Mere besøg

I morgen får jeg besøg af Martin som jeg læste biologi med. Han har været på konference i Boston og kunne heldigvis få tid til at kigge forbi. Det må have været en speciel oplevelse at være i Boston i tiden efter bomberne under marathonet.
Martin har måtte høre på mange af mine fortvivlede tanker da jeg var bekymret for at jeg aldrig skulle blive færdig med min ph.d., så jeg er glad for at jeg fik en pep talk af pigerne og snakkede med chefen i sidste uge. Man skal vel vise lidt fremskridt fagligt og personligt for at kunne argumentere for at det er en god idé at være så langt væk fra jer der hjemme, så det ville være pinligt hvis han skulle udsættes for det samme gamle brok.

En ækel historie fra weekenden der nok skal afskrække andre fra at komme på besøg: jeg fangede en kakerlak søndag morgen! Jeg hader kakerlakker, måske mere end edderkopper, jeg har heldigvis kun erfaring med kakerlakker fra Spanien. Men der sad en kæmpe brun kakerlak på trappen (som jeg var gået ned ad tidligere) og uden at tænke for meget fik jeg et glas over den. Tidligere har jeg fanget et stort tusindben på samme måde, som jeg dog selv fik smidt uden for. Gentleman-bofællen lød lidt skuffet over at han ikke fik muligheden for at hjælpe mig med at komme af med det kræ, så han tog sig af kakerlakken. "Lillebror" siger det ikke er normalt at finde kakerlakker i vores lejlighed, men føj altså!

Træt men glad

Har haft en super weekend sammen med Sine og Anne Mai, men er stadig lidt flad ovenpå massive mængder sjov og ballade.

Efter en god pep talk fra pigerne torsdag aften fik jeg en snak med min chef fredag. Jeg fik fortalt ham at jeg har mistet fokus på det sidste og at jeg har brug for støtte. Selvfølgelig var han forstående og hjælpsom så nu er det lettere at tage på arbejde.
Da jeg kom hjem fra arbejde var bofællen i gang med at underholde pigerne og han fik os med på slæb til fest på Manhattan.

Lørdag spiste vi amerikansk brunch inden vi tog til Manhattan for at shoppe. Da vi kom til Hoboken var min tidligere bofælle Thomas, hans kæreste og David ude for at få en øl, så pigerne fik også mulighed for at møde dem.

Søndag spiste vi brunch med min bofælle, der i løbet af weekenden endte med at få tilnavnet "lillebror" (han er altså kun 1 år yngre end mig). Derefter gik turen igen til Manhattan, hvor vi var lidt mere turister end lørdag og så nærmere på Chinatown og The High Line. "Lillebror" mødte os til en øl i solen ved Hudson River. Vi gik ud for at spise om aftenen og så var der kun tilbage at sige farvel.

Som før skrevet var det dejligt at have besøg og det var svært at lade dem tage hjem, men jeg kan se frem til at Martin kommer på torsdag. Nu er det dog endnu en gang blevet sent inden jeg er klar til at sove og er stadig i søvnunderskud, så må hellere komme i gang.

For træt

Ville havde skrevet noget om min weekend med besøg fra Danmark, men jeg er for træt, orker kun at skrive at det var sjovt...

Veninde-besøg

Sine og Anne Mai ankom i går aftes, det er lidt uvirkeligt at de er her. Jeg skulle af sted på arbejde i morges, så de har klaret sig alene i NYC i dag. Bofællen siger at det er hyggeligt at have besøg og tror faktisk han mener det, håber ikke hans gæstfrihed bliver brugt op inden det sidste hold forårs-gæster har været her. Jeg har allerede gæsteplaner til efteråret og glæder mig til at se folk – selvom jeg forhåbentlig også får set dem til sommer i Danmark.

Det er svært ikke at være glad...

Når man på vej hjem fra arbejde bliver mødt af en amerikansk forårssol der varmer lige så meget, hvis ikke mere, end en dansk sommersol.
Når man er omgivet af flinke folk, lige fra bofælle og kollegaer til togkonduktørerne på de nye togafgange, der er begyndt at genkende mig.
Når man lige har haft besøg af forældrene og når Sine og hendes veninde lander i aften og bliver helt til mandag.
Når amerikanske skattefar har givet mig ret i at jeg skal have penge tilbage og udbetalt dem.
Alligevel saboterer jeg det hele med sorte tanker og knude i maven. Mest over mit arbejde, hvilket er så dumt. Jeg havde lovet mig selv at jeg aldrig igen ville have det dårligt i længere tid over en arbejdssituation, men føler jeg står der igen hvor alt er uoverskueligt. Jeg har oplevet "mærkedags"-kriser før, så ved godt det ikke er tilfældigt at dette rammer lige oven i at jeg har været her i et halvt år. Jeg føler at jeg ikke har nået nok i laboratoriet, at jeg ikke har læst nok artikler, at jeg ikke kan overskue mit eget projekt, at jeg ikke er selvstændig nok til at være postdooc... Jeg ved godt at løsningen er at snakke med min chef om at jeg har brug for mere støtte, men føler at jeg vil skuffe ham, og ikke mindst mig selv, så jeg udskyder hele tiden at tage den snak med ham (vi har haft samtaler om data). Jeg smiler og siger jeg har det fint når folk spørger og derfor har jeg brug for skrive ned hvordan jeg har det, selvom det kun er for min egen skyld.

Min bofælle har foreslået at vi gå ud og drikker en øl, det er nok ikke løsningen på lang sigt, men lige nu lyder det ret godt!

Tilføjet: Vi fik et par øl og ikke mindst nogle pomfritter (er ikke helt sikker på at den stavemåde er lovlig ifølge sprognævnet) på vejen hjem, og kom til at lokke den tidligere bofælle ud til en enkelt. Onsdags-øl kan godt hjælpe på sort humør! Så nu skal jeg bare have tiden til at gå til pigerne dukker op...

Weekend med forældre i NYC

Lørdag var mine forældre og jeg i Williamsburg, Brooklyn og forbi Central Park, Manhattan. Søndag formiddag skulle jeg nå nogle praktiske ting, men derefter besøgte vi Museum of the City of New York. Søndag aften kom mine forældre forbi med deres kuffert og mødte min bofælle David. I dag har jeg været på arbejde og mine forældre fik en sidste dag i NYC i denne omgang. De er nu i lufthavnen og snart hjemme i Danmark igen. Det har været hyggeligt at have besøg af dem og det var rart at kunne vise dem hvordan jeg bor efter jeg er flyttet.

Min mor, mig og H.C. Andersen i Central Park:

På onsdag kommer min veninde som jeg har kendt siden folkeskole tiden, jeg tror det bliver sjovt at få besøg her i lejligheden. Jeg har haft dårlig samvittighed over at jeg ikke kunne overskue at have mine forældre boende på gæsteværelset, men jeg tror jeg det var den bedste løsning at de boede på hotel i nærheden så vi kunne vælge at have kvalitetstid sammen. Jeg mener at kunne huske at jeg fik en krise efter mine forældre var her sidst, men jeg håber flere besøg fra Danmark de næste par uger kan holde noget lignende på afstand.

Noget helt andet, i dag sprang der bomber mens Boston Marathon blev afviklet. Der er endnu ikke nogen der har taget ansvaret for aktionen. Vi skal nok forvente forhøjet beredskab i New York.

Spring has sprung

Som før nævnt fik mine forældre glæden af to dejlige forårsdage, hvilket her betyder samme varme som en god dansk sommerdag. Vi har mødtes hver aften til aftensmad efter jeg har været på arbejde. Her til aften kunne vi fejre min mors fødselsdag på en hyggelig cubansk restaurant i Hoboken.
Efter en snak med min tidligere bofælle Thomas om hvad vi savnede i Danmark fik jeg lokket mine forældre til at tage en flaske Blå Gajol Shots med. Glæder mig til at se en amerikaner smage, umiddelbart er min bofælle eller Thomas' kæreste oplagte ofrer. Derudover havde de Peter Lund Madsens bog Dr. Zukaroffs testamente med (en ph.d. gave) og her følger et billede af hypothalamus som jeg for tiden roder med i rottehjerner.

Illustration af hypothalamus' placering i menneskehjernen fra Dr. Zukaroffs testamente:

Apropos arbejde fik jeg en snak med chefen om mine rotte data sent fredag eftermiddag. Alle mine rotter er nu væk, så der er kun data behandlingen tilbage. Sendte en mental krammer til mine tidligere kollegaer (Laura og Ole) der introducerede mig til Bonferronis konstant, selvom jeg ikke er tilfreds med hvordan den udraderer signifikante værdier var det rart at kunne lyde som om jeg forstod bare en lille smule statistik.

Weekenden står på kvalitetstid med forældrene i NYC!