mandag den 3. februar 2014

Mere sne

For tredje gang på en måned har vi fået omkring 20-30 cm sne på kort tid. Heldigvis er det varmere nu hvor det sner. Vi har været nede på omkring -15C, men i dag var kun lige omkring frysepunktet. Må lige rose NJ Transit for at være helt utrolig pålidelige og forudseende når sneen kommer, DSB kunne lære noget.
Sne i South Orange, NJ
I weekenden var jeg til mit første Broadway show, No Man's Land med stjernerne Ian McKellen (Gandalf) og Patrick Stewart (Capt. Picard). Det var en oplevelse at se så talentfulde skuespillere, men stykket sagde mig ikke så meget. Jeg ser frem til at skulle se Lion King i slutningen af februar med Tom, hans søster og hendes veninde.
Ellers gik weekenden i Astoria hvor Tom bor, han er lige kommet tilbage fra Schweiz. Vi har aftalt at tage til Boston i slutningen af maj, hvor jeg har fri en forlænget weekend. Jeg vil meget gerne gense Boston og Tom vil gerne se mere af USA mens han er her. Til den tid er det 4 år siden jeg tog hjem efter 4 måneder i Boston, glæder mig virkelig meget allerede.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare et godt billede. Store træer, en masse sne.. se, det er sådan en vej skal se ud når der er faldet sne ;) #loveIT

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har åndssvagt mange billeder af sne :) I dag er det dog knap så idyllisk da bløde fnug er erstattet af is-regn, frygtelig opfindelse, men så er det godt man har Sorel støvlerne på og paraply med (hver dag).

      Slet