet afnmed en god bog (Lone Frank: Mit smukke genom) om bord på flyet. Jeg har hørt fra min nye chef at de stadig ikke har fået strøm, så hvis I ikke hører fra mig i nogle dage er det ikke hurricane Sandy der har blæst mig væk.