Det lykkedes: i dag blev jeg ph.d.!
Jeg har været enormt nervøs og slet ikke følt at jeg havde forberedt mig godt nok. Jeg var tidligt oppe efter få timers søvn, øvede forsvaret og panik-læste i nogle artikler. Mine forældre kom forbi og vi kørte til Amager for at hente min afhandling (jeg har stadig fem tilbage ud af 50, så der har været god interesse for den). Jeg klemte lidt mad ned inden vi indtog Hannover auditoriet og før jeg vidste af det begyndte folk at ankomme og vi var i gang. Nervøsiteten forsvandt lidt, men ind imellem dukkede den op til overfladen. Det gik jo heldigvis godt og mine opponenter og min chairman gjorde det til en god oplevelse. Derefter var der reception ude foran auditoriet hvor der var en masse mennesker og det var faktisk lettere at tage afsked med folk fordi jeg var så glad og lettet, jeg kunne slet ikke være trist. Jeg er så taknemmelige for at jeg nåede at se så mange så tæt på afrejse dagen. Nu skal jeg have indhentet noget søvn og i morgen skal jeg til at pakke. Faktisk er det nok sidste nat jeg sover i lejligheden på Frederiksberg - nu har jeg også boet her i 9 år og det er tid til nye oplevelser!
Jeg har hørt fra New Jersey og de har været uden strøm, men de har det godt efter omstændighederne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar