Jeg er meget rørt over alle de e-mails jeg har fået. Jeg føler jeg har den rareste familie og de sødeste venner og jeg skulle have fortalt alt dette til jer noget før - men jeg tror ikke jeg havde det overskud der skulle til for at skrive det ned før nu. Jeg vil gerne svare alle, men det kommer til at tage lidt tid, det er ikke fordi jeg ikke værdsætter det men bare fordi jeg bliver følelsesmæssigt berørt.
For mig er det jo efterhånden noget tid siden, så det er lidt underligt at have det så tæt på igen, men tak for jeres tanker, mentale kram og specielt jer der har delt lignende historier - jeg har også mere end en gang været rørt til tårer over jeres reaktioner.
Tror at skrive det på bloggen var den rigtig måde for mig at gøre det på, selvom det måske virker overvældende for jer sådan at få det smidt i hovedet - jeg beklager jeg ikke havde overskud til at skrive meget, hvis nogen overhovedet, introduktion til jer jeg sendte linket.
Jeg kan fortælle at jeg har haft en rigtig god uge, har haft travlt i laboratoriet og på trods af nogle stressende episoder følte jeg ikke at jeg fik et angstanfald, så tror den medicin jeg prøver har en positiv effekt. Det er første gang i lang tid jeg føler jeg har haft en god uge og tror måske også det skyldes at jeg endelig "kom af" med beretningen om overfaldet. Min gode uge sluttede med en fredag hvor jeg var i fantastisk humør, grinede mere med mine kollegaer end jeg har i lang tid og tog ud med min movie/dinner meetup gruppe, så godt nok en, efter min mening, frygtelig dårlig film (Ride Along) men trivia drengene havde lovet at så skulle vi i hvert tilfælde have nogle øl bagefter - og det fik vi. I dag har jeg spist brunch med min tidligere bofælle Thomas, hans kæreste Veda, Jakob (Thomas' kollega) der rejser hjem til Danmark og Morten (Thomas' kollega) der lige er flyttet til Hoboken. Lige nu sidder jeg på en hyggelig bar i Brooklyn og venter på Anna, vi skal se et foredrag med Art Spiegelman, som jeg ikke aner hvem er, men det finder jeg nok ud af.
Mange tak for at I føles så tæt på selvom I er langt væk, som vi siger her i USA: I love you guys!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar