Så blev det maj måned og jeg har lagt en udspekuleret plan med min vejleder om at kontakte opponenterne til mit forsvar allerede nu, da det forhåbentlig kunne give mig en god grund til at overholde afleveringsfristen denne gang. Jeg må ikke kontakte de to opponenter og den chairman der skal bedømme min afhandling, så min vejleder sørger for at spørge om de er indstillede på at modtage min ph.d. afhandling senest 31. maj, de har herefter 2 måneder til at bedømme den og komme med en udtalelse, den kan være positiv (og man er klar til at finde en forsvarsdato) eller den kan være negativ (i så fald skal man lave nogle ændringer og den skal afleveres igen), herefter skal der gå minimum 4 uger til forsvaret kan gennemføres – altså håber jeg på at forsvare i september.
Med hensyn til ansættelse i New Jersey er jeg løbet ind i et problem med mit visum, da jeg ikke må søge et nyt før jeg har været i Danmark i 2 år siden jeg kom hjem på sidste visum. Jeg kom hjem fra Boston 1. juni 2010, så det har betydet et par måneder hvor vi ikke kan gøre andet end at vente – altså håber jeg på at kunne starte derover i oktober.
tirsdag den 1. maj 2012
fredag den 30. marts 2012
Arbejdsløshed
I dag har jeg brugt en del tid på at skrive til anden aktør (der skal hjælpe én med at komme i arbejde). Jeg er blevet indkaldt til møde i dagene inden påsken hvor de åbenbart har lukket, så måtte pænt give en opsummering af "jobsøgningsaktiviteter samt 2 konkrete jobs der søges fremadrettet"… Det er en underlig tanke at jeg åbenbart er interessant at ansætte i USA, men der er ingen i Danmark der kan se noget potentiale og ingen har lyst til at give mig et job… Jeg gætter på at jeg skal søge job frem til september hvor jeg skal af sted, så må jo op med humøret – nu har jeg jo rent faktisk et job at se frem til, men hvor er jeg dog glad for at have uddannet mig de sidste 10 år for at ende i arbejdsløshed (ironi kan forekomme, beklager).
torsdag den 29. marts 2012
Postdoc stilling i New Jersey og New York
I dag har jeg sagt ja til en postdoc stilling i New Jersey og New York – jeg er lige dele skræmt og spændt…
Det startede vist omkring jul med at min ph.d. vejleder Jens var i kontakt med én fra New Jersey, da Caroline (der også er ph.d. studerende) skulle have noget væv fra nogle rotter. Ham fra New Jersey spurgte Jens om han kendte én der blev færdig med ph.d.’en inden for de næste 6-12 måneder – og Jens tænkte på mig. Så i starten af januar skrev jeg til New Jersey for at høre nærmere. Projektet lød rigtig spændende og han syntes at det jeg kunne tilbyde var interessant. Efter at have læst nogle artikler og tænkt mig godt om meldte jeg ud at jeg gerne ville høre mere og vi blev enige om at næste skridt måtte være at jeg kom på besøg. Nogle af teknikkerne skal læres i et laboratorie i New York, så vi fandt en uge hvor jeg kunne rejser over og besøge begge laboratorier.
Midt i marts tog jeg så med min veninde Louise til New York City, hvor vi havde en dejlig ferie og jeg tog på besøg i de to grupper for at få en snak og lidt indblik i hvordan arbejdet skulle foregå. Efter mange overvejelser og mange snakke med familie og venner kom jeg frem til at denne mulighed måtte gribes – så derfor skal jeg nu af sted til USA i minimum 2 år!
Jeg skriver stadig på min ph.d. afhandling og vil gerne have den forsvaret inden afrejse, så regner med at begynde derover omkring september, der er jo også en masse papirarbejde der skal være i orden…
Her et billede af Frihedsgudinden fra vores tur til New York City (marts 2012):

Abonner på:
Opslag (Atom)